En gerningsmand vender altid tilbage til åstedet. A-B-C for kriminalitet, og åbenbart også for BetXpert-konkurrencer.

Det blev nemlig "Oddsbandit" der løb med førstepræmien i den nylige Wimbledon-konkurrence - 1.500 Betfair-sponsorerede kroner.

Selvsamme Oddsbandit der tog sig af førstepladsen da vi, ligeledes i samarbejde med Betfair*, arrangerede en French Open-konkurrence i maj/juni.

Også dengang handlede det om at placere spil til så gode odds som muligt på udvalgte tennis-kampe hos Betfair*.

Uhyggelig tæt afslutning
Hvor Oddsbandit vandt med ret stor margin i den franske konkurrence, blev det anderledes tæt denne gang. Uhyggeligt tæt. Faktisk var der kun 0,04 point mellem nr 1 og nr 2 da røgen lettede og sidste kamp var spillet...

Oddsbandit var foran før søndagens finalekamp mellem Federer og Roddick. Men lå ikke på den lade side af den grund. Han satsede således på en 7-5-sejr til Federer i første sæt. Den gik ikke. Så valgte han at satse på en schweizisk sejr i andet sæt, ved stillingen 5-2 til Roddick i tie-breaken. Til odds 17,5. Og dén gik hjem...

I alt scorede Oddsbandit 7,5 netto-point på herre-finalekampen. Lige præcis nok. For bagved tordnede "Spectre" (endnu et skurke-navn!) frem. Han nettede ikke færre end 17 point på Federer-Roddick, bl.a. ved at satse på en 7-5-sejr til amerikaneren i første sæt. Imponerende satset. Men altså ikke helt nok til en førsteplads.

Vi ønsker tillykke til alle fem præmievindere. 

Top5
1. Oddsbandit - 40,81 point (Præmie: 1.500 kr. på en Betfair-konto)
2. Spectre - 40,77 point (Præmie: 1.000 kr. på en Betfair-konto)
3. bills4ever - 29,69 point (Præmie: 500 kr. på en Betfair-konto)
4. Ulle - 23,03 point (Præmie: Betfair* hættetrøje)
5. Benjamin - 18,54 point (Præmie: Betfair* t-shirt)

Alle vindere bliver kontaktet af BetXpert og/eller Betfair* en af de kommende dage mht. forsendelse/udbetaling af præmierne.

Se slutstillingen for alle 32 deltagende på http://www.betxpert.com/competitions/wimbledon/leaderboard.asp