Den østrigske bookmaker Betandwin.com Interactive Entertainment offentliggjorde mandag købet af www.beteurope.com, der i dag er henvendt til det tyrkiske online spillemarked.

Fremover vil Betandwin.com via Beteurope satse på tyrkisk fodbold ned på regionalt niveau. Desuden vil der blive udbudt omfattende live betting på kampe i den bedste og næstbedste tyrkiske række..

BAW International Ltd. er registreret i Gibraltar, og blev grundlagt i 1999. Efter man i juni 2001 overtog kontrollen med det østrigsk licenserede firma, BETandWIN.com Interactive Entertainment AG, blev firmaet omdøbt til BAW International Ltd.

Betandwin.com har i dag over 400.000 kunder fordelt på 200 forskellige nationaliteter.