Vi bevæger os videre på ATP-touren, og de mindre ATP 250 turneringer er i fokus, når San Diego og Sofia er værtsbyer i den kommende uge. Tennisekspert Klaus F ser efter værdi på de mindre markeder og kommer traditionen tro med spilforslag.

Det er måske det stærkeste ATP 250-felt i historien, der spiller i San Diego den kommende uge. Det skyldes, at de fleste spillere er på amerikansk jord på grund af Laver Cup, og den kommende Indian Wells-turnering. Normalt ville spillerne være i Europa, men Laver Cup afholdes i Boston, og Covid-19 har udskudt Indian Wells fra marts til oktober. 

 
Jeg vil igen fokusere på de højere odds, da ATP 250-turneringerne ofte er de turneringer, hvor de allerbedste gemmer krudtet. De lavere rangerede spillere lugter blod og ved, at det er deres chance. 

Du kan finde diverse bonusser fra bookmakerne her.

ATP San Diego

San Diego har gjort et voldsomt scoop ved at have talrige topspillere med i denne turnering, der afholdes for første gang. Klimaet er helt perfekt i Californien med omkring 25 grader og sol. Det bliver en bonus for spillerne, der normalt vil være trængt inde i en europæisk hal på dette tidspunkt af året. ATP San Diego vil fungere som optakt til Indian Wells, der bliver årets sidste store turnering udendørs. Denne afvikles normalt i marts måned. 

Momentum og motivation

De fire øverst seedede i lodtrækningen kommer direkte fra Laver Cup. Det kan blive en flad fornemmelse, at komme fra sådan en stor oplevelse til en ATP 250. Nogle vil tage momentum med og være yderst motiverede for at præstere frem mod Indian Wells. Andre spillere vil tage en pause og geare lidt ned. Derfor er disse turneringer ofte en stor spekulation i forhold til spillernes mindset. 

Andrey Rublev er førsteseedet. Han spillede godt under Laver Cup og russeren er en maskine, når det kommer til at præstere uge efter uge. Markedet er dog notorisk forelsket i russeren, hvorfor jeg har svært ved at finde et spilforslag frem på ham. 

Casper Ruud er seedet 2. Nordmanden har haft karrierens bedste sæson. Han er dybt seriøs i alle spillets facetter og en disciplineret type, der sjældent "smider" kampe. Derfor skal han tages seriøst i et ATP 250-felt. Spørgsmålet er, om det hårde program i løbet af sommeren måske har kostet lidt på ressourcerne. Det stiller i min optik spørgsmålstegn ved et norsk spilforslag. 

Felix Auger-Aliassime er en svær størrelse i en oddsmæssig betragtning. Han har vist et imponerende topniveau, der har bragt ham til en kvartfinale ved Wimbledon og semifinale ved US Open, men også et fornærmende lavt bundniveau. Dette kostede ham en exit i første runde ved OL i Tokyo. Om canadieren kommer med top- eller bundniveau i San Diego er næsten som at spille sort eller rød på casino. 

Denis Shapovalov kunne jeg næsten sige det samme om. Om det er en canadisk ting skal være usagt, men Shapovalov er også uhyggeligt svær at blive klog på. Spændet mellem hans bund- og topniveau er markant, og han kan ofte falde helt fra hinanden mentalt. I en kamp sidste år mod Rublev, hvor han var totalt i styring, mistede han totalt fatningen på grund af en tilskuer og tabte kampen. Derfor er jeg meget påpasselig med et spilforslag på Shapovalov.

Unge amerikanere kan overraske

Sebastian Korda viste tidligere i år i Delray Beach, at han kan gå hele vejen til finalen, hvis han rammer topniveau. Det blev fulgt op af en kvartfinale i Masters 1000-turneringen i Miami og en titel i Parma. Han er gået lidt ned i kadence henover sommeren. Korda har dog en god lodtrækning, hvilket trækker i retning af et spilforslag. 

Brandon Nakashima er en spændende spiller, der var i to finaler i sommers på hard court. Den hårdtslående amerikaner har tilbragt en del tid på Challenger-touren men har slået sit navn fast i ATP-regi i denne sæson. Det er dog et uhyggeligt stærkt felt, han er oppe imod i San Diego. Det er måske en kende for tidligt, at han kan slå store spillere kontinuerligt, som det kræves i denne turnering. 

Spilforslag til ATP San Diego

I denne uges spilforslag går jeg imod de store navne, der kommer direkte fra Laver Cup:

Sebastian Korda til at vinde ATP San Diego til odds 23 hos Bet365*

Korda har tidligere i år vist, at hans topniveau rækker til at være med blandt de bedste. Især kvartfinalen ved Masters 1000 i Miami imponerede mig. Korda er klassisk amerikansk i den forstand, at hans spil passer perfekt til hard court. Men han er en type spiller, der har brug for selvtillid og momentum for at gå hele vejen.

Det kan han få med en relativt blød start i lodtrækningen, hvor han står til Lorenzo Sonego som den seedede spiller i den første del af lodtrækningen. Dernæst kan Casper Ruud vente, hvilket selvfølgelig er en ordentlig mundfuld. Nordmanden kommer dog direkte fra Laver Cup, hvilket kan være en ulempe for Ruud. Der har været meget hype omkring Laver Cup. 

Hvis Sebastian Korda fra Delray Beach eller Miami dukker op, står vi med et stærkt odds. 

Følg Klaus F's spilforslag hos Bet365 

ATP Sofia

Denne turnering er tidligere blevet afholdt i begyndelsen af året, men Covid-19 har igen skabt ændringer i programmet. Det er et relativt hurtigt underlag i Sofia, og flere topspillere er blevet citeret for at udtale, at bolden er svær at kontrollere i disse betingelser. I 2018 vandt kvalifikanten Mirza Basic højest overraskende. I 2019 vandt Daniil Medvedev, og Jannik Sinner er den forsvarende mester fra 2020.

Mareridtslodtrækning til den forsvarende mester

Man vil ofte kigge mod den forsvarende mester i sit spilforslag, da historikken har stor betydning for, hvordan en spiler klarer sig. Derfor er Jannik Sinner et oplagt valg, når man tager hans tårnhøje niveau indendørs i betragtning. Lodtrækningen taler dog kraftigt imod den unge italiener. Han står til Vasek Pospisil i 2. runde. Det bliver en gentagelse af finalen fra 2020, hvor Sinner vandt 7-6 i tredje. Og mens Pospisil allerede har spillet en turnering indendørs, så skal Sinner for første gang i aktion efter en længere pause. Dernæst kan Emil Ruusuvuori fra Finland vente. Finnen viste stærk form i Kazakhstan i sidste uge. Og i en semifinale kan Alexander Bublik stå på den anden side af nettet. Bublik var i semifinalen i sidste uge og er notorisk farlig indendørs med sin store serv. Alt i alt en brutal lodtrækning for en ATP 250-turnering. 

Indendørsspecialisterne 

Vi har ikke hørt meget fra Adrian Mannarino længe. Traditionen foreskriver dog, at han altid præsterer i slutningen af en sæson og indendørs. Han var i semifinalen i Sofia i 2020, og spillede en flot kamp mod Sinner, men tabte knebent i to sæt. Mannarino skal dog have inspirationen med i bagagen, ellers er han et mareridt at spille på. Er det tilfældet, kan han godt overraske i denne her uge. 

Gael Monfils er en alsidig spiller, men han er også en haj indendørs. Franskmanden har en del af sine titler indendørs, hvor hans ekstreme power kan komme til udtryk. Især i Rotterdam har han været fantastisk. Han viste lidt af den gamle Monfils i sidste uge med en semifinale i Metz. Rammer han det niveau igen, så bør han gå hele vejen til finalen. Om det er nok til et spilforslag, er mere tvivlsomt, da markedet også har fået øjnene op for Monfils. 

Det var tæt på ufortjent, at Emil Ruusuvuori ikke stod i semifinalen lørdag i Kazakhstan. Han pressede Ilya Ivashka helt ud i torvene i en fremragende kamp i kvartfinalen. Ruusuvuori har det bedst indendørs, hvor der ikke er nogle forstyrrende elementer. Hans ulempe er dog, at han kan få Jannik Sinner i kvartfinalen, hvilket næsten er nok til at se bort fra et finsk spilforslag.

Spilforslag til ATP Sofia

Jeg modsiger mig selv lidt med dette spilforslag, men det er, fordi der er flere parametre i en vurdering af et sådan: 

Jannik Sinner til at vinde ATP Sofia til odds 4,33 hos 888sport*

Ser man på den førnævnte lodtrækning, er det ikke et spil værd. Ser man på odds akkumuleret for Sinners kampe frem mod en finale, hvilket er den vigtigste parameter af dem alle, så er dette et spil værd. Italieneren kommer i min optik ikke op og rammer odds 4,33 samlet over de kampe, han skal vinde. Jeg forudser et gennemsnit på odds 1,4 over de fire kampe, han skal vinde. Det giver odds 3,84 samlet. Derfor står vi med et stærkt værdispil på Sinner, hvis det holder stik.

Lodtrækningen er ekstremt dårlig, men det er set i lyset af, at det er en ATP 250. Hvis Sinner rammer i nærheden af det niveau, han har vist flere gange i 2021, så vinder han titlen i Sofia. Samtidig vil det give nogle positive vibes, at komme tilbage til det sted, hvor han vandt sin første ATP-titel. 

Følg Klaus F's spilforslag hos 888sport 

Regnskab:
Spil i alt: 70
Vundne spil: 16
Tabte spil: 54
Profit: 35,23
Tilbagebetalingsprocent: 150

Du kan læse alle eksperttips fra BetXperts ekspertpanel her.