Hvad skete der i bettingbranchen i uge 9? Fremgang til William Hill, mens der er fald i overskuddet hos Ladbrokes, etc. Læs BetXperts ugentlige nyhedsopsamling...
23/2 William Hill opruster i Australien
Den engelske bookmaker satser på at bygge et stærkt brand op på det lukrative australske marked. De opkøbte i 2013 den australske afdeling af Sportingbet og vælger nu at samle kunderne derfra hos WilliamHill.com.au. Senere vil også kunder hos den opkøbte bookmaker TomWaterhouse.com blive overført.
Livestream khabib vs. McGregor UFC 229: Her kan du se kampen |
23/2 Danske Spil* kontakter PET om lottomillionærens sikkerhed
Hos Danske Spil* er der opstået en bekymring for den heldige Eurojackpot-vinder, der fredag vandt 315 millioner kr. Danske Spil* har derfor valgt at tage kontakt til PET for at få dem til at vurdere, om der er behov for sikkerhedstiltag eller ligefrem beskyttelse.
23/2 Kontrollerende aktieandel i Pinnacle Sports solgt til ukendt investor
En kontrollerende aktieandel hos bookmakeren Pinnacle Sports er solgt til en ukendt investor. Dette kommer i kølvandet på, at Pinnacle sidste år annoncerede, at de havde planer om at trække sig fra det engelske marked.
24/2 Cashpoint* åbner butikker i Danmark
I kampen om de danske bettere har Cashpoint* meldt ud, at de forventer at åbne deres første konceptbutikker i 2015, og sandsynligvis vil København blive udvalgt som første by til lanceringen af Cashpoint-bettingshops i Danmark.
25/2 Danske spil* tabte 11,5 millioner på ´sorte tirsdag´
Oddset-spillerne havde bl.a fidus til at både Barcelona og Juventus ville hente favoritsejre i Champions League-kampene, og den "sorte tirsdag" endte med, at Danske Spil* måtte af med gevinster på 11,5 millioner kroner. Det er den trejde dyreste dag hos Danske Spil* nogensinde.
25/2 Deutsche Telekom vil ind på bettingmarkedet
Den tyske telegigant Deutsche Telekom har planer om en éntre på bettingmarkedet. Således har DT overtaget aktiemajoriteten med 64% i Deutsche Sportswetten, der står bag Tipp3.at, der er en bookmaker, som opererer under østrigsk licens.
27/2 William Hill med flot 2014-overskud
Der er tilfredshed i William Hill-lejren, der har fremlagt deres regnskab for 2014. Det viser nemlig en fremgang på 8% hos den britiske bookmaker, der indkasserede 1,6 milliarder pund i overskud.
Læs vores store optakt til kampen mellem Khabib Nurmagomedov og Conor McGregor her. |
27/2 ´Perfect storm´ rammer 2. maj
Den 2. maj 2015 tegner til at blive årets største bettingdag. Der er et adskillige store begivenheder på odds-menuen; bl.a boksebraget mellem Mayweather-Pacquiao, MBL-kampen i New York mellem Red Sox og Yankees. Derudover er der også slutspil i både NBA og NHL samt Kentucky Derby på det amerikanske kontinent. Yderligere er der endda også flere store kampe i de store europæiske fodboldligaer.
27/2 DraftKings indgår samarbejdsaftale med UFC
Den amerikanske fantasy sports-operatør Draftkings har udvidet territoriet med en samarbejde med MMA-arrangør Ultimate Fighting Championship (UFC).
27/2 Fald i Ladbrokes' overskud; trods online fremgang
Britiske Ladbrokes oplevede i 2014 en nedgang på 9% målt på overskud sammenlignet med 2013. Det på trods af succes med deres online-platforme og med en VM-slutrunde til at booste omsætningen. En del af forklaringen på Ladbrokes' nedgang skyldes Boxing Day, som var Ladbrokes' dårligste fodbolddag nogensinde med et tab på over 8 mio pund.
27/2 Unibet* går solo i bingo-satsning
Unibet*, der bl.a. står bag MariaBingo, har valgt at afbryde deres samarbejde med Playtech og i stedet udvikle selvstændigt bingo-software til deres kunder. Det vil føre til flere in-game features og også et loyalitetsprogram.