Efter en uge i mondæne Monte Carlo og Masters 1000 vender spillerne opmærksomheden mod ATP Barcelona og ATP Beograd. Klaus F vil igen skærpe sit fokus mod spændende odds, der munder ud i spilforslag til begge turneringer. 

ATP Barcelona er en traditionsrig turnering, der altid har haft et godt felt. Ofte med Rafael Nadal i spidsen. ATP Beograd får comeback på ATP--touren. Den blev sidst afviklet i 2012. Djokovic-familien er involveret, da broderen til Novak Djokovic er turneringsdirektør. 

Novak Djokovic er hovednavnet i ATP Beograd, hvor han skal revanchere skuffelsen i Monte Carlo med sit alt for tidlige exit. Nadal fører feltet an i Barcelona, og han kommer også med en skuffelse i bagagen efter nederlaget til Rublev i kvartfinalen i Monte Carlo. Det bliver forhåbentlig to blodtørstige verdensstjerner, der stiller op i denne uge. 

ATP Beograd

Der er store forventninger til denne relancering af turneringen i Serbiens hovedstad. Det er også usædvanligt, at en verdensetter spiller i en ATP 250, hvilket er den kategori, turneringen tilhører. Novak Djokovic er dog ikke eneste topspiller i feltet. Italienske Matteo Berrettini, Aslan Karatsev og de to landsmænd Filip Krajinovic og Dusan Lajovic følger også trop. Et ganske pænt felt set i lyset af, det er en ATP 250. 

En Djokovic uden topniveau

Først og fremmest så Djokovic ganske forfærdelig ud mod Dan Evans i Monte Carlo. Det var dog svære betingelser med blæsten. Derudover er det meget sjældent, at en spiller af den kaliber rammer sit højeste niveau i en ATP 250-turnering. Der er over en måned til French Open, så det er bestemt ikke nu, at han skal toppe. Men kan Djokovic vinde turneringen på 80 procent? 

Det er jeg ikke så sikker på, da spillere som Karatsev, Berrettini og Krajinovic kan ramme et niveau, der bestemt kan true den serbiske verdensetter. Jeg vil i hvert fald blive overrasket, hvis Djokovic kommer ud på sit absolut højeste niveau og renser feltet. Sådan er de her spillere ikke programmeret og slet ikke den serbiske stjerne, der for nylig har udtalt, at alt drejer sig om Grand Slams nu. Derfor vil hans odds aldrig være attraktivt nok til mig i forhold til et spilforslag. Jeg ville nærmere se på at sælge hans odds på Betfair-børsen. 

Disse skal slå Djokovic i Beograd

Aslan Karatsev har vist formen i 2021. Han tabte lidt skuffende i 2. runde mod Stefanos Tsitsipas i Monte Carlo, men det var trods alt ingen skam. Tsitsipas har spillet fremragende i turneringen. En mindre grusturnering passer garanteret Karatsev fint. Han har før været helt ustyrlig i grusturneringer på Challenger-touren.

Matteo Berrettini skal nævnes qua hans seedning som nummer to. Italieneren virker dog langt fra fordoms styrke. I Monte Carlo tabte han sin første kamp mod Fokina. Han har været ude med en skade, og det bliver nok ikke her, at vi ser hans topniveau. Han har imidlertid det, der skal til, hvis han rammer sit højeste niveau imod forventning. Jeg finder dog på ingen måder hans odds interessant.

Filip Krajinovic har før presset Novak Djokovic. Den serbiske landsmand har generelt et højt topniveau, men har det bedre med hurtigere underlag. Han mangler kontinuiteten i sit spil til at gå hele vejen, men hvis han finder niveau, så kan han true Djokovic. Da han mødte Djokovic i Rom i 2020, havde han flere sætbolde i første sæt. Der virker dog til at være en mental blokering i forhold til at kunne besejre sin landsmand. Odds på Krajinovic er i den spændende ende. 

Marton Fucsovics har før taget store skalpe på grus. Den veltrænede ungarske topspiller slog Medvedev ud af French Open i 2020 og har haft et solidt 2021. Han har taget sæt fra Djokovic ved begge lejligheder, hvor de har mødtes. Fucsovics vil bestemt spille sin chance her i Beograd. Han har dog haft problemer på det seneste, så der er langt til et spilforslag herfra. 

Spilforslag til ATP Beograd

Jeg har i mit spilforslag haft fokus på en variant imod Djokovic. Det er blevet til et russisk odds

Aslan Karatsev til at vinde ATP Beograd til odds 12 hos Bet365*

Hvis Karatsev kan finde formen fra januar og februar, så skal han være den største trussel for Djokovic. Karatsev har samtidig en flot statistik på grus, og det var ikke tilfældigt, at han stod i tre Challenger-finaler i træk i sensommeren 2020.

Det er kombinationen af det høje topniveau og niveauet fra sidste år på grus, der skal finde vej til Serbiens hovedstad i denne her uge. Hvis det er tilfældet, så har russeren gode chancer. Lodtrækningen er ikke fremragende, men det er spillere, som Karatsev bør slå, hvis han får tingene til at fungere. Djokovic kan vente i en semifinale. Det er dog som tidligere beskrevet ikke en Djokovic på topniveau, som vi kan forvente at se i Beograd. 

ATP Barcelona

Denne traditionsrige turnering, der har været spillet siden 1953, er en af de store for grusspillerne på ATP-touren. Den afvikles gerne samtidig med en ATP-250, så de højere rangerede spillere har gerne prioriteret denne. Især Nadal har været fast inventar i Barcelona, hvor han har deltaget hver eneste gang siden 2002 med undtagelse af 2004 og 2010. ATP Barcelona er ekstremt flot besat i denne uge, så der er garanti for en masse kvallitet på det røde grus. 

Den spanske gruslegende på hjemmebane

Alle øjne vil være rettet mod manden, der har vundet ATP-Barcelona 11 gange, Rafael Nadal. Igen en helt uvirkelig rekord på grus af den spanske legende. Det bliver spændende at se, hvor spanieren står i denne her uge. På den ene side skal han ud og vise, at Monte Carlo-skuffelsen var en engangsforseelse.

På den anden side er han også et sted i sin karriere, hvor han ikke skal ramme i nærheden af sit ypperste niveau i en ATP 500 over en måned før French Open. Uanset skal en Nadal på 80 procent eller lidt mere stadigvæk gå langt på hjemmebane. Lodtrækningen er til den svære side. Navne som Karen Khachanov, David Goffin og Christian Garin skal han potentielt igennem bare for at nå en kvartfinale. Derfor tøver jeg stærkt med at tage Nadal til et så lavt odds. 

Den uundgåelige andenviolin

Når Nadal deltager i en turnering på grus, er man som deltager automatisk andenviolin. Men det er nogle ganske kompetente spillere, der udgør denne andenviolin i den spanske storby.

Stefanos Tsitsipas kommer direkte fra en titel i Monte Carlo. Endelig har grækeren noget succes, og han kan blive farlig i Barcelona, hvis han får tilpas hvile, inden turneringen starter op. Han får en rimelig blød start i lodtrækningen, hvilket kan blive vitalt for hans succes i denne her uge. Jeg finder det dog modigt at spå om to finalepladser i træk på grus på to uger. Derfor er det med en vis tøven, at jeg betragter hans odds.

Roberto Bautista Agut spillede en helt lige kamp mod Rublev i Monte Carlo. Han har virkelig fundet formen på rette tidspunkt. Problemet med Agut er dog den enorme respekt for sin landsmand Nadal, hvorfor man næsten skal have Nadal ud af turneringen, før jeg tør tro på succes for Agut. Han har ikke fået sæt mod Nadal endnu, og i de sidste to indbyrdes kampe har han ikke fået over to partier i et sæt mod sin dominerende landsmand. Lodtrækningen har heller ikke været gunstig for ham, da han kan møde Fognini, Ruud og Rublev allerede i de første kampe. 

Andrey Rublev slog Nadal i Monte Carlo og spillede fremragende generelt i turneringen. Han skal nok være den største trussel i feltet. Russeren har dog spillet nogle ekstremt krævende kampe i Monte Carlo, hvilket kan gøre det svært at præstere to uger i træk. Rublev har dog stamina til at gøre det. Lodtrækningen er tilmed relativ voldsom, derfor vil jeg tøve med at tro på, det russiske tog kører videre. 

Pablo Carreno-Busta rammer niveau for tiden, og han har stået i en semifinale i Barcelona før. Han skal bestemt tages seriøst i dette felt. Han kommer dog med to hårde uger i bagagen fra Marbella og Monte Carlo. Derfor skal hans odds være i den høje ende, før det kan overvejes som et spilforslag. 

Jannik Sinner skuffede mig lidt mod Djokovic i Monte Carlo. Han har stadig mangler på grus, hvor han skal lære at bygge point op og have tålmodighed. Den unge italiener har et uhyggeligt potentiale, og han kan godt blive farlig i denne her uge. Jeg har dog stadig svært ved at se ham gå hele vejen på grus. Dertil skal der lægges nogle flere procenter på hans spil. Der har dog været glimt af storhed på grus fra italienerens side. Især French Open 2020, hvor han var den, der gav Nadal mest kamp i løbet af turneringen og burde have vundet første sæt mod spanieren. På trods af dette har jeg svært ved at finde værdi på hans odds som turneringsvinder. 

Diego Schwartzman fik en ordentlig lektion af norske Ruud i Monte Carlo. Argentinerens grundkvalitet er dog så høj, at han skal nævnes som en potentiel trussel. Schwartzman har også vundet en titel på grus i år i Buenos Aires, så han skal tages seriøst. Men det er et stort skridt op fra en ATP 250 i Buenos Aires til dette uhyggeligt besatte felt. Derfor ser jeg ikke værdi i argentinsk succes her. 

Casper Ruud og David Goffin spillede begge godt i den forgangne uge i Monte Carlo De skal begge tages alvorligt i denne lodtrækning, men jeg har svært ved at se dem gå hele vejen. Dertil mangler de begge nogle procenter ift. deres respektive topniveau. Odds på disse to spillere finder jeg ikke nok værdi i. 

Spilforslag til ATP Barcelona

Jeg har forhåbninger om, at en spiller fortsætter sit momentum i Barcelona. Derfor bliver mit spilforslag til ATP Barcelona græsk. 

Stefanos Tsitsipas til at vinde ATP Barcelona til odds 9 hos Mr Green*

Grækeren viste med sejren i Monte Carlo, at han tilhører verdenstoppen på grus. Han slog Rublev overbevisende i finalen og havde ikke nogle decideret hårde kampe i turneringen - alle blev vundet i to sæt. Tsitsipas har været i finalen her i Barcelona før, hvilket viser, at han kan lide betingelserne.

Er det så en ulempe, at han lige har vundet en titel? Ja, hvis han havde en masse hårde kampe og havde en vigtig turnering næste mandag. Men det er ikke tilfældet. Samtidig er lodtrækningen fin. Han er i modsatte halvdel i forhold til Nadal, og han har nogle relativt bløde indledende kampe. 

Regnskab:
Spil i alt: 32
Vundne spil: 8
Tabte spil: 24
Profit: 30,18
Tilbagebetalingsprocent: 194