Der var ikke megen tiltro til Nicklas Bendtner, da spilleselskabet Betsafe i starten af september satte odds på danskerens målhøst i Arsenal. Fuld spilletid i ligacuppen og et indhop i gårsdagens Premier League-opgør mod West Bromwich får nu bookmakeren på andre tanker.

Spilleselskabet Betsafe gik i starten af september ud med beskedne odds 2,25 på, at Nicklas Bendtner ikke scorer et eneste mål for Arsenal i årets Premier League. Begrundelsen lød, at danskeren blot var fjerde- eller femtevalg i London-klubbens angrebshierarki.

En overbevisende præstation i Capital One-opgøret mod West Bromwich og et indhop i gårsdagens Premier League-kamp mod samme modstander får dog bookmakeren til at trække i land. Oddset på nul Bendtner-mål er i dag hævet til 3,20, mens oddset på 1-3 mål til gengæld er nede i 1,75.

"Vi må erkende, at vi var for pessimistiske omkring Nicklas Bendtner, da vi i sin tid gik ud med odds på hans Arsenal-bedrifter. Arsene Wenger har tydeligvis stadig tillid til sin danske angriber, og går en spiller som Olivier Giroud ned med en skade, kunne Bendtner meget vel stå forrest i køen til spilletid", siger Thomas Holm, der er oddssætter hos Betsafe

Nicklas Bendtner støder nu til Morten Olsens landsholdstrup forud for kampene mod Italien og Malta. De to landskampe kan ifølge oddssætteren styrke danskerens chancer i Arsenal yderligere.

"Bendtner har allerede bevist, at den fysiske form er til stede, men han mangler fortsat at vise Wenger, at han har kynismen foran mål. Derfor vil et par scoringer i kampene mod Italien og Malta uden tvivl bringe ham tættere på Arsenals startopstilling", uddyber Thomas Holm.


Hvor mange Premier League-mål scorer Nicklas Bendtner for Arsenal i
2013/14-sæsonen?

0 mål: odds 3.20

1-3 mål: odds 1.75

4-7 mål: odds 3.80

8-10 mål: odds 13.00

11 eller fleremål: odds 30.00

Hvor mange Premier League-kampe starter Nicklas Bendtner for Arsenal i
2013/14-sæsonen?

0 kampe: odds 2.40

1-3 kampe: odds 2.00

4-7 kampe: odds 3.40

8-12 kampe: odds 11.00

13-19 27.00

20 eller flere kampe: odds 250.00


*BetXpert gør opmærksom på, at der kan være lav limit ved disse special-spil