På baggrund af de seneste ugers resultater har Betsafe justeret oddset på mesterskabskampen i Superligaen.
Mens FC København hoster og sprutter, har FC Nordsjælland ramt formen på det helt rigtige tidspunkt. Betsafe har justeret oddset på mesterskabskampen, og Løverne giver nu pengene hele 1,50 gange igen, mens en nordsjællandsk sensation giver moderate odds 2,60 (oprindeligt justeret til 2,65, red.).
Ved indledningen til forårssæsonen lignede det en ren formalitet for de sejrsvante FCK'ere at køre endnu et mesterskab hjem til hovedstaden. FC Nordsjælland har dog formået at holde snor i løveflokken, og i de seneste runder af Superligaen har Kasper Hjulmands mandskab for alvor vist klassen. Først blev FCK besejret i Farum, og i weekendens runde hentede nordsjællænderne endnu tre point. Imens hev københavnerne med nød og næppe et point i land mod OB i Parken.
De afvigende formkurver har fået Betsafe til at justere oddsene på mesterskabskampen. Det betyder, at de tidligere så suveræne favoritter fra FC København nu forrenter pengene 1,50 gange, hvis de tager mesterskabet. Til sammenligning er oddset på, at FC Nordsjælland fuldbyrder sensationen nede i beskedne 2,60.
"Ingen tvivl om, at FC Nordsjælland har momentum i øjeblikket. De spiller fremragende fodbold, mens FCK er mere afhængige af enkeltmandspræstationer fra N'Doye. Det betyder, at Løverne er mere skrøbelige end tidligere sæsoner, og derfor har kampen om mesterskabet pludselig udviklet sig til en gyser. Københavnerne har oveni købet et par vanskelige udekampe mod SønderjyskE og FC Midtjylland tilbage i programmet, så vi tør ikke afskrive FC Nordsjælland", udtaler Tony Brandenborg, Country Manager i Betsafe.
I de resterende tre runder skal FC Nordsjælland møde OB, Brøndby og AC Horsens, mens FCK skal krydse klinger med SønderjyskE, FC Midtjylland og Silkeborg.
Hvilket hold vinder Superligaen 2011/2012
FC København 1,50
FC Nordsjælland 2,60
Spillet findes på Betsafe -> Odds -> Fodbold - > Danmark - > Sæsonspil -> Superligaen 2011-2012: Vinder