Brøndby har været det store hjørnesparkshold i denne sæson i Superligaen. I 14 ud af 17 kampe er linjen gået over 9,5 - men er det en tendens eller en tilfældighed? Rasmus Jørgensen har fundet taktiktavlen frem og analyserer her Brøndbys spillestil.

Skal hjørnelinjerne bombes helt i bund til Brøndbys næste kampe i Superligaen?

Spil på hjørnespark er en spiltype, der er blevet mere og mere populær de seneste år. Bookmakerne har flere og flere forskellige spilvarianter på dette marked, der kan spænde alt fra over/under et vist antal hjørnespark, til hvilket hold der får flest hjørnespark og hvor mange hjørnespark, de enkelte hold får i løbet af kampen.

I den danske Superliga er Brøndby det hold, som i gennemsnit får flest hjørnespark. Alexander Zornigers mandskab i snit får hele 6,9 hjørnespark pr. kamp.

Den typiske hjørnelinje i Superliga-kampe ligger på 9,5, og den linje har Brøndbys kampe været over i 14/17 tilfælde. Ligeledes kan det bemærkes, at Brøndby har vundet hjørnesparksstatistikken i 12 ud af 17 kampe.

Er det blot en tilfældighed, at Brøndbys kampe har været over den linje så mange gange, som er tilfældet, eller er det en tendens, som bookmakerne bare ikke har opdaget og rettet ind efter endnu? Vi dykker ned i Brøndbys spillestil og formation og forsøger at give dig svaret her.

Formation uden kantspillere

Hvordan defineres et hold, som typisk får mange hjørnespark?

Umiddelbart kunne man forestille sig, at et hold, der spiller med kantspillere, der typisk udfordrer ned mod baglinjen for at slå indlæg, ville få mange hjørnespark. Hvorimod et hold som spiller helt uden kantspillere, eller kantspillere der søger ind i banen, ville få færre.

Brøndbys 4-4-2-formation uden kantspillere.

Ser man på Brøndbys formation, er der tale om en 4-4-2 med fire centrale midtbanespillere; en 6’er, to 8’ere og en 10’er. Der er derfor tale om en meget smal midtbane, hvis man ser på bredden af spillernes positioner.

Det er således backernes opgave at holde bredden i Brøndbys spil. De fire centrale midtbanespillere holder sig typisk meget centralt i midtbanen, hvor man gerne vil kombinere igennem.

Det taler umiddelbart imod mange hjørnespark.

Brøndby i etableret spilopbygning

Ovenstående 4-4-2 formation med diamant er typisk Brøndbys udgangspunkt, når man ser den grafisk illustreret inden holdets kampe. Når man angriber ser formationen dog lidt anderledes ud. Se herunder.

Brøndbys 4-4-2-formation i en angrebsivrig udgave med en offensiv Larsson.

Brøndby vil rigtig gerne holde bolden centralt i banen, hvis dette er muligt. Her har man i diamanten på midtbanen fire spillere, som er dygtige til kombinationsspillet og til at finde hinanden i kombinationerne.

Det er tydeligt, at disse fire spillere har fået opbygget nogle stærke relationer til hinanden, og spillerne er heller ikke bange for at finde hinanden i meget små rum centralt.

Dette er selvfølgelig også en styrke ved Brøndbys spilopbygning, som modstanderne har luret. Man vil derfor meget gerne lukke den centrale del af banen ned, så Brøndby får så lidt rum som muligt at kombinere i.

Dette giver selvfølgelig plads andre steder på banen, nemlig på kanterne. Dette har Johan Larsson, der har sine forcer i det offensive, specielt nyt godt af, og han er kommet i mange løb op og ned af sidelinjen.

Her er han kommet til en masse chancer specielt i form af indlæg. Alt den plads på kanten har han fået, fordi Brøndby har været dygtige til at holde bolden centralt, indtil disse muligheder netop opstår, idet modstanderne centrerer deres hold mere og mere.

Det er også værd at bemærke, at Brøndby kun har scoret 2 mål på de 117 hjørnespark, som man har fået i løbet af sæsonens 17 kampe. Det er muligvis en af årsagerne til, at modstanderne ikke frygter de mange hjørnespark til Brøndby.

Mere direkte end under Thomas Frank

En anden forklaring på Brøndbys mange hjørnespark i Superligaen er den mere direkte form for spillestil, som man praktiserer, når man har erobret bolden. Der har været talt meget om Brøndbys genpres i løbet af sæsonen, og det er da også et faktum, at jo højere oppe på banen man erobrer bolden, jo tættere er man på mål, og dermed også på at skabe chancer.

I forhold til tiden under Thomas Frank så vil man under Alexander Zorniger i højere grad gerne spille bolden fremad i længderetningen, når man har netop erobret den.

Her kommer spillerne i højintense løb for at kunne skabe overtal i omstillingerne. Disse to ting, har bl.a. været medvirkende til, at Brøndby har skabt langt flere chancer under Zorniger sammenlignet med tiden under Frank.

Det har også betydet, at holdet kommer til mange afslutninger under kampene, og dette kan også ses på statistikkerne. Ser man på holdets skud på mål, så er Brøndby det hold med flest afslutninger på mål i snit pr. kamp.

Her snitter man 7,6 skud pr. kamp, hvor FC København er det hold, som snitter næst flest med 6,2 i snit. I sidste sæosn snittede Brøndby derimod 4,7 skud på mål pr. kamp. Jeg vil godt vove den påstand, at jo flere afslutninger et hold har, desto større chancer er der for at få mange hjørnespark.

Den defensive organisation og hjørnespark imod

En anden faktor der spiller ind, når det omhandler et hold, der er involveret i kampe med mange hjørnespark, er selvfølgelig hvor mange hjørnespark, som man selv tillader som hold.

Her spiller det også en rolle, hvordan et hold forsvarer. Presser man højt, og hvordan er man organiseret i det lave pres?

Som nævnt ovenfor har Brøndby haft langt større fokus på genpresset, end man tidligere har haft under Thomas Frank. Det siger sig selv, at man ikke kan gå i højt pres eller gennemføre genpresset i alle 90 minutter af en kamp.

Brøndbys 4-4-2-formation i en defensiv position.

Brøndbys defensive organisation har i mange kampe set sådan ud som ovenstående, når modstanderne bygger spillet op.

Her skubber man Hany Mukthar op mellem de to angribere, så det lidt ligner en 4-3-3. Her skal det også bemærkes, at Wilczek og Pukki ikke agerer kantspillere, men angribere, og derfor ikke hjælper Brøndbys backs, så meget som en kantspiller normalt ville gøre.

Det giver ofte fordelagtige muligheder for modstanderholdenes backs, da Brøndbys to 8’ere typisk har deres udgangspunkt langt inde i banen i presset, hvilket giver plads på siderne.

Det skal også med, at Brøndbys backs er meget aggressive i deres pres, når bolden bliver spillet op på modstanderholdets kant. Det giver rum at spille i bagved Brøndbys backs.

Brøndby giver i snit 4,5 hjørnespark pr. kamp, og her har holdet lukket 2 mål ind.

Det taler imod de mange hjørnespark 

Der er dog også ting, som taler imod hjørnespark i Brøndbys kampe. Som tidligere nævnt så er det Brøndbys backs, der skal holde bredden i det opbyggende spil, da man som sagt spiller med fire centrale midtbanespillere. I højre siden passer denne rolle godt til Johan Larsson.

I venstre siden har Svenn Crone dog haft sine udfordringer i det offensive spil. Det har ikke gjort det nemmere for ham, at det er en lidt uvant plads, han skal spille som højrebenet spiller. Det har også sin betydning, da man sjældent ser ham i samme angrebsivrige løb op af sidelinjen som Larsson, ligesom hans indlæg med venstrefoden savner kvalitet.

En anden ting, som kan bemærkes, er bredden i truppen. Især på den centrale midtbane har det været tydeligt, at kvalitetsforskellen mellem de fire startende, og de øvrige er ret markant.

Brøndby har ikke de spillertyper på bænken, som har samme kvaliteter på bolden, og derfor er man ikke lige så dygtige til at spille i små rum. Det betyder, at modstanderne ikke i lige så høj grad behøver at frygte at give rum til Brøndby centralt på banen.

Dermed kommer Brøndbys backs, især Johan Larsson, ikke til samme muligheder rent offensivt. Måske dette havde betydning for, at Brøndby kun fik 2 hjørnespark i kampen mod AGF, da man var uden både Christian Nørgaard og Andrew Hjulsager?

Tendens eller tilfældighed

Inden man bare tænker på at spille over hjørne i Brøndbys kampe, skal det påpeges, at vi her har kigget på en lille sample af kampe i denne sæson, og den statistiske varians kan spille ind. Det betyder, at tilfældigheder kan spille ind på kort sigt.

Det er derfor ikke muligt at drage statistiske konklusioner baseret på de 17 kampe, som Brøndby har spillet i Superligaen i denne sæson.

Ovenstående analyse viser dog nogle tendenser og argumenter for, at der har været de mange hjørnespark i Brøndbys kampe. Det skal dog også med, at mange andre faktorer spiller ind såsom hvem modstanderen er og deres taktik, banens tilstand, kampforløbet m.m. Det helt afgørende er dog oddset, og om dette indeholder værdi. Dermed er det en vurdering fra kamp til kamp, om man mener oddsets størrelse er højt nok.

Jeg mener dog, at Brøndbys spillestil typisk vil give mange hjørnespark i kampene på baggrund af de argumenter, jeg har nævnt i analysen af holdets spillestil.                               

Brøndby spiller søndag hjemme mod Silkeborg, og ser man på oddsene for over 9,5 hjørnespark, er der stor uenighed hos bookmakerne. Bet365* ligger med 1,73, Betsafe/Nordicbet med 1,70 mens Danske Spil* til sammenligning har 1,58. Er der så værdi i 1,73 hos Bet365*?

Jeg synes, at det er lidt svært at vurdere. Brøndby er uden Christian Nørgaard og Andrew Hjulsager, der begge sidder ude med karantæne, hvilket svækker Brøndbys spil med bolden. Derudover er Silkeborg ikke noget stort hjørnehold. På udebane snitter man kun 2,7 hjørnespark pr. kamp. Forskellen på bookmakernes odds er dog ret markant på et marked, hvor der ikke altid er så stor divergens.

Byd gerne ind med jeres tanker.