Det er tid til en ny uge med tre forskellige turneringer på tre forskellige kontinenter. I Argentina er ugens største historie, hvor Juan Martín Del Potro spiller sin sidste turnering i karrieren. Klaus F er igen på jagt efter værdi og spilforslag. 

Selvom Holger Rune deltager i Buenos Aires, så er det legenden Juan Martín Del Potros karrierestop i den argentinske hovedstad, der optager hele tennisverdenen. Det samt Holger Runes deltagelse bliver spændende at følge i denne uge.

I Holland skal den prestigefyldte ATP Rotterdam afvikles. Der er som altid store navne med i lodtrækningen. Desværre afholdes turneringen kun med få tilskuere på grund af COVID-19. Det skal med i overvejelserne, når man ser efter værdi til spilforslag. 

Du kan finde diverse bonusser fra bookmakerne her.

ATP Rotterdam

På listen af vindere står Andy Murray, Roger Federer og Juan Martín Del Potro. Det viser lidt om den kvalitet, som turneringsdirektør Richard Krajicek (Wimbledon-vinder 1996) har tiltrukket den hollandske by gennem tiden.

Den imponerende kulisse i Rotterdam med diverse turneringsvinderes navne gennem historien illustreret på væggen ved tilskuerpladserne er et ikonisk syn på ATP-Touren. 

Banen er til den langsomme side, og bolden hopper ikke meget på underlaget. Tyske Alexander Zverev har udtalt et decideret had til betingelserne i Rotterdam på grund af, boldene skulle være for bløde, og de ikke hopper tilstrækkeligt; han er da heller ikke med i år. 

ATP Rotterdam er en ATP 500 og er dermed ugens største ATP-turnering. 

De to favoritter

Andrey Rublev vandt sidste år i Rotterdam, hvor turneringen blev spillet uden tilskuere. Det var tydeligt, at de langsomme betingelser passede russeren perfekt. Når Rublev kan komme i position til bolden og får tiden, så er han lynende farlig. Han tabte da også kun ét sæt på vejen mod titlen sidste år. Formen er dog ikke prangende, og et nederlag fra Australian Open mod Cilic skal ud og revancheres. Der er ikke nok værdi i hans odds til et spilforslag. 

Stefanos Tsitsipas genfandt sig selv i Melbourne ved Australian Open, hvor han nåede semifinalen. Grækeren havde længe været i krise, men det hele klikkede Down Under, og han skal bestemt tages seriøst som en titelbejler.

Bortset fra en semifinale sidste år har han han aldrig været helt overbevisende i Rotterdam. Han er også typen, der skal bruge stemningen fra tilskuerne til at præstere sit ypperligste. Lige netop af den grund forholder jeg mig skeptisk angående græsk værdi i forbindelse med et spilforslag, men jeg kan heller ikke ignorere hans form. 

Den canadiske duo

Det er interessant at se, hvordan Felix Auger Aliassime og Denis Shapovalov går fra succes i Australien - både ved ATP Cup og Australian Open til en indendørshal i Europa uden tilskuere.

Markedet har fundet begejstringen for begge, så det svært for mig at finde noget værdi på nogle af de to. Det er der en helt legitim grund til; de er begge i storform, og fortsætter de det i Rotterdam, så kan de gå hele vejen. Mit bud er, at de begge trænger til en pause - både fysisk og mentalt. Derfor kunne jeg godt se dem underpræstere i denne uge. 

Spilforslag til ATP Rotterdam

Jeg ser mod form og en god lodtrækning i spilforslaget fra ATP Rotterdam:

Stefanos Tsitsipas til at vinde ATP Rotterdam til odds 4,00 hos Bet365*

Jeg er meget fokuseret på lodtrækningen, når det gælder spilforslag. Og i dette tilfælde ser jeg en meget klar vej til kvartfinalen for Tsitsipas. Står han først i den og har fået momentum, så skal der en god spiller til at slå Tsitsipas ud.

Jeg er også begejstret for den genopfundne spilleglæde, vi så i Australien hos grækeren. Det skal give noget motivation for yderligere succes. 

Selvom historikken ikke er prangende i Rotterdam, nåede han trods alt en semifinale sidste år, og så er han en god indendørsspiller. Det er kun et par år siden, at han vandt Masters-slutspillet indendørs. 

Betvalue: 104%

ATP Buenos Aires

Det bliver emotionelt i den argentinske hovedstad i denne uge. The Tower of Tandil, som legenden Juan Martín Del Potro bliver kaldt, har meddelt, at det bliver hans sidste dans i Buenos Aires.

Del Potro huskes formentlig bedst for US Open-titlen i 2009, hvor han overrumplede Roger Federer i finalen. Han har samtidig været en af de få spillere, der har kunnet slå Nadal, Federer, Djokovic og Murray. Karrieren har desværre været plaget af skader, derfor bliver ATP Buenos Aires nok den sidste turnering for argentineren. Han er godt nok også tilmeldt turneringen i Rio, men der skal en del optimisme til at tro på, at han også spiller i Rio. 

Og som et ekstra kuriosum har Del Potro fortalt, at hans mor for første gang nogensinde kommer og ser sønnen i sin potentielt sidste kamp nogensinde mod Del Bonis i 1. runde. Der bliver Kleenex-garanti i Buenos Aires. 

Udover denne store afsked har vi Holger Rune med i Buenos Aires. Selvom turneringen kun er en ATP 250, er den ofte godt besat, og der er gang i den på tilskuerpladserne. Diego Schwartzman er forsvarende mester og 2.-seedet efter norske Casper Ruud. 

Dansk deltagelse i Buenos Aires

Holger Rune fik sit første wild card til ATP Touren sidste år i Buenos Aires, og det har han fået igen i år. Man må bøje sig i støvet for dem, der arbejder for danskerens lette adgang til turneringer. Selv finalisten fra sidste år og hjemmebanespilleren Francisco Cerundolo må se sig forbigået i forhold til et wild card.

Rune har fået en hård lodtrækning mod den talentfulde Sebastian Baez i 1. runde. Dernæst kan Lorenzo Sonego vente i 2. runde. Det er ikke lodtrækningsheld, der præger danskeren for tiden

Nordmand tilbage

Ruud vandt sidste gang, han var med i Buenos Aires i 2020, og han er klar til at gentage succesen i år. Han har ikke spillet siden ATP Cup grundet en ankelskade, men nu skulle han gerne være klar igen. Hvis Ruud rammer 2021-niveau på grusset i Sydamerika, så bliver han svær at slå. Han har en drømmelodtrækning, der godt kan få mig til at drømme hen mod nordisk succes i Buenos Aires og et spilforslag. 

De kan stoppe Ruud

Diego Schwartzmans CV i Buenos Aires vidner om en mand, der nyder at spille i sin hovedstad. Han har en semifinale, finale og titel de sidste tre år ved denne turnering.

Sidste uges nederlag til Tabilo i Córdoba skræmmer mig ikke, da han virker til at bruge den turnering som opvarmning til Buenos Aires. Han har dog efterhånden så mange mærkelige nederlag, at det holder mig væk fra et spilforslag. Ved Australian Open tabte han i tre sæt som storfavorit mod O'Connel. Sidste år tabte han som odds 1.01-favorit på hjemmebane i Davis Cup. Uanset skal man have respekt for Schwartzman på hjemmebanen. 

Albert Ramos-Vinolas er i storform, og det er han traditionen tro altid i Sydamerika. Ramos elsker betingelserne på den sydamerikanske Tour, og han har lige vundet titlen i Córdoba. Lodtrækningen er heller ikke for intimiderende, og har han ikke brugt for meget energi i sidste uge, så skal han i betragtning som et spilforslag. 

Spilforslag til ATP Buenos Aires

Evnen til at præstere kontinuerligt og historik vægter jeg højt i dette spilforslag til ATP Buenos Aires:

Casper Ruud til at vinde ATP Buenos Aires til odds 3,85 hos MrGreen*

Det er primært lodtrækningen, der får mig til at se den her vej. Ruud skal nærmest spille langt under par for ikke at nå semifinalen, hvor han også bliver storfavorit. 

Det har markedet også bemærket, men jeg kan stadigvæk se værdi på Ruud. Han har et uhyggeligt topniveau på grus, og den kontinuitet, han viste sommeren 2021, gør ham til en af de mest stabile spillere på ATP-Touren.

Jeg tror også, at pausen efter ATP Cup har gavnet ham, og det kan også blive en fordel i forhold til spillet. 

Betvalue: 115%

 Følg Klaus F's spilforslag hos Marathonbet


ATP Dallas

En ny turnering i kalenderen, der erstatter ATP New York. Den spilles indendørs ligesom i New York. 

ATP Dallas kan næsten kategoriseres som de amerikanske indendørsmesterskaber, da alle otte seedede er amerikanere bortset fra Adrian Mannarino. 

Det bliver spændende at se, hvor højt de forskellige spillere vil prioritere turneringen, men mon ikke der er noget national ære og stolthed på spil for amerikanerne. 

Nummer 1 i USA

Store trænerkapaciteter som David Nainkin og Paul Annacone har flyttet Taylor Fritz i en grad, der gør, at der ikke er tvivl om, at han er den bedste amerikanske spiller. Han var også fremragende ved Australian Open, hvor han slog Bautista Agut i fem sæt og kun tabte knebent til Stefanos Tsitsipas i fem sæt.

Hvis han skal understrege sin status som den bedste i USA, så kan han gøre det i Dallas. Han er også en stærk indendørsspiller med sin store serv, og derfor er han den helt store favorit i den nye turnering. 

Spændende nye navne kan drille Fritz

Jenson Brooksby viste sig for første gang på den store scene i 2021, hvor han nåede semifinalen i Washington og 4. runde ved US Open, hvor han tog sæt fra Novak Djokovic. Han er en strateg, der spiller utrolig intelligent på en bane, hvilket kan drille mange spillere. Hans stil er meget anderledes i form af flade slag og vinkler. Ofte krydret med stopbolde. Brooksby kan godt trække et spilforslag, fordi han stadigvæk ikke har den fulde respekt i markedet. 

Brandon Nakashima har banket på døren i et par sæsoner nu. Han mestrer alle spillets facetter, men har ofte problemer med psyken i de afgørende momenter. Kan han "parkere" denne blokering, så kan han slå alle i feltet. Sidste år var Nakashima i to finaler på ATP-Touren. Det mentale afholder mig formentlig fra et spilforslag på den unge amerikaner. 

De gamle servekanoner

Når det er indendørs og i USA, så kommer vi ikke udenom John isner og Reilly Opelka.

Isner er i sløj form, så ham vil jeg undgå, selvom serven i sig selv kan holde ham inde i de fleste kampe. Det virker på mig, som om den høje amerikaner mangler motivationen. Mætheden af tennis og status som nybagt far har tilsammen gjort, at han mangler de sidste procenter på banen. 

Opelka er bedre spillende, og han kan også serve sig hele vejen til en finale. Han er stadig ung og sulten efter succes. Hvis alt klikker for Opelka, så er han måske den største trussel til Taylor Fritz i Dallas. Han skal bestemt med i overvejelserne til et spilforslag. 

Spilforslag til ATP Dallas

Jeg afslutter denne optaktsartikel med et spilforslag til ATP Dallas. 

Maxime Cressy til at vinde ATP Dallas til odds 9,50 hos Betfair Sportsbook**

Det bliver en helt anden spiller, jeg tager fat i her i Dallas. Cressy viste tidligere i år, hvor farlig han er på hard court. Her nåede han finalen i ATP Melbourne og blev kun slået af Nadal. Det fulgte han op med en 4. runde ved Australian Open, hvor kun Medvedev kunne stoppe ham.

Nu gælder det indendørs i USA, hvor hans aggressive spil kommer til rette. 

Cressy har en voldsom selvtillid. I diverse interviews efter Australian Open udtalte han, at han gik efter at blive nummer 1 i verden. Det kan klinge hult, når man udtaler det, men her var en mand, der udstrålede tro omkring projektet. 

Lodtrækningen er godkendt, og jeg vil blive meget skuffet, hvis ikke vi ser Cressy i en kvartfinale som minimum. Derfra kan alt ske.
 

Betvalue: 114%

Du kan læse alle eksperttips fra BetXperts ekspertpanel her.

Regnskab:
Spil i alt: 85
Vundne spil: 17
Tabte spil: 68
Profit: 24,56
Tilbagebetalingsprocent: 129