Spillemyndigheden forventer en indtægtsstigning på godt 15% indenfor væddemål og onlinekasinospil, men et fald på 10% ift spilleautomater...
Spillemyndigheden estimerer, at bruttospilleindtægten (BSI) for væddemål og onlinekasinospil vil stige med godt 15% fra 2012 til 2013. Det skøn er lavet på baggrund af tal fra 1. og 2. kvartal af 2013 med 2012 som sammenligningsgrundlag. Her ses det, at BSI er steget med 140 mio. kr. i 1. kvartal og 85 mio. kr. i 2. kvartal fra 2012 til 2013, hvilket er en stigning på henholdsvis 29,8 % og 17 %. Tallene er baseret på afgiftsangivelser fra samtlige tilladelsesindehavere. For væddemål er BSI svagere end i 1. kvartal, men meget stærkere end samme kvartal sidste år. For onlinekasino går BSI lidt frem i forhold til 1. kvartal.
Tendensen er dog ikke den samme, når det kommer til spilleautomater. Her forventer Spillemyndigheden et fald på godt 10 % samlet fra 2012 til 2013. I 2. kvartal af 2013 er BSI for spilleautomater ca. 55 mio. kr. lavere end samme kvartal i 2012.
Samlet set forventer Spillemyndigheden en stigning af BSI på godt 3 % i 2013 til sammenligning med 2012, når tallene fra landbaserede kasinoer, Danske Lotteri Spil og Klasselotteriet tælles med.
Se den samlede undersøgelse her.