Tre udbydere af onlinecasino i Storbritannien er blevet sanktioneret af Advertising Standards Authority for at bruge grafisk indhold, der appellerer til børn. Læs denne og resten af ugens bettingnyheder her.
I Storbritannien er der fokus på spiludbydernes ansvarlighed, og Advertising Standards Authority har i den anledning sanktioneret tre onlinecasinoer for brug af grafisk indhold, der henvender sig til børn. De tre onlinecasinoer er Fun88 (trøjesponsor for Newcastle), m88.com og Letou (trøjesponsor for Swansea).
Alle tre onlinecasinoer havde forskellige spillemaskiner, der i deres grafiske udtryk henvendte sig til unge under 18 år. Det var blandt andet spillemaskiner som Fairytale Legends Red Riding Hood, Fairytale Legends Hansel and Gretel og Fairies Forest, der henvende sig til unge ved blandt andet brug af feer.
I oktober 2017 instruerede den britiske gambling kommission 450 udbydere i, at de skulle fjerne grafisk indhold, der henvendte sig til unge.
Andre bettingnyheder fra uge 22
25/5 Belgien vil indføre tabsgrænse på €12,5 i timen på virtuelle sportsgrene
Ny lovgivning Belgien siger, at da betting på virtuelle sportsgrene udelukkende er heldbaseret, skal det fremgå tydeligt. Samtidigt må der kun være to virtual betting-automater per lokation, mens der skal være en makstabsgræne på €12,5 i timen.
Læs mere
29/5 Sky Bet betaler for gambling-indsats på tværs af EFL i England.
I England lanceres en gamblingindsats på tværs af de øverste fodboldrækker, der skal øge opmærksomheden på ulemperne ved at gamble. Det er en del af Sky Bets fornyede sponsorat af EFL (de engelske fodboldligaer), der medfører at de betaler over 8,5 millioner kroner for programmet.
Læs mere (betalingsside)
29/5 Bookmakere betaler prisen for Real Madrids CL-sejr
Mange Liverpools-fans var ganske trætte af Karius under den netop overståede Champions League-finale, og det samme gør sig nok gældende for flere bookmakere. Der var nemlig spillet mange penge hos bookmakerne på, at spanierne skulle tage sejren, og Ali Gill fra Kindred Group beskriver blandt andet, at det var deres største tab på en kamp nogensinde.
Læs mere (betalingsside)
30/5 Sverige vil indføre nationalt selvudelukkelsessystem
Den svenske Lotteriinspektionen har planer om at lancere en nationalt selvudelukkelsessystem i november, så det er klart, når det svenske marked forventeligt liberaliseres fra 1. januar 2019. Svenske spillere vil have mulighed for at udelukke sig selv i én, tre, seks eller 12 måneder. Der lægges desuden op til, at overtræder spilleselskaber deres kunders selvudelukkelse, så kan de modtage en bøde på op til 10 procent af omsætningen året forinde.
Læs mere (betalingsside)
31/5 Pennsylvania gør klar til at indføre sportsbetting
I den amerikanske stat Pennsylvania er et sæt midlertidige regler for sportsbetting godkendt, efter at Højesteret for nyligt åbnede op for, at sportsbetting kan udbydes i USA. Nu kan kasinoer ansøge om at udbyde sportsbetting. Ifølge pennsylviansk lovgining er det kun kasinoer, der må tilbyde sportsbetting.
Læs mere
31/5 Bwin forlænger deres sponsoraftale med Atletico Madrid
Bwin har forlænget deres sponsorsaftale med Europa League-vinderne fra Atletico Madrid i yderligere to år, så aftalen nu gælder til og med 2020-sæsonen. Aftalen betyder, at man vil kunne se reklamer fra Bwin på reklameskilte på Atleticos hjemmebane Wanda Metropolitano under kampene.
Læs mere
31/5 Det britiske gamblingmarked vokser
Ifølge en ny rapport fra den britiske spillemyndighed, så voksede det britiske gamblingmarked med 3,7 procent til £4,9 milliarder fra oktober 2016 til september 2017. Onlinesektoren står for 35 procent af markedet.
Læs mere (betalingsside)