Brøndby har blot hentet to point i sæsonens første fem kampe. Og med fredagens nederlag til FCM er de nu favoritter til at rykke ud sammen med Viborg.

Da ledelsen i Brøndby hentede Thomas Frank ind som erstatning for fyrede Auri Skarbalius var det med en udtrykkelig målsætning om at spille positiv fodbold og mane nedrykningsspøgelset i jorden. Indtil videre er Frank dog ikke lykkedes særlig godt med nogle af delene. Holdet har kun scoret fem mål i fem kampe, og med fredagens nederlag til FC Midtjylland er Brøndby nu favoritter til at rykke ud af ligaen. Sådan lyder vurderingen fra spilleselskabet Betsafe.

"Der er ingen tvivl om, at Brøndby er et hold i krise. Specielt fredagens 5-2-nederlag til FC Midtjylland må have givet træner Thomas Frank dybe panderynker. Efter at have vist opløftende takter i sæsonens første fire kampe, så blev man overmatchet på stort set alle parametre i fredagens kamp", siger Thomas Holm, der er oddssætter hos Betsafe, og fortsætter:

"Den sportslige ledelse må også tage sin del af ansvaret. Nyindkøb som Lucas Hradecky og Michael Almebäck har været alt andet end overbevisende, mens forsøget på at købe Emil Larsen blev forkludret. Setuppet omkring holdet lider kort sagt af mangel på rutine, og den slags kan blive dyrt i en hård nedrykningskamp."

Trods en imponerende 3-0-sejr på udebane over SønderjyskE er Viborg fortsat storfavoritter til at rykke ud. En Viborg-nedrykning belønnes med odds 1,55, mens en Brøndby-ditto står i odds 2,40. Herefter følger SønderjyskE og FC Vestsjælland, som begge kan spilles til odds 3,00.

Superliga 2013/14 - Nedrykningsodds

Betsafe
Viborg odds 1,55
Brøndby odds 2,40
SønderjyskE odds 3,00
FC Vestsjælland odds 3,00
Randers odds 8,50
AaB odds 9,75
AGF odds 9,75
OB odds 9,75
FC Nordsjælland odds 15,00
Esbjerg odds 15,00
FC København odds 70,00
FC Midtjylland odds 200