Spil på andre vinderpar end Løchte/Marray returneres såfremt det dansk/engelske par vinder ATP World Tour Finals - gælder frem til semifinalen...
Hos Betsson kan du nu få Løchte-garanti på ATP World Tour Finals. Hvis Frederik Løchte Nielsen og Jonathan Marray vinder turneringen, betaler bookmakeren nemlig indskuddene tilbage til de kunder, der spiller på et af de andre par som samlede vindere.
Frederik Løchte Nielsen og Jonathan Marray fortsætter med at lave ravage ved ATP World Tour Finals. Det lavest seedede par har nu pillet pynten af modstanderne i de to første kampe. Blandt fans og eksperter er Wimbledon-euforien ved at genopstå, og der hviskes om, at det dansk/engelske par ganske enkelt er uovervindelige på engelsk jord.
Af samme grund går Betsson nu ud med en Løchte-garanti på turneringen. Kort sagt betyder det, at kunder, der spiller på et af de andre doublepar som vinder af ATP World Tour Finals, får indskuddet tilbage, hvis Løchte og Marray vinder trofæet. Bookmakerens favoritter til titlen er i øjeblikket Leander Paes og Radek Stepanek til odds 2,70 efterfulgt af Bob og Mike Bryan til odds 3,00. Løchte og Marray er de fjerdestørste favoritter til odds 7,00.
"Frederik Løchte Nielsen og Jonathan Marray har gang i noget rigtig stort i London, og vi vil gerne være med til at puste lidt til tennis-feberen herhjemme. Med den her garanti har vores kunder mulighed for at spille på et af de andre par og så alligevel heppe på dansk succes", udtaler Thomas Holm, oddssætter hos Betsson.
Løchte og Marray spiller deres sidste gruppekamp i aften klokken 19 mod Robert Lindstedt og Horia Tecau. Danskeren og hans makker har allerede kvalificeret sig til semifinalerne i den stærkt besatte turnering.
Betsson*s spil på vinderen af ATP WorldTour Finals lukkes midlertidigt ned fredag klokken 13, mens Max Mirnyi og Daniel Nestor spiller mod Mapesh Bhupathi og Rohan Bopanna. Herefter åbnes det igen. Garantien på tilbagebetaling af indskud gælder frem til semifinalerne, som spilles på søndag.
Vinder af ATP World Tour Finals 2012?
L.Paes / R.Stepanek 2.70
B. Bryan / M. Bryan 3.00
M. Mirnyi/D. Nestor 5.50
J.Marray / F.Nielsen 7.00
M.Bhupathi / R.Bopanna 9.00
M.Granollers M.Lopez 10.00