ATP-cirkusset fortsætter i denne uge med fuld styrke. Denne gang i Mellemøsten, Europa og Sydamerika. Klaus f kigger traditionen tro efter spændende odds med værdi, der gerne skulle resultere i profitable spilforslag.

Roger Federer tager overskriften i denne uge, da han gør comeback på ATP-touren efter mere end et års pause. ATP Doha er turneringen, der får glæde af schweizerens selskab. Det bliver spændende at følge den 39-årige legendes niveau i et pænt felt, hvor han får hård modstand.

Der er også rigeligt af stjernestøv i den franske havneby Marseille. Stefanos Tsitsipas, Daniil Medvedev, Kei Nishikori og Jannik Sinner er at finde i lodtrækningen.  

ATP Doha - kan Roger Federer finde niveau?

Da Federer gjorde comeback i 2017 ved Australian Open, var der en del skepsis hos tenniskritikerne. Den brede konsensus var, at schweizeren ikke kunne gå langt i turneringen. Mod alt logik gik han hele vejen i Melbourne. Fire år senere i 2021 tikker uret mod 40 år, og knæene er ikke mindre slidte. Det er dog en blød begyndelse med en ATP-250 i forhold til en Grand Slam. Derfor bør Federer få nogle kampe inden et eventuelt exit. Ironisk nok står han til at møde sin træningspartner de sidste par uger i første runde; Dan Evans. Briten er utrolig farlig, så der er bestemt ingen garantier for Federer i hans debut ved ATP-turneringen i Doha.

Det bør stå mellem disse spillere i Doha

Dominik Thiem er blevet genforenet med sin træner Nicolas Massu i Doha. Det var tydeligt, at det prægede ham, at Massu ikke var til stede ved Australian Open. Østrigeren er 1.-seedet, og han har det højeste topniveau på hard court i feltet. Det kan dog både byde på Aslan Karatsev (semifinalisten ved Australian Open) og Roberto Bautista Agut i de første par kampe. Derfor ser jeg ingen interesse i hans relativt lave odds. 

Spanske Roberto Bautista Agut har det ofte godt i Mellemøsten, hvor han har landet nogle af karrierens bedste resultater. Han har dog haft en rystende start på året, hvorfor han ikke står som en af de stærkeste bejlere til titlen i min optik. Der skal en del mod til at få konverteret troen på spanieren om til at spilforslag. 

Andrey Rublev kommer fra en finale i Rotterdam og skal både på en lang flyvetur og akklimatisere sig relativt hurtigt for at være 100 procent klar til at præstere i Doha. Det kan blive en for brutal omstilling for den hårdtslående russer. Hans odds er mindre attraktivt af den grund. 

David Goffin har haft nogle travle uger med turneringssejr i Montpellier og et par kampe i Rotterdam. Den lille belgier mangler nogle procenter niveaumæssigt, før jeg vil betragte hans turneringsodds som attraktivt. 

Denis Shapovalov har været solid i begyndelsen af 2021 og har fået nogle gode kampe mod de bedste spillere ved ATP Cup. Han skuffede dog fælt mod landsmanden Felix ved Australian Open. Måske er Doha stedet, hvor han kan rejse sig igen. 

Borna Coric har også en fin historik i Mellemøsten. Stedet, hvor han fik et lille gennembrud, da han detroniserede Andy Murray for nogle år siden. Coric har haft svært ved at præstere kontinuerligt i en længere periode, men kroaten viste klare fremskridt i Rotterdam. 

Roger Federer skal naturligvis nævnes. Det bliver en spændende udfordring for markedet at prissætte schweizerens odds. Hvis han rammer noget nær sit topniveau, skal han betragtes som en af top-3-favoritterne. Hvis ikke, så kan det blive et tidligt exit for Federer. Man skal dog være en modig spiller for at placere et spilforslag på en 39-årig mand, der har været ude i et år. 

Spilforslag til ATP turneringen i Doha

Selvom odds er favorabelt på Federer i forhold til hans velmagtsdage, så bliver det ikke den schweiziske legende, der får glæde af mit spilforslag i denne omgang.

Denis Shapovalov til at vinde ATP-turneringen i Doha til odds 10 på Bet365***

Jeg kan godt lide, at Shapovalov har fået en pause efter ATP-Cup og Australian Open. Den unge canadier viste et højt niveau ved begge turneringer, og selvom han skuffede mod Felix i Australian Open, så tror jeg, at han er videre.

ATP Doha kunne godt være en turnering, hvor han rejser sig. Lodtrækningen er også ganske fornuftig. Der venter potentielt en Goffin i kvartfinalen, men belgieren har været godt beskæftiget indendørs i Europa de sidste par uger. Og i en semifinale kunne Roger Federer vente. Selvom det kan virke som en dårlig lodtrækning, så er jeg ikke sikker på, at en 39-årig rusten Federer skal være den, man skal frygte mest. 

ATP Marseille - kan Medvedev rejse sig?

Fra det lune Doha skal vi indendørs i Frankrig til en de traditionsrige turneringer på ATP-touren. Denne turnering har altid været stærkt besat, da spillerne er glade for turneringen - også selvom det er en ATP-turnering i den mindste kategori. Russiske Daniil Medvedev kommer fra en monumental skuffelse i Rotterdam, hvor han tabte til Dusan Lajovic i sin første kamp siden Australian Open-finalen. Medvedev skal ud og vise, at han ikke er såret efter det eklatante nederlag mod Djokovic i Australian Open-finalen. 

Favoritkvarteten

Stefanos Tsitsipas, Jannik Sinner, Karen Khachanov og Daniil Medvedev er de fire favoritter ved ATP-turneringen i Marseille. Alle fire har flotte meritter indendørs og et topniveau, der kan slå de fleste i verden på dagen. 

Stefanos Tsitsipas tabte i semifinalen i Rotterdam, men grækeren viser god form. Hvis han finder formen fra ATP Masters i London 2019, så kan han nemt gå hele vejen. Lodtrækningen er ganske overkommelig, så der kan potentielt spottes noget værdi i hans odds. 

Jannik Sinner har vist sig fra sin bedste side indendørs. Der kan italienerens hårde og flade stil eksekveres klinisk uden forstyrrende elementer såsom sol og vind. Det er indendørs, at Sinner har sine bedste resultater. Bedst illustreret ved turneringerne i Milano og Sofia, hvor han tog titlen. Markedet har dog også observeret dette. Derfor ser jeg ikke hans odds som synderligt attraktivt. 

Daniil Medvedev har opnået en 2.-plads på verdensranglisten i den forgangne uge. Russeren har dog haft et voldsomt program i 2021 med Australian Open og ATP Cup. Det kunne ses i Rotterdam i denne uge, hvor han var langt under par. Jeg kan på ingen måde foreslå Medvedev til at vinde en turnering på nuværende tidspunkt til så lavt et odds. 

Russiske Karen Khachanov skal ikke undervurderes. Russeren har vundet Paris Masters for nogle sæsoner siden. Han har spillet fremragende i denne her uge i Rotterdam, hvor han burde have slået Tsitsipas i kvartfinalen.

De forstyrrende elementer i lodtrækningen

Kei Nishikori er langsomt ved at finde momentum. Japaneren spillede nogle gode kampe i Rotterdam og slog Alex Di Minaur. Der skal dog nærmest dumdristighed til at finde et spilforslag frem på japaneren. Nishikori døjer notorisk med fysikken, og jeg har generelt svært ved at se ham gå hele vejen.

Når man siger indendørs og Frankrig, så skal Ugo Humbert med i ligningen. Den unge franskmand skuffede dog som vores spilforslag for nogle uger siden i Montpellier, men potentialet er indiskutabelt. Derfor kunne hans odds godt komme i betragtning igen. Men måske er der noget om, at man ikke skal gå tilbage til en fuser. 

Alejandro Davidovich Fokina burde næsten få respekt udelukkende for navnet, men spanieren har også gjort sig bemærket på banen. I Montpellier fik han nogle flotte skalpe, og i Rotterdam besejrede han sin landsmand Agut. Der er ingen tvivl om, at vi hører mere om Fokina på længere sigt. Det er dog nok en kende for tidligt at finde værdi i hans odds som turneringsvinder.

Spilforslag til ATP turneringen i Marseille

Et glimrende odds har fået mig udover rampen på et spilforslag med russisk islæt

Karen Khachanov til at vinde ATP-turneringen i Marseille til odds 9 hos Unibet*

Khachanov har vist i Rotterham, at han er formstærk. Overbevisende sejre over Norrie og Wawrinka og en tæt kamp mod Tsitsipas aftvinger respekt hos mig.

Arbejdet med hans nye træner Freddy Rosengren virker til at bære frugt. Han har desuden vundet turneringen i Marseille før, og det kan altid være en fordel, når man kommer retur til et sted med gode minder. Lodtrækningen er fin, og jeg forventer ikke, at han løber ind i problemer før en eventuel semifinale mod Medvedev eller Sinner.

Regnskab:
Spil i alt: 20
Vundne spil: 5
Tabte spil: 15
Profit: 18,18
Tbp: 191