Sjældent har en Champions League-runde været så anti-royal som i denne uge. Tirsdag blev de forsvarende mestre fra AC Milan stødt fra tronen af Arsenal der vandt 2-0 på San Siro og dermed sikrede sig adgang til kvartfinalen. Og i går abdicerede endnu en kongeklub, nemlig det spanske mesterhold Real Madrid der på eget græs tabte 1-2 til Roma og røg ud af årets turnering.

I øvrigt Reals andet hjemmebane-nederlag i træk; i forrige uge blev det 0-1 mod Michael Laudrup og Getafe.

UEFA Cup i dag

Kan torsdagens UEFA Cup mon leve op til dramatikken? Det vil vise sig; der er i hvert fald en række spændende opgør blandt de otte ottendedelsfinaler. Bl.a. skal førnævnte Getafe til Lissabon og byde Benfica op til dans.

Se en række tip hér: http://www.betxpert.com/ekspert/uefa/

Se også Torben N. Sørensens UEFA-tip: http://www.betxpert.com/ekspert/torben/

UEFA Cup-kampliste

19:00 Anderlecht - Bayern
20:45 Fiorentina - Everton
20:45 Marseille-Zenit St.Petersburg
21:00 Bolton-Sporting Lisboa
21:00 Glasgow Rangers-Werder Bremen
21:05 Bayer Leverkusen-Hamburger SV
21:05 Tottenham-PSV Eindhoven
21:30 Benfica-Getafe

Returkampene afvikles i næste uge, d. 12./13. marts. Kvartfinalerne spilles d. 3. og 10. april.

Champions League-kvalifikanter

Efter tirsdagens og onsdagens returkampe, er følgende kvalificeret til CL-kvartfinalerne (der finder sted 1./2. og d. 8./9. april):

Manchester United
Barcelona
Fenerbahce
Arsenal
Roma
Schalke 04
Chelsea

Liverpool kan blive det fjerde engelske hold i kvartfinalen hvis klubben formår at holde 2-0-forspringet fra Anfield Road når det d. 11. marts, tirsdag i næste uge, gælder den sidste ottendedelsfinale-returkamp, mod Inter, i Milano.

UEFA trækker lod til kvartfinalerne (og semifinalerne) i såvel Champions League som i UEFA Cuppen fredag d. 14. marts.