Det berømte, sydamerikanske grusswing fortsætter i Chile i denne her uge. Der vil være kendte ansigter i feltet, da det stort set er de samme spillere fra ugerne før ved ATP-turneringerne i Cordoba og Buenos Aires, som deltager. Klaus f vil prøve at grave noget værdi frem fra det tunge grus i Santiago.

Der er blevet skrevet historie de sidste par uger ved ATP-turneringerne i Argentina. Først gik Juan Manuel Cerundolo hele vejen i Cordoba som kvalifikant. Det er første gang siden 2004, at det er er sket. Ugen efter gik hans bror, Francisco, hele vejen til finalen i Buenos Aires - også som kvalifikant. 

Der spilles i højderne i Santiago, hvilket vil give de store servere en fordel. Det er for mig igen vigtigt at have fokus på, om det er spillere, der har præsteret før i Sydamerika. Og om spillerne generelt præsterer på denne tid af sæsonen.

ATP Santiago - de nye navne kan overtage tronen

Man kommer ikke udenom Cerundolo-brødrene, når vi taler grus i Sydamerika. I de sidste par uger har de taget tennisverdenen med storm. Det er opfriskende med nye navne i et felt med erfarne spillere.

Juan Manuel Cerundolo vandt titlen i Cordoba mod alt forventning og skrev historie. Den 19-årige argentiner viste ingen nerver og lignede en spiller med mange års rutine, da han pløjede igennem feltet på hjemmebane. Især sejren i finalen over Albert Ramos Vinolas imponerede. Det var en stor mundfuld for den unge spiller, der også efterfølgende tabte i 1. runde i Buenos Aires. Nu har han haft en uges pause, inden det går løs igen. Markedet har dog justeret odds efter hans nylige succes. 

Brormand Francisco Cerundolo var ved at lave samme stunt i Buenos Aires, hvor han stod i finalen mod Diego Schwartzman. Han holdt på samme måde roen i kampene, hvor han var nede i sæt og langsomt kommet tilbage og vundet. Fælles for dem begge er, at de bibeholder den mentale balance, uanset hvor presset de er. Imponerende i den alder. Hans odds er i den attraktive ende i den her uge, men det vil nok være for meget at bede om, hvis han skulle præstere to uger i træk. 

En anden ung og spændende spiller er Daniel Altmayer fra Tyskland. Den høje tysker server fremragende og var i fjerde runde ved French Open sidste år. Han har haft problemer med at finde melodien i 2021, men får han momentum, kan han også blive en farlig spiller i feltet. Oddset er også i den høje ende på tyskeren. 

Christian Garin hører stadig til "de unge" med sine 24 år. Chileneren havde et imponerende swing i Sydamerika sidste år med to titler to uger i træk. Men han har kun spillet to kampe i 2021 og er langsomt på vej tilbage efter skader. Potentialet er dog indiskutabelt stort. 

De gamle travere

Marco Cecchinato, Pablo Andujar, Leonardo Mayer og Federico Del Bonis skal man altid holde øje med på grus. Der er imidlertid ingen af dem, der er i fremragende form. De kan dog være farlige for alle i lodtrækningen. Især Andujar har ramt lidt niveau i Buenos Aires, hvor han tabte i tre sæt i kvartfinalen mod Cerundolo. Marco Cecchinato virker langt fra den form, der bragte ham i en semifinale ved French Open for nogle år siden. 

Dopingsynderen på hjemmebane

Nicolas Jarry har været ude med en dopingdom. Han er dog vendt stærkt tilbage og spillet nogle gode kampe i en Challenger og ved ATP-turneringen i Cordoba. Han besejrede blandt andre Jaume Munar fra Spanien, hvilket var en imponerende skalp. Jarry har den store serv til at gøre ondt på de fleste. Desuden har han en ATP-titel på grus i bagagen. Hvis han får momentum på hjemmebanen, så kan han godt gå langt. Højderne i Santiago vil også give Jarry nogle procenter på serven. Oddset på chileneren er pænt, men også justeret for, at han ikke har præsteret over en hel turnering i lang tid. 

Spilforslag og værdispil til ATP-turneringen i Santiago

Det bliver et hjemmebanespil, der skal ud som spilforslag fra Santiago. Odds bør repræsentere fin værdi.

Jeg har oveni spilforslaget lagt et værdispil ind med et odds, der virker alt for højt på en anden chilener. 

Christian Garin til at vinde ATP-turneringen i Santiago til odds 6 hos Bet365*

Det er farligt at gå ind på en spiller, der ikke har præsteret længe. Omvendt så får vi kun den slags odds på Garin af den årsag. Han var alt andet lige rusten i sidste uge, da han tabte i sin første kamp mod Nagal fra Indien. Men med den ekstra kamptræning så tror jeg på, at Garin kan gå langt på hjemmebanen. Det er kun et år siden, at han ryddede bordet i to turneringer i træk på den sydamerikanske tour. Lodtrækningen er gunstig, og han er oversidder i 1. runde.

Nicolas Jarry til at vinde ATP-turneringen i Santiago til odds 51 hos Bet365*

Jeg stoler ikke tilstrækkeligt på Nicolas Jarry til at gå hele vejen i forbindelse med et decideret spilforslag, men odds 51 er voldsomt på en mand med det potentiale, Jarry besidder. Når det samtidig heller ikke er den mest stjernebesatte lodtrækning, så kan jeg godt give chileneren de procenter, der medfører værdi. Han er på hjemmebane og har vist pæne takter for nylig. Han har servet for sejren mod Francisco Cerunodolo og har besejret Jaume Munar. Højderne i Santiago vil også gavne hans store serv.

Følg Klaus F's spilforslag og værdispil hos Bet365

Regnskab:
Spil i alt: 20
Vundne spil: 5
Tabte spil: 15
Profit: 18,18
Tbp: 191