Det er slut med grus for denne omgang, og vi vender snuden mod det grønne græs. Udover høje pollental og prestigefyldte turneringer så vil underlagets type ændre sig markant de kommende uger. Tenniseksperten Klaus F vil kigge efter værdi og finde nogle gode spilforslag.

Vi fik en forsmag på græsset i Stuttgart i sidste uge. Turneringen spillede dog en birolle i forhold til French Open, men fra denne uge er græsturneringerne tilbage i centrum. Både ATP Queens og ATP Halle er ATP 500-turneringer. 

De to ATP 500-turneringer i henholdsvis Halle og Queens er nogle store klassikere på ATP-touren. Federer deltager altid i Halle, men oftest er det stærkeste felt at finde i Queens, men det er ikke tilfældet i år. 

ATP Halle

Man kan godt argumentere for, at denne turnering tilhører Roger Federer. Schweizeren har vundet Halle-turneringen ti gange. Han har lige udtalt, at den har haft vital betydning for hans karriere, da den har været opbygning til hans succes ved Wimbledon. Banen er hurtig i Halle, og bolden hopper ikke meget på underlaget. Der er tag over banen på centre court. Feltet i år er måske det stærkeste i mange år. Den tyske turnering lider normalt under, at ATP Queens tiltrækker de store navne, men i år er det med omvendt fortegn. 

Favoritterne og Federer

Hører schweizeren stadigvæk til favoritterne i et felt med Daniil Medvedev, Alexander Zverev og Stefanos Tsitsipas? Svaret er ja. Hans niveau på græs er indiskutabelt, og det er med afstand det underlag, hvor han har bedst chancer for at få sin 21. Grand Slam. Formentlig også det eneste underlag.

Dertil skal lægges hans historik i turneringen i Halle samt hans fokus udelukkende på at præstere på græs. French Open var en opbygning til Wimbledon for ham, har han udtalt. Lodtrækningen har dog ikke været mild ved Federer. Han kan møde Felix Auger-Aliassime i 2. runde og Medvedev i 3. runde, så det bliver en brutal opstart for ham. Roger Federer og græs er dog to ting, der hører sammen, hvorfor et spilforslag ikke er urealistisk. 

Medvedev har ikke knækket koden på græs endnu. Selvom mange af de facetter, græs repræsenterer, burde passe russeren fint, så har det knebet med at få resultaterne. En 3. runde er det bedste resultat ved Wimbledon for Medvedev, hvilket ikke er tilfredsstillende for en mand af hans kaliber. Derudover kommer han fra et relativt hårdt French Open, så det er spørgsmålet, om årets første græsturnering har en prioritet for Medvedev. Hans odds repræsenterer ikke værdi i min optik. 

Stefanos Tsitsipas kan stadigvæk nå at trække sig fra ATP Halle. Grækeren har lige spillet French Open-finalen og må være mentalt og fysisk udkørt. Tsitsipas har lige tabt en Grand Slam-finale fra 2-0 oppe i sæt. Den må sidde i kroppen. Jeg vil næsten blive overrasket, hvis han spiller. Tsitsipas har ikke mange meritter på græs. Den sidste græskamp, han spillede på det grønne underlag, var 1. juli 2019, hvor han tabte som odds 1.1-favorit mod Fabbiano ved Wimbledon.

Han har derudover haft en lang grussæson. Jeg kan ikke finde ét eneste argument for et spilforslag på grækeren til nuværende odds.

Alexander Zverev har stået i to finaler i Halle før. Han har endda slået Federer på græsset i Halle. Potentialet på græs er stort, og han skal nok få sit endelige gennembrud på dette underlag. Det er de mindre turneringer på græs, han har haft succes ved, mens han har underpræsteret i en voldsom grad ved Wimbledon. Tyskeren har en giftig lodtrækning på hjemmebanen, og odds er ikke højt nok til et spilforslag. 

Disse kan overraske 

Karen Khachanov har præsteret kontinuerligt i Halle, hvor det er blevet til to kvartfinaler og en semifinale de sidste fire år. Russeren har det godt på græsset, hvor hans powerfyldte spil kommer til rette. Han har nogle store sving, men underlaget i Halle giver ham alligevel tiden til at eksekvere dem. Lodtrækningen er ok. Derfor er det ikke umuligt, at han går langt. Odds er også i den pæne ende.

Felix Auger-Aliassime kommer med en finaleplads fra Stuttgart. Han har genfundet selvtilliden efter en sløj grussæson. Hvis hans højt anlagte spil kører, så kan han slå de store favoritter.

David Goffin, finalisten fra sidste gang, at ATP Halle blev afholdt, skal heller ikke afskrives helt. Belgieren har dog haft nogle gevaldige formdyk i 2021, hvilket gør mig en smule skeptisk i forhold til et spilforslag. 

Roberto Bautista Agut har også haft succes ved ATP Halle og spillet stabilt i turneringen. Spanieren gør det generelt fremragende på græs, og i 2019 pressede han Djokovic i Wimbledon-semifinalen. Agut er en farlig outsider i Halle. 

Spilforslag til ATP Halle

På trods af min skepsis i forhold til lodtrækningen så lander jeg på et nostalgisk valg i mit spilforslag ved ATP Halle:

Roger Federer til at vinde ATP Halle til odds 6 hos Betfair Sportsbook*

Federer har kun fokus på én ting: Han skal vinde WImbledon for sidste gang. Og som altid er ATP-turneringen i Halle nøglen i forhold til hans succes. Der er her, at han skal finde det momentum og få den kamptræning, der kan give ham de bedste chancer for at optimere på alle parametre inden Wimbledon. 

Federer spillede godt ved French Open på et underlag, hvor man ikke forventede noget af ham. Nu kommer vi til favoritunderlaget, og jeg forventer, at se en Federer på 85-90%. Det niveau bør kunne få ham langt i dette felt, selvom det er stærke konkurrenter. 

Lodtrækningen er giftig, men de andre spillere kommer med en lang grussæson i benene og et hårdt French Open i kroppen. Det kan blive hans store fordel. 

ATP Queens

En af de helt store turneringer på ATP-touren. Queens er en af de mest populære hos spillerne, og den britiske turnering har altid tiltrukket de største navne. Det er dog ikke tilfældet i år, hvor mange af spillerne som tidligere nævnt har valgt ATP Halle. Vi har dog stadigvæk en fin turnering i det britiske med nogle af de bedste græsbaner i Europa. Kulissen i Queens er fremragende, og man spiller i en gammel, britisk klub, hvilket afspejles i det visuelle udtryk. Banerne er hurtige og tilhører de hurtigste af græsturneringerne på ATP-touren. 

Favoritterne 

Matteo Berrettini fik sit gennembrud på græs i 2019, hvor han vandt 11 kampe og gik i en semifinale og en finale i to ATP-turneringer. Han fulgte det op med en 4. runde ved Wimbledon. Her fik han dog læsterlige klø af Roger Federer. Italieneren viste stærk form på gruset, hvor han kun blev stoppet af Novak Djokovic i Paris. Hvis det røde grus ikke har tæret for meget på Berretinnis kræfter, så bliver han farlig i Queens. Markedet har dog sat odds derefter. 

Denis Shapovalov er en habil græsspiller. Canadieren tabte kun til en storspillende Cilic i Stuttgart. Hans aggressive spil passer fint til græs, og hans serv giver ham også mange gratis point. Shapovalov har en fin lodtrækning og kan gå langt i Queens, hvis han rammer niveau. Et spilforslag kunne godt lure i horisonten på den unge canadier. 

Jannik Sinner skal nævnes som favorit qua sit potentiale. Italieneren er dog uprøvet på græs, og hans store sving kan få det svært på græs. Jeg kunne dog sagtens se ham akklimatisere sig hurtigt. Hvis Sinner kan få sit store spil til at virke på dette underlag, så kan han gå langt i den traditionsrige britiske turnering. Om det ligefrem skal resultere i et spilforslag, er en anelse tvivlsomt. 

Marin Cilic har vundet Queens i 2018, og i 2017 var han én tiebreak fra titlen. Han er den i feltet med den bedste historik i turneringen udover Andy Murray. Han kommer fra Stuttgart med en titel i bagagen og er den mest formstærke på græs. Hvis en uges tennis ikke har tæret på kroaten, så er han min favorit her. Helt afgjort en overvejelse i forhold til et spilforslag. 

Lorenzo Sonego fra Italien klinger ikke af et stort navn, men han er en farlig spiller på græs. Han har vundet en turnering på underlaget. Hans form før French Open var god, og han tog skalpe som Rublev og Thiem. Lodtrækningen er god for Sonego, så han skal bestemt regnes med som bejler i dette felt. Markedet har heller ikke den store respekt for Sonego. Derfor kan der potentielt klemmes noget værdi ud af hans odds. 

Kan hjemmebanen gøre forskellen?

Andy Murray gør comeback i single, og han møder den franske virtuos og mentalt ustabile Benoit Paire. Så kunne han ikke bede om en mere kompleks opstart på græs. Murray er en legende af de helt store. Han har vundet Wimbledon to gange og Queens fem gange. Han er dog langt fra fordomst styrke, så jeg forventer ikke, at han kommer længere end 2. runde.

Dan Evans er briternes nye håb. Efter en kokaindom for nogle år siden har Evans strammet grebet om sin disciplin og omsat det til store resultater. Han er også begejstret for det grønne græs, og hans uortodokse stil kan drille de fleste. Briten disrupter modstandernes spil med sit slice og aggressive stil. Jeg mangler dog det helt store resultat på græs fra Evans' side til, at han kommer i betragtning til et spilforslag. 

Spilforslag til ATP Queens

I mit spilforslag til ATP Quens sætter jeg min lid til, at Cilic ikke er ramt af træthed ovenpå en uge i Stuttgart:

Marin Cilic til at vinde ATP-turneringen i Queens 11 hos Unibet*

Historikken taler for sig selv i Queens med to titler og to finalepladser. Marin Cilic topper omkring denne tid på året, og Queens er den perfekte turnering for kroaten. Han har fundet selvtilliden igen på græsset. 

Lodtrækningen og modstanderne er ikke intimiderende i denne her uge, og det kan han udnytte. Det er kun Alex Minaur, der kan stoppe ham før en semifinale, hvis han rammer samme niveau fra Stuttgart. 

Man kan argumentere for, at han ikke kan præstere to uger i træk - især i en sen alder. Men kampene i Stuttgart har været relativt korte, og græs tærer ikke så meget på kræfterne. Jeg satser på, at arrangørerne er gode ved ham og rykker hans første kamp til onsdag. 

Regnskab:
Spil i alt: 45
Vundne spil: 9
Tabte spil: 36
Profit: 17,18
Tilbagebetalingsprocent: 138