Hvad skete der i uge 49? Danske Spil* forbedrer IT-sikkerheden, spiludbydere trues af cyberangreb, etc. Læs BetXperts ugentlige nyhedsopsamling.

14/12 Danske Spil* forbedrer IT-sikkerheden

Svindel på nettet er et stigende problem, og det kan også ramme de ialt 500.000 Danske Spil* online-kunder. I år er der blevet svindlet for 10 mio kr. hos Danske Spil*. Derfor har Danske Spil* nu valgt at forbedre sikkerheden bl.a. ved at koble gevinsterne direkte til NemKonto.

Læs mere

15/12 Aktionærer godkender GWC's opkøb af Bwin.party

Aktionærerne i GWC Holding og Bwin.party har godkendt GWC Holdings opkøb af Bwin.party. 99,9 % af aktionærerne i Bwin.party stemte for et opkøb af virksomheden. Handlen ventes at gå igennem 1. februar 2016.

15/12 Svenska Spel får ny 3-årig spillelicens

Det svenske spille-monopol synger nok på sidste vers, da det kan være i strid med EU-reglerne, og der spekuleres i, at der i foråret 2017 vil blive indført en regulering efter dansk model. Svenska Spel kan dog glæde sig over, at de har fået forlænget deres licens i Sverige, så den løber frem til udgangen af 2018.

Læs mere

16/12 Italien hæver skatten for online bookmakere

Italienske myndigheder har meddelt, at de er klar til at indføre nye skatteregler for operatører på online sportsbetting-markedet og bekræfter, at virksomhederne nu skal betale en afgift på 22 %. På nuværende tidspunkt betaler operatørne kun en omsætningsafgift variende fra 2-5 %.

Læs mere

16/12 Spiludbydere udsat for cyber-angreb

Bookmakerne frygter at blive ramt af DDoS-angreb, der overbelaster serveren og forhindrer al adgang til spillesiderne. En ny "State of the Internet Security"-rapport fra Akamai viser, at netop online spiludbydere oftest er det foretrukne mål for hackernes cyber-angreb.

Læs mere

17/12 Paddy Power–Betfair-fusionen godkendt

De britiske konkurrencemyndigheder har valgt at godkende sammenslutningen af irske Paddy Power og Betfair*. Der er dermed banet vej for, at fusionen bliver gennemført i starten af næste år, så de når at komme i omdrejninger inden EM-slutrunden i 2016.

Læs mere

17/12 Pinnacle Sports lukker helt ned for danske kunder

Pinnacle har ikke licens til det danske marked, men det har indtil videre været muligt og tilladt for danskerne at benytte sig af bookmakeren. For kort tid siden var det dog slut for nye brugere at få konto hos Pinnacle, og det ventes nu, at de inden længe også lukker ned for eksisterende kunder.

Læs mere

17/12 Danske Spil-spørgsmål udskyder matchfixing-sag

Den spektakulære Hvidovre-sag om matchfixing er endnu ikke forbi. Forsvarsadvokat Henrik Juel Halberg har fået udskudt afgørelsen af sagen ved at rejse yderligere spørgsmål om Danske Spils risiko for underskud som følge af matchfixingen. Hovedtiltalte MT samt fire tidligere Hvidovre-spillere er fortsat sigtet i den langvarige sag ved Østre Landsret, der forventes afgjort i foråret.

Læs mere

18/12 Spillemyndigheden hæver satser for spilleautomater

Fra 1. januar bliver både maksimum-indskud og gevinstsatser på spilleautomaterne i diverse restaurationer, Pitstop-butikker og spillehaller, hævet. Ændringen betyder, at maksimum indskud ændres fra 0,50 kr. til 1 kr., og at maksimum gevinst ændres fra 300 kr. til 600 kr.

Læs mere

18/12 BetStars åbner dørene

Amaya Gaming, der bl.a står bag PokerStars and Full Tilt, har store planer med deres nye sportsbetting-side BetStars, der netop er blevet lanceret på udvalgte markeder. Det forventes, at BetStars vil blive rullet ud til flere lande og samtidig også løbende udvide deres spiludvalg. Amaya har også sikret sig sportsbetting-licens til det danske marked.

Læs mere

18/12 Politikere vil undersøge bookmakernes limits

Den særlige bookmaker-praksis med limitering af udvalgte kunder har længe været et hedt debatteret emne og bliver nu også taget op blandt de politiske partier på Christiansborg. Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Venstre vil nu undersøge, om bookmakernes forskelsbehandling af kunder er rimelige.

Læs mere

18/12 DraftKings udskyder deres engelske indtog

Fantasy spil-udbyderen DraftKings fik licens til det britiske marked tilbage i august, men de har endnu ikke åbnet for spil til de britiske fantasy-fans, der først i 2016 kan se frem til tage imod DraftKings. Der er opstået stor debat i USA om Fantasy spil skal udelukkes, da det er gambling, og det kan være forklaringen på, at den britiske satsning lader vente på sig.

Læs mere