Hvad skete der i uge 28? Bookmakere bruger flere og flere penge på sponsorater og reklamer - med en dansk undtagelse. Læs den ugentlige opsamling.
11/7 Bet25 dropper sponsorat af 1.division
Divisionsforeningen lancerede ellers samarbejdet med Bet25 som et udtryk for at 1. division var blevet mere attraktiv, men den danske bookmaker har valgt ikke at forlænge aftalen som navnesponsor og efter kun et år må Divisionsforeningen nu ændre navnet så den næstbedste række igen hedder 1. division.
11/07 Ladbrokes-Coral-fusion kan gå igennem i denne uge
Den store fusion mellem Ladbrokes og Coral kan allerede gå igennem i denne uge. Fusionen, der har været længe undervejs, vil skabe en virksomhed, der har en værdi på over 2 milliarder pund. Endnu mangler der dog en godkendelse fra den britiske konkurrencestyrrelse, der har krævet at de to virksomheder sælger bettingshops, før det kan lade sig gøre.
11/07 Bet365* bliver Sky Sports' Premier League-sponsor
Bet365* har indgået et samarbejde med Sky Sports, der gør at Stoke-bookmakeren bliver en stor del af Sky Sports' Premier League-dækning. Sky Sports viser 126 livekampe igennem sæsonen, og Bet365* kommer til at dele sponsoratet med Nissan.
12/07 Betfred favorit til at overtage Ladbrokes/Coral-butikker
Før den berygtede fusion mellem Ladbrokes og Coral bliver til virkelighed, skal de af med op til 400 bettingshops. Betfred siges nu at være favorit til at tilføje hundredvisaf dem til deres i forvejen 1.400 butikker. Betfred er den fjerdestørste bookmaker i UK efter Ladbrokes, Coral og William Hill.
13/07 GVC vækster i andet kvartal
GVC Holding har haft en fin start på året, hvilket blandt andet skyldes favorable EM-resultater samt tilføjelsen af bwin.party. I alt meldes om en stigning på 8 % i deres online spilomsætning.
Læs mere (betalingsside)
13/07 Brasiliansk præsident foreslår betting-monopol
Den midlertidige brasilianske præsident, Michel Temer, har foreslået et statsstyret bettingmonopol i Brasilien. Tanken er at man kan tjene flere penge ved at holde det statsstyret. Man vil også privatisere Lotex, der står for blandt andet skrabelodder.
15/7 Voldsomt boom i spillereklamer
Der er hård kamp om betterne, der bliver bombarderet af bookmaker-reklamer. Nye tal viser, at de britiske spiludbydere har brugt 500 millioner pund i de seneste 4 år. Ser vi alene på tv-reklamer, så er der sket en stigning på 46% fra 2012 til 2015.
15/07 Betfair* bliver global sponsor for FC Barcelona
Betfair* har indgået en aftale med giganten FC Barcelona, der gør bookmakeren til global sponsor for fodboldholdet de kommende tre sæsoner. Betfair* vil kunne ses på Camp Nous LED-bannere, ligesom Barcelona-fans vil blive tilbudt specielle betting-tilbud. Spillerne vil kunne bruges i reklamemateriale for Betfair*.