Onsdag aften er der storkamp på Wanda Metropolitano. Her får Atlético Madrid besøg af Manchester United i Champions League-ottendedelsfinalen. BetXpert bringer her forskellige odds på Atletico - Manchester United.

Denne uges på papiret største kamp i Champions League spilles på Wanda Metropolitano onsdag aften. Her mødes Atlético Madrid og Manchester United i den første af to ottendedelsfinaler i den største europæiske klubturnering. Det er første møde mellem de to i over 30 år. 


Diego Simeones Atlético-mandskab har ikke set gode ud på det seneste, men i weekenden fik de oprejsning, da de sejrede med 3-0 ude mod Osasuna. Onsdag venter der dog en modstander af en helt anden kaliber, når Ralf Rangnicks Manchester United gæster den spanske hovedstad. 
 

Odds på Atletico Madrid - Manchester United

Nedenfor finder du de bedste Atletico - Manchester United odds. Der er kampstart onsdag aften klokken 21.00, og du kan se opgøret direkte på TV3+ og Viaplay. 

Odds på Atletico - United (1X2) Højeste odds Bookmaker
Atlético Madrid 2,58
Uafgjort 3,30
Hvor mange mål scores der? Højeste odds Bookmaker
Over 2,5 mål 2,27
Under 2,5 mål 1,78
Atletico - United odds (begge hold scorer) Højeste odds Bookmaker
Ja 1,91
Målscorer i Atletico - Manchester United Højeste odds Bookmaker
Luis Suárez scorer 3,10
Ángel Correa scorer 4,00
Joao Félix scorer 4,15
Marcus Rashford scorer 4,40
Bruno Fernandes scorer 4,75
Jadon Sancho scorer 6,50
Marcos Llorente scorer 10,00

Odds på Atletico - Manchester United er senest opdateret tirsdag den 22. februar klokken 10.06.

Spil på Atletico - Man United hos Bwin

Bookmakerne tror på en meget tæt første kamp i Madrid onsdag. Du kan få odds 2,58 på Atlético-sejr hos Marathonbet. Uafgjort giver odds 3,30 hos Marathonbet. Hvis du vil se spilforslag fra BetXperts ekspertpanel, kan du finde dem alle her

Atlético-fan: "Jeg tror absolut, at Simeone har mere at give"

BetXpert har taget en snak med norske Alexander Larsen, der er leder af den officielle Atlético Madrid fanklub i Norge. Han synes, det har været en meget skuffende sæson, men dobbeltopgøret mod Manchester United er måske, hvad Atlético trænger til ifølge ham.

- Det har været en vældig skuffende sæson, som egentlig har stået på siden sæsonstarten. I starten lykkedes det bare at få resultaterne, men spillemæssigt var det ikke imponerende. Forsvaret sejler, og målene rasler ind, fortæller Alexander Larsen og fortsætter:

- Samtidig møder man i Manchester United en modstander, som også har underpræsteret kraftigt, og som det bør være muligt at slå ud. Jeg vil sige, at Manchester United er små favoritter til at gå videre, men måske er dette dobbeltopgør også præcis det, som Atlético har brug for i en svær sæson.

Atlético har lukket 34 mål ind i La Liga i indeværende sæson, hvilket er flest af alle hold i den øvre halvdel af ligaen. I Champions League-gruppespillet lukkede Atlético otte mål ind, og de endte faktisk med en negativ målscore i Gruppe B. De tal er ikke synonym med det, Atlético har stået for under Simeones over tiårige periode i klubben. 

Hvordan ser du på Atléticos spil i øjeblikket? Har Simeone mere at give holdet i dine øjne?

- Ja, jeg tror absolut på, at Simeone har mere at give. Jeg ser ingen andre, der kan komme ind og gøre et bedre stykke arbejde end ham. Han har før vendt tingene - han gjorde det senest i 2020, da holdet var nummer seks, før coronapandemien udsatte sæsonen. I den følgende sæson vandt Atlético La Liga, siger Alexander Larsen og fortsætter:

- Jeg tror ikke, man forstår, hvor vigtig han er, før han forlader klubben. Han er uerstattelig, og han er grunden til, at Atlético spiller sådan en kamp som den onsdag. 

Alexander Larsen tror, at første kamp på Wanda Metropolitano bliver en tæt affære.

- Jeg forventer en lige kamp, hvor Atlético forhåbentlig formår at irritere Manchester United og levere en god defensiv kamp. Det er helt åbent, men vi ved alle, hvor gode Atlético kan være i disse kampe. Og det kommer til at koge på tribunerne igen, lyder det fra Alexander Larsen. 

United-fan: "Svært at vide, hvad man skal forvente"

BetXpert har også interviewet Svante Wettergren, der er stifter af Red Devils DK samt mangeårig Manchester United-fan. Han føler, det er en umulig opgave at spå om resultatet af onsdagens storkamp.

- Jeg følger ikke Atlético tæt, men jeg er selvfølgelig klar over, at alting ikke har kørt på skinner for dem i denne sæson, hvor det nok særligt er deres defensiv, der ikke har været lige så solid som normalt, siger Svante Wettergren og fortsætter:

- På den måde er deres situation måske ikke helt ulig Manchester Uniteds. Derfor er det nærmest også umuligt at spå om resultatet på onsdag. Begge hold har været undervældende i denne sæson, men er stadig i stand til at hive et godt resultat op af hatten. 

- Mit bedste bud vil måske være en kedelig 1-1'er, og så bliver den afgjort på Old Trafford, fortæller Svante Wettergren.

Ralf Rangnick har nu stået i spidsen for United i 15 kampe. Hvordan ser du United nu sammenlignet med det hold, som han overtog fra Ole Gunnar Solskjær?

- Mange United-fans holdt af tiden under Solskjær. Han fik vækket følelserne i en, og han formåede at skabe et hold, som man holdt af - noget man ikke rigtigt havde oplevet siden Sir Alex. Men den helt store kritik gik på, at man ikke kunne se, hvad den spillemæssige plan på banen var, fortæller Wettergren og fortsætter:

- Solskjær prædikede om "desire", men undveg, når journalister på pressemøderne spurgte ind til de taktiske dispositioner. Det er den helt store forskel under Ralf Rangnick nu - man kan se, hvad han vil. Det tager tid og lykkes ikke altid, men tegningerne til det er der, og det går stille og roligt i den rigtige retning. 

- Det første stykke tid blev brugt på at lære spillerne at presse og forsvare, så det ikke var ren 'Autobahn' for vores modstandere. Nu er han også begyndt at lægge på offensivt, hvor det er tydeligt, at han gerne vil have, at spillerne forsøger at gøre chancerne så store som muligt ved at afslutte tæt på mål - i modsætning til Solskjær, hvor de ofte skød mod mål, når bare de nærmede sig feltet. 

Hvad forventer du dig af de to kampe mod Atlético? Det spanske mesterhold har ikke set for prangende ud på det seneste, omend de vandt 3-0 i weekenden. Tror du, at United går videre til kvartfinalen?

- Vi står et sted lige nu, hvor det som United-fan er svært at vide, hvad man skal forvente. Vi var horrible den første halvdel af sæsonen - det nærmest uden undtagelser. Rangnick er så kommet til, har stabiliseret situationen og leveret bedre spil og bedre resultater end Solskjær, siger Svante Wettergren og fortsætter:

- Men med til den historie hører også, at alle kampe har været mod modstandere, hvor man forventede at være bedst. Atlético er klart det bedste hold, United endnu har mødt under Rangnick, hvorfor det også bliver interessant, om det, han har bygget op indtil videre, holder, når kvaliteten af modstanderen også øges. 

United har et meget svært program i marts, hvor de i Premier League skal op mod blandt andre Manchester City, Tottenham og Liverpool. Derfor glæder Svante Wettergren sig også til at se, hvordan United kommer til at gøre det mod Atlético i onsdagens kamp. 

- Det bliver særligt spændende, fordi det i langt højere grad er den type af modstandere, United støder på fra starten af marts, fortæller Wettergren og fortsætter:

- Under Solskjær så man, at holdet havde et ekstra gear og ofte var i stand til at sætte sig op til de store kampe, hvilket kunne sikre gode resultater mod topklubberne - selv i de perioder, hvor det ikke altid lykkedes mod de mindre hold. 

- Om den tendens fortsætter under Rangnick - og at kampens størrelse alene vil gøre, at spillerne giver dét ekstra, er endnu ikke til at sige, men indtil videre er det dog gået den rigtige vej, og i et opgør mellem to formsvage hold, hvor det kan gå begge veje, vil jeg da tage de optimistiske briller på og sige, at det selvfølgelig er United, der spiller sig i kvartfinalen, lyder det afslutningsvis fra Manchester United-tilhængeren. 

30 år siden sidst

Vi skal over 30 år tilbage i tiden for at finde seneste møde mellem Atlético og Manchester United. Dengang tørnede de sammen i anden runde af UEFA Cup Winners' Cup, og Atlético sejrede ved den lejlighed med hele 4-1 samlet.

52.000 tilskuere var på plads på det nu nedrevne Estadio Vicente Calderón, og de var vidner til en 3-0-sejr til hjemmeholdet i første opgør.

Returen på Old Trafford endte 1-1, og det opgør dømte Guy Goethals i øvrigt. Goethals, der for længst er pensioneret som dommer, er søn af den legendariske Raymond Goethals, der med Marseille vandt Champions League-trofæet i 1993.

Bud på startopstillinger

Atlético Madrid: Oblak - Vrsaljko, Savic, Giménez, Reinildo - Llorente, Kondogbia, Koke, Correa - Félix, Suárez

Manchester United: De Gea - Dalot, Varane, Maguire, Shaw - McTominay, Pogba - Rashford, Fernandes, Sancho - Ronaldo

Atlético er uden Yannick Carrasco i begge opgør mod United, da han har karantæne. Onsdag er de også uden Daniel Wass, Antoine Griezmann, Matheus Cunha og muligvis også Thomas Lemar. 

Manchester United har været uden Raphaël Varane i de seneste par kampe, men franskmanden skulle gerne være med igen onsdag aften. Aaron Wan-Bissaka startede inde mod Leeds i weekenden, men Rangnick vælger muligvis at bringe Diogo Dalot fra start i Madrid. Tyskeren har i hvert fald foretrukket portugiseren over Wan-Bissaka i sin første tid i klubben.