I sidste uge blev Bet365 dømt til at betale 4,75 millioner kroner i erstatning til en række danske sportsstjerner og nu er den engelske spiludbyder igen havnet i juridiske problemer. Bet365 beskyldes for at have svigtet sit ansvar for at beskytte en stortabende ludoman, der har tabt over 2,5 millioner på lidt over et år.

Juleaften placerede storspilleren Vayuputra Anirudh Thotapalli i alt 162 væddemål hos Bet365 og han udviklede spilafhængighed. Bet365 er anklaget for at deres manglende kontrol gjorde, at Thotapalli mistede overblik og kontrol med sit spilforbrug.

Bet365 afviser anklagerne, men den engelske High Court skal nu tage stilling til sagen, som spiludbyderne frygter kan udløse yderligere retssager fra andre spillere, der også har tabt store beløb hos bookmakeren.
A close up of a signDescription automatically generated with medium confidence

Der var stor aktivitet på spillekontoen hos Vayuputra Anirudh Thotapalli, der ofte placerede over 30 væddemål pr. dag. Thotapalli tabte over 2,5 miilloner d.kr mellem den 3. februar 2015 og den 10. marts 2016. Thotapalli mener af spilgiganten burde have grebet ind og sikret, at der blev spillet ansvarligt.

"De mange væddemål på kontoen er et bevis på, at han var spilafhængig", udtaler Thotapalli´s advokat til engelske Telegraph.

Spiludbydere skal kontrollere, at der ikke foregår hvidvaskning og at deres kunder ikke taber mere end de har råd til. Thotapalli hævder, at Bet365 ventede to måneder fra det tidspunkt, hvor han åbnede sin konto, med at spørge, hvordan han finansierede sit spil - på det tidspunkt havde han tabt over 400.000 d.kr. Det hævdes også, at Bet365 ikke anmodede om beviser for hans nettoindkomst, leveomkostninger og andre aktiver i april 2015.

Bet365 lukkede først Thotapalli´s spillekonto i februar 2016, ca. 10 måneder senere, efter at selskabet havde presset ham til at indsende yderligere kontoudtog.

 
Ifølge Thotapalli´s advokater var det først på dette tidspunkt, at Bet365 nåede frem til den indlysende konklusion, at de måtte skride ind, men de burde have reageret langt tidligere på de tydelige tegn på spilafhængighed og det hævdes derfor, at Bet365 ikke har levet op til deres forpligtelser.

Bet365 sendte en formular

Bet365 har til deres forsvar fremhævet, at de gentagne gange har været i kontakt med Vayuputra Anirudh Thotapalli for at sikre sig, at han spillede ansvarligt.

Bookmakeren sagde, at den sendte ham en selvvurderingsformular kun få uger efter, at han havde åbnet spillekontoen. 
Den indeholdt spørgsmål som "Do you gamble to escape from a boring or unhappy life?” og “Do you gamble until your last penny is gone, even the fare home or the cost of a cup of tea?”

Bet365 understreger også, at de fulgte op på dette med telefonopkald for at bekræfte, at hans svar i denne selvvurderingsformular stadig var dækkende.

Bet365´s advokater har i deres retsdokumenter lagt vægt på disse svar fra Thotapalli:
"På intet tidspunkt informerede sagsøgeren Bet365 om, at han var spilafhængig. I stedet bekræftede han over for Bet365, at han havde kontrol over sit spil og bestod RGSA (selvvurderingsformular) ved mindst fire lejligheder."

Sagen forventes nu at komme for retten senest den 15. september 2023. Der har tidligere været lignende retssager, men hvis Bet365 taber denne sag, så frygter spilindustrien, at dommen kan skabe præcedens og føre til krav fra andre stortabende spillere.