Interview: Med VM lige om hjørnet stikker vi fingeren i slutrunde-jorden og spørger en række bookmakere om deres planer og forventninger. Vi er nået til Betfair* (bookmaker og spillebørs) der repræsenteres af Mathias Hüttel, dansk marketing manager.

Hvad forventer Betfair* sig af VM?
Vi har kæmpe forventninger! Et VM i Sydamerika er noget vi har set frem til længe. Vi forventer at slå mange rekorder og specielt vores unikke cash-out funktion til at blive brugt mere end nogensinde før. Muligheden for at låse sin gevinst og sikre sine penge er en fantastisk funktion, som vores spillere virkeligt har taget til sig det seneste halve år.

Har I nye tiltag til VM? 

Absolut. Jeg ved dårligt hvor jeg skal starte. Vores helt store fokus har været at trimme vores mobilprodukter, så vi ville være i stand til at udbyde en sublim spiloplevelse på vores mobile platforme. De fleste kender nok Betfair* for vores spillebørs, men de senere år har vi også haft særligt stor fokus på at udvikle en traditionel sportsbook med faste odds, som mange spillere er vant til fra andre operatører. I Danmark er vores sportsbook endnu ikke helt klar på desktop, men forud for dette VM har vi netop frigivet en spritny mobil app, som giver alle vores spillere adgang til mere 150+ pre-match markeder og 80+ live markeder på alle VMs kampe. Sammen med vores nye app lancerer vi en 1.000 kr matched bet bonus til nye kunder. Spillerne får altså et freebet af en værdi på op til 1.000 kr. på deres første spil. Med vores engelske rødder kommer selvfølgelig også en promotion specifikt på de engelske kampe, hvor vi udbetaler op til 250 kr pr. kamp England taber i gruppespillet.

Vores traditionelle spillebørs har også fået en ansigtsløftning. Vi tilbyder nu næste generation af cash-out, som vi har valgt at kalde cash-out+. Tidligere kunne man kun benytte cash-out til at udbetale hele spillets værdi. Med cash-out+ kan spilleren selv bestemme, hvor stor en del af spillets tab/gevinst der skal udbetales og hvilken del af spillet man lader stå. En ganske unik feature, som vi naturligvis er meget stolte over.

På både spillebørsen og sportsbook på tværs af platforme har vi også introduceret data visualisering, så man bedre kan følge kampens udvikling, hvis ikke lige man sidder foran skærmen. Modulet er bygget på runningball, som er den software vores tradere brugere til at monitorere markeder. Som spiller kan du altså være sikker på, at vores data visualisering er noget af det hurtigste på markedet pt.

I bettingbranchen blev VM 2010 betegnet som et afgørende gennembrud for livebetting. Vil vi se et tilsvarende gennembrud for features/produkter under VM 2014 (fx mobil-betting)?

Mobil betting har længe været ekstremt populært og det bliver utvivlsomt større end til nogen anden slutrunde netop i år. Personligt har vi brugt hele året på at trimme vores mobil apps og web-versioner, så Betfair* kan tilbyde den absolut bedste mobil oplevelse, både på sportsbook og spillebørs. Vi forventer også at cash-out vil blive brugt mere end nogensinde før og det er tydeligt, at denne feature over den seneste tid er blevet et vigtigt konkurrenceparameter for spiludbyderne.

Hvor har kunderne sat deres VM-penge indtil videre? 
Det er ganske tydeligt, at spillerne foretrækker de lokale hold med Brasilien og Argentina som de klare favoritter. 45% af alle vinderspil er placeret på netop disse to hold. Ganske interessant er det også, at spillernes tiltro til England er lavere end nogensinde ved et VM. For øjeblikket handles England til odds 29 på både spillebørsen og vores sportsbook. Kun 6% af alle spil er placeret på England som vinder af VM, som ganske tydeligt viser manglende tiltro til engelsk succes. Topscorer markedet er også altid populært og Lionel Messi pt. favoritten til odds 9. Kigger man lidt væk fra de åbenlyse favoritter, er der seriøs værdi at hente i Ronaldo (odds 21) eller måske Balotelli (odds 55).


Hvem tror du vinder VM?

Brasilien tager titlen på hjemmebane. Hjemmebanefordelen er kæmpe stor for Brasilien og samtidig har de jo altså et super hold, med stor kvalitet på alle pladser. Alt kan ske i fodbold, men jeg vil alligevel give Brasilien ca. 40% chance for at løfte trofæet.

Hvem bliver topscorer?

Her vil jeg pege på Neymar. Da Brasilien når hele vejen til finalen, så har han alle muligheder. Samtidig ser gruppekampene også overskuelige ud fra Brasilien, her kunne der godt komme et par kampe med en del mål. Jeg har ham også på mit drømmehold, så han har bare at levere :-)

Hvilket hold overrasker?

Algeriet overrasker og spiller sig videre fra puljen med Belgien, Rusland og Sydkorea. Det forventes at de ikke klarer sig igennem, men netop det kan hjælpe dem. De er tekniske dygtige - specielt oppe i front.

Hvilket hold skuffer?

Portugal kommer til at skuffe i år. Deres bærende kræfter, Ronaldo og Pepe, døjer med skader helt frem til kick-off. De får de svært i gruppen og meget (alt for meget) afhænger af om Ronaldo er 100%. Jeg tror på en tidlig exit – måske allerede i gruppespillet?