Vi er kommet godt i gang med grussæsonen med Rublev som vinder i Beograd i sidste uge. I denne uge er der to mindre ATP 250-turneringer i henholdsvis Tyskland og Portugal. Klaus F håber at fortsætte momentum med nye spilforslag.
Holger Rune spiller i det tyske, og hvis han slår en kvalifikationsspiller i første runde, skal han møde hjemmebanefavoritten Alexander Zverev i den næste. Tyskeren er svagt spillende i år, så der kunne være en åbning for den største skalp i karrieren.
I Portugal er Diego Schwartzman, Felix Auger Aliassime og Dominic Thiem de største navne i lodtrækningen. Der vil være tvivl om de største navnes dedikation denne uge, da de kommende uger byder på Masters 1000 i Madrid og Rom.
Du kan finde diverse bonusser fra bookmakerne her.
ATP München
En turnering, jeg husker bedst for det forunderlige forårsvejr i Europa, da der for nogle år siden blev spillet, mens det sneede. Denne uge er dog lidt mere gavmildt vejrmæssigt, men der kan falde en del nedbør, der vil gøre banerne langsommere.
Der spilles i 500 meters højde, hvilket får bolden til at gå hurtigere igennem luften, men det vil blive kompenseret, hvis banerne er tunge og våde.
Der har været en del tysk succes i turneringen med titler til Kohlschreiber og Zverev i de senere år. Forsvarende mester er Basilashvili. Han deltager også i år.
Zverev skal bevise noget på hjemmebanen
Der har nærmest hvilet en forbandelse over Alexander Zverev, siden han i begyndelsen af året sagde, at den nye Big 3 var Djokovic, Medvedev og ham selv. Han har dog vundet i den tyske storby to gange, hvilket bør give ham noget tro på tingene. Han plejer også at prioritere turneringen højt - primært på grund af hjemmebanen, men i en uge med to små turneringer er det vigtigt at have noget historik på de store spillere. Spørgsmålet er, om historikken kan kompensere for en sæson langt under par for tyskeren. Vi er i den virkelig lave ende oddsmæssigt på tyskeren til at gå hele vejen, men det er der også en grund til. Spørgsmålet er, om det er nok til et spilforslag.
Holger Rune i mental ubalance
I to turneringer i træk har Holger Rune bedt folk fra hans team om at forsvinde fra tilskuerpladserne. I Monte Carlo virkede det ikke som en hæmsko, da han spillede godt og vandt nogle kampe. I sidste uge kammede det over, da nogle folk i Runes lejr forlod tilskuerpladserne efter danskeren havde skabt sig.
Er det så fordi, at han har en uhyggelig vinderdreven mentalitet, eller magter han ikke at administrere sine følelser i en grad, så han kan forblive fokuseret i en kamp? Det er nok lidt af en kombination, hvor det både har sine fordele, at han er så passioneret, men også sine ulemper.
Rune får uanset travlt med at finde sig selv, da han står til Alexander Zverev i anden runde. Hvis han på nogen måder skal presse den førsteseedede tysker, så er der ikke plads til teenageopførsel fra danskerens side. Der kommer heller ikke nogen let kamp i første runde, hvor kvalifikanten Jiri Lehecka venter. Lehecka var en tiebreak fra at slå Rublev ud af Beograd - russeren vandt turneringen i Beograd. Det er en decideret mareridtslodtrækning for Rune, og jeg vil vurdere opgøret til at være stort set lige.
Ruud bør genrejse sig
Norske Casper Ruud har ikke fundet sig selv på det røde grus i Europa endnu. Det virker til at turneringen i Miami, hvor han gik i finalen, har tæret på kræfterne hos Ruud.
I Monte Carlo tabte han klart mod Dimitrov, og i Barcelona måtte han se sig besejret af Busta efter at have haft matchbold. Lodtrækningen er en gave til nordmanden, og han skal stå i minimum en semifinale. Her kan den nye version af Kecmanovic vente i et brag af en kamp. Kecmanovic var oppe med sæt og break mod Djokovic i Beograd.
Det kan godt blive et norsk spilforslag igen, men jeg tøver efter de sidste par uger.
Spilforslag til ATP München
Det bliver lidt konservativt med dette spilforslag, der ikke rammer de høje tinder oddsmæssigt:
Casper Ruud til at vinde ATP München: Odds 3,75 ved Bet365***
En lodtrækning, der byder på Botic van de Zandschulp som formodentlig hårdeste modstander inden en semifinale tigger om et spilforslag.
Ruud har skuffet os et par gange, men jeg ved også, at han er typen, der gerne giver sig 100 procent i de mindre turneringer. Det erfarede man sidste sommer, da han vandt tre af slagsen i træk.
Oveni er det et spot imod Zverev. Tyskeren har været voldsom i München før, men det spiller ikke for ham i øjeblikket. Man kan også stille sig spørgsmålet, om Zverev overhovedet bør være favorit foran Ruud, når man ser på begge spilleres respektive niveau i denne sæson.
Betværdi: 112,5%
ATP Estoril
En turnering i oftest solrige og smukke omgivelser ved den portugisiske riviera. Det er til den hurtige side i Estoril - ofte på grund af det solrige vejr, men om aftenen bliver betingelserne markant langsommere.
Jeg husker personligt turneringen for den følelsesladede titel til hjemmebanefavoritten Joao Sousa i 2018. Det har været lidt blandede vindere i Estoril med Stefanos Tsitsipas som det største navn. Forsvarende mester er Albert Ramos-Vinolas. Den aldrende spanier er også med i år.
Dominic Thiem i kapløb med tiden
Thiem er indiskutabelt det største navn i lodtrækningen. Østrigeren, der i nogle år var den største trussel til Nadals dominans ved French Open, kæmper stadigvæk med alt fra skader til Covid-19-senfølger. Hvis han skal være klar til Paris om en måneds tid, så kræver det kamptræning. Problemet er, at han ikke får det automatisk, hvis ikke han vinder nogle kampe. Thiem havde lige fået overstået sine skader, da han fik konstateret corona. Selvom det bliver fantastisk at se ham i de flotte rammer i Portugal, så tror jeg ikke, han bliver en aspirant til titlen, og derfor kommer der ikke et spilforslag på Thiem.
De bedste spanske bud
Alejandro Davidovich Fokina tog tennisverdenen med storm, han gik i finalen i Monte Carlo. Fokina var over odds 100 til titlen i fyrstedømmet, men måtte se sig besejret af Tsitsipas i finalen. Jeg havde ham som spilforslag ugen før i Marrakech, og som jeg påpegede, så kan han lige så godt ryge i første runde som vinde titlen. Det store spænd mellem top- og bundniveau blev meget godt illustreret i de forgangne uger med en exit i en lille turnering i Marrakech i 1.runde og en finaleplads i en af de største grusturneringer i verden.
Spørgsmålet er, hvilket version af Fokina, vi får i denne uge. Han fik sit gennembrud i Estoril for nogle år siden og har to semifinaler på CV'et fra den portugisiske kystby.
Albert Ramos-Vinolas er soliditeten selv på det røde underlag. Den rutinerede spanier leverer næsten altid sit ypperligste på sit favoritunderlag. Som forsvarende mester i Estoril skal Ramos også tages seriøst. Problemet for ham er, at der formentlig venter en kvartfinale mod Diego Schwartzman.
Den argentinske favorit
Diego Schwartzman er det stærkeste navn på grus i feltet. Den lille argentiner har spillet fem turneringer på grus i 2022 og kun tabt én gang før semifinalen. Det var en kvartfinale mod Tsitsipas i Monte Carlo. Det fortæller lidt om den stabilitet som Schwartzman repræsenterer på det røde grus. Bortset fra Alcaraz tror jeg heller ikke, at nogen anden spiller i denne sæson kan fremvise et så fornemt CV på det røde underlag. Han bør nå en semifinale uden at anstrenge sig synderligt. Hvis argentineren prioriterer Estoril, skal han gå langt i denne her uge. Jeg har dog ofte set hans topniveau svigte i de afgørende kampe i en turnering, og derfor kommer der heller ikke et spilforslag på Schwartzman.
Spilforslag til ATP Estoril
Jeg prøver chancen igen med dette spilforslag:
Alejandro Davidovich Fokina til at vinde ATP Estoril: Odds 7,50 hos Bet365*
Historikken tiltaler mig meget her, da Fokina har præsteret stabilt i Estoril med to semifinaler. Det kom fuldstændig ud af det blå, da han gik igennem kvalifikationen og gjorde det i 2019. Nu kommer han med langt mere ballast i form af succes i Monte Carlo.
Han har haft en uge til at restituere efter det mirakuløse run i Monaco, hvilket bør være nok for den iltre spanier.
Lodtrækningen er godkendt, og jeg ser først i stor trussel i en kvartfinale, hvor amerikanske Tiafoe eller spanieren Andujar kan vente.
Betværdi: 112,5%
Du kan læse alle eksperttips fra BetXperts ekspertpanel her.
Regnskab:
Spil i alt: 101
Vundne spil: 20
Tabte spil: 81
Profit: 24,89
Tilbagebetalingsprocent: 125