Tennisstjernerne har fået en fortjent pause efter US Open, og nu går det løs i Europa med indendørs. Det er igen de små ATP 250-turneringer, der har fået plads i kalenderen. Klaus F kigger efter muligheder i markederne og finder spilforslag.
Det kan godt være, at mainstream tennisfans har brug for en længere pause efter årets sidste Grand Slam. De fleste bettors vil dog vide, at det er nu, at der er fine åbninger i markederne, hvor bookmakerne er mindre skarpe. Det er også de lavere rangerede spilleres mulighed for at få nogle tiltrængte point til verdensranglisten.
ATP Metz og ATP Nur-Sultan er fint besat, så vi bør få en uge med god tennis og intensitet. Der vil være fokus på underdogs som altid i disse turneringer, hvor de bedre spillere ofte kan tage en mental slapper.
ATP Metz
I Metz er underlaget et af de hurtigste på ATP-touren, hvilket andelen af tiebreaks igennem årene også understreger. Turneringen domineres af spillerne fra hjemlandet. Fire ud af de sidste fem år har en franskmand stået øverst på podiet på finaledagen. Vi skal tilbage til 2014, hvor der sidste gang ikke var en franskmand i finalen. Der har dog været en markant nedgang i niveau hos flere af de bedste franske spillere. Spillere såsom Monfils og Simon, der begge deltager, er efterhånden en skygge af sig selv, selvom Monfils har fundet spilleglæden på det seneste.
Mange bejlere i spil til titlen
For mig ligner det et meget åbent felt, hvor jeg ikke kan favorisere en enkelt spiller fremfor resten.
Hubert Hurkacz er den højest rangerede spiller i lodtrækningen, men polakken har haft et hårdt program i løbet af sommeren, hvor han både gik langt ved Wimbledon og diverse turneringer på hard court. Han har bestemt heller ingen imponerende rekord indendørs, hvor han i min optik har underpræsteret. Han er ikke inde i billedet til et spilforslag. Primært fordi, han har så meget kredit i markedet.
Pablo Carreno-Busta er en af de mest alsidige spillere på ATP-touren. Han kan præstere på alle underlag, og sidste år var han langt i Paris Masters og Rotterdam. Han skuffede helt enormt ved US Open, så der vil være store spørgsmålstegn omkring hans form. Det er for mig en for stor ubekendt til et spilforslag.
Lorenzo Sonego er en spændende spiller, der også kan spille på alle underlag. Han fik et gennembrud indendørs sidste år, hvor han blandt andet slog Novak Djokovic i Wien. Godt nok på en billig baggrund men stadigvæk en stærk præstation. Han gik helt til finalen i samme turnering. I år har han været i kvartfinalen indendørs i Montpellier. Italiensk spilforslag er under kraftig overvejelse.
Det er frygtelig meget op og ned med Karen Khachanov. Russeren er umulig at læse i forhold til, hvornår han peaker. Når man mindst venter det, så taber han i en turnering. Når det er indendørs i Europa, skal han regnes med blandt dem, der kan vinde. Khachanov har haft sine stærkeste meritter indendørs inklusiv en sejr i Paris Masters. Man skal dog have det modige mindset fremme for at kigge den russiske vej.
Den franske brigade skal holde traditionen ved lige
Hvis Gael Monfils har genfundet spilleglæden, så kan han godt gå hele vejen i Metz. Han har vundet før, men det er 12 år siden. Der er så stort et spring fra en Grand Slam i New York til indendørs i Metz, at jeg ikke vil kunne være sikker på hans motivation.
Ugo Humbert er en spændende spiller. Hans spil er skræddersyet til indendørs, og rammer han topniveau, så kan han slå alle i feltet. Humbert har før vist, at han er bedst både indendørs og i hjemlandet. Han er bestemt en spiller, der er værd at holde øje med i den kommende uge.
Lucas Pouille vandt ATP Metz i 2016 og var i semifinalen i 2019. Han har desværre lidt af samme syndrom som mange andre franske spillere og har været helt væk mentalt i en længere periode. Han er på vej tilbage, hvorfor man ikke helt skal afvise, at han kan lave lidt ravage i den kommende uge.
Nærmest uanset odds vil jeg ikke kunne nærme mig et spilforslag på Gilles Simon. Dertil er den franske veteran i alt for dårlig form. Det ligner en deroute, som han ikke kommer tilbage fra. Måske kan han hive en enkelt eller to sejre i den kommende uge.
Spilforslag til ATP Metz
Ugens spilforslag skal hjemmebanen være en betydningsfuld faktor:
Ugo Humbert til at vinde ATP Metz til odds 10 hos Bet365*
Den aggressive franskmand har før vist, at hans topniveau indendørs hører til de bedste i verden. Hvis Humbert rammer det niveau, så har jeg ham helt oppe blandt de bedste fire i feltet.
Lodtrækningen har medført, at hans odds er røget lidt op, da han har Andy Murray i sin første kamp. Briten har dog været alt andet end prangende på det seneste. Især i Rennes i sidste uge så Murray meget skidt ud.
Hjemmebanen har også historisk hjulpet Humbert, og denne uge bør ikke være nogen undtagelse.
ATP Nur-Sultan
En ny ATP-turnering, der faktisk bød på en masse underholdende kampe sidste år. Australieren John Millman løb med det hele sidste år. Selvom det er ydmyge rammer i Kazakhstan, så gør værterne meget ud af det. Kazakhstan er en stolt tennisnation med en fremragende rekord i Davis Cup. Det er bestemt heller ikke noget dårligt felt, vi får at se i den kommende uge i Nur-Sultan.
Høje forventninger til farlig trio
Alexander Bublik er den største entertainer på ATP-touren sammen med Nick Kyrgios. En skæv personlighed, der altid bringer noget overraskende. Han er også totalt uforudsigelig, hvilket gør ham til et svært spilleobjekt. Men på hjemmebanen i Kazakhstan kan man godt tillade sig at have forventninger til Bublik. Han har allerede været i en finale i år i Singapore, hvilket også var indendørs.
Aslan Karatsev tog 2021 med storm, da han nåede semifinalen ved Australian Open og vandt Dubai i begyndelsen af året. Han er dog gået markant ned i kadence, men markedet har så meget respekt for Karatsev, at jeg ikke kan se et spilforslag gå hans vej.
Ilya Ivashka har haft et fremragende 2021, hvor han har været langt på både grus, græs og hard court. Han har vundet sin første ATP-titel. Hvis Ivashka kommer frisk til Kazakhstan skal han høre til de absolutte favoritter. Men markedet har også spottet den høje hviderusser, så det kniber med værdien i forhold til et spilforslag.
Grusspillere med udfordringer
Det er lidt specielt, at spillere som Susan Lajovic fra Serbien og Lorenzo Musetti fra Italien har fundet vej til ATP Nur-Sultan turneringen. Lajovic har to sejre indendørs i de sidste tre sæsoner. Musetti har dog en finale fra tidligere i år i en Challenger, så måske kan italieneren overraske her.
Den forsvarende mester
John Millman får utroligt svært ved at leve op til sidste års præstation. Australieren har ikke været forbi en kvartfinale i 2021 og er inde i en spillemæssig krise. Feltet var markant svagere sidste år, og han er ikke i nærheden af det niveau, han ramte tilbage i slutningen af 2020. Jeg er ikke fristet af et australsk spilforslag, selvom historik i turneringer ofte en er væsentlig parameter.
Spilforslag til ATP Nur-Sultan
Jeg vægter "form" højt i dette spilforslag:
Ilya Ivashka til at vinde ATP Nur-Sultan til odds 6 hos Bet365*
Ivashka begyndte sit fornemme spil i grussæsonen, hvor han tog sæt fra Rafael Nadal. Det transformerede han over på andre underlag, og manden har spillet som en forvandlet i 2021. Det er blevet til 4. runde ved Wimbledon, den første ATP-titel i Winston Salem og 3. runde ved US Open. Han er kun blevet stoppet af Matteo Berrettini i begge Grand Slams.
Hvis Ivashka bringer det niveau til Nur-Sultan, så vinder han med stor sandsynlighed turneringen. Men der er selvfølgelig det store spørgsmålstegn, om han har nok ressourcer tilbage mentalt og fysisk efter så voldsom en sæson.
Lodtrækningen er ganske fin for hviderusseren. Hvis han først kommer forbi Karatsev, så er vejen banet til en finaleplads i Kazakhstan.
Du kan læse alle eksperttips fra BetXperts ekspertpanel her.
Regnskab:
Spil i alt: 68
Vundne spil: 16
Tabte spil: 52
Profit: 37,23
Tilbagebetalingsprocent: 155