Betsson* forudser en Super Bowl mellem Green Bay Packers og New England Patriots. De to hold er bookmakerens favoritter til at vinde mesterskabet...


Årets NFL-sæson sparkes i gang natten til torsdag, når de forsvarende mestre fra New York Giants tager imod Dallas Cowboys. Betsson* har Green Bay Packers og New England Patriots som favoritter til at løfte Super Bowl-trofæet.
Mens sportsfans i hele verden har fulgt EM i fodbold og OL med intens opmærksomhed, har en stor del af den amerikanskebefolkning ventet utålmodigt på, at NFL-sæsonen skulle begynde. Og natten til torsdag er ventetiden så endelig overstået. Her indleder de forsvarende mestre fra New York Giants nemlig sæsonen på hjemmebane mod rivalerne fra Dallas Cowboys.
Betsson* tror dog ikke på, at nogle af disse hold kommer til at blande sig i kampen om det eftertragtede Super Bowl-trofæ. Giants betaler pengene 23 gange igen, mens Cowboys kan spilles til odds 26. I stedet har bookmakeren kastet sin kærlighed på Green Bay Packers og New England Patriots. Begge mandskaber står i odds 7,00. Sidste år måtte både Packers og Patriots ellers se sig slået af et rødglødende Giants-hold i slutspillet.
"NFL er en ekstremt svær liga at forudsige, fordi der er så mange skader, og fordi dårlige hold hurtigt kan rejse sig. En stærk quarterback er dog nøglen til succes, og derfor er vi overbeviste om, at Packers og Patriots kommer til at være med helt fremme. Sidste år var Packers dødbringende effektive med quarterback Aaron Rodgers i spidsen, og Patriots-quarterback Tom Brady er efterhånden en legende, som mange danskere nok kender", udtaler Tony Brandenborg, Country Manager hos Betsson*.
Andre kandidater til Super Bowl-titlen er ifølge Betsson* San Francisco 49'ers og Houston Texans til odds 13, Philadelphia Eagles til odds 14 og New Orleans Saints til odds 17.
Danske seere kan følge fire ugentlige NFL-kampe live, når de søndag og mandag sendes på henholdsvis TV2 Sport og 3+. Super Bowl spilles 3. februar 2013 i Louisiana Superdome i New Orleans.