Den prestigiøse grus-tennisturnering i Monte Carlo starter mandag. Læs Lars Baes' gennemgang af favoritten (Rafael Nadal) og outsiderne...

Det lyder helt skørt, men den spanske gruskonge, Nadal, har vundet Masters 1000-turneringen i Monte Carlo de seneste otte sæsoner, og da han samtidigt ligner en spiller med meget stigende formkurve og masser af tennisappetit, så kan der vel næppe herske den store tvivl om, at han endnu engang må bære storfavorittens tunge byrde. Der står ganske enkelt Rafael Nadal overalt på denne turnering, både når vi ser på fortid, nutid og fremtid.

Nu er det jo sådan med professionel sport, at intet heldigvis er givet på forhånd, og muligheden for, at Nadal ikke genvinder sin titel, er bestemt til stede. Næsten hele verdenseliten er samlet i fyrstendømmet, og mon ikke der mindst er et par stykker af dem, som vil prøve at bide skeer med Nadal og ryste ham mest muligt inden French Open, som naturligvis er grussæsonens højdepunkt.

I denne optakt vil jeg se på turneringshistorikken, men selvfølgelig vil jeg primært beskæftige mig med årets udgave og måske finde frem til, hvem der kan presse Nadal mere, end nogen forventer.

Monte Carlo Masters 1000

Turneringen i Monte Carlo er den eneste af de ni Masters-turneringer, hvor topspillerne ikke partout skal stille op. Selv om der er mulighed for afbud ser vi sjældent, at de bedste fravælger turneringen, da den for mange er essentiel i forberedelserne til grussæsonen, og så er der naturligvis masser af point, penge og prestige forbundet med turneringen.

I år har Federer valgt at springe turneringen over. Del Potro havde oprindeligt samme planlægning, men han har fået tildelt et wild card, så det er umiddelbart kun Federer, der har valgt ikke at deltage i turneringen.

Historisk set har alle de store spillere deltaget i turneringen, som første gang blev afviklet i 1897. I nyere tid – den såkaldte ”open era” – har turneringen været domineret af legendariske spillere som Nastase (3 titler), Borg (3), Wilander (2), Lendl (2), Muster (3), Bruguera (2), Kuerten (2), Ferrero (2) og Nadal (8).

Det har altid været en turnering, hvor de klassiske grusspillere har hevet titlerne hjem, selv om spillere som Becker (3 finaler), Federer (3) og Djokovic (2) har været tæt på. Særligt surt for Becker, som aldrig vandt en grusturnering i sin karriere, men en spiller som Federer, der ellers har vundet næsten alt, der kan vindes, får med al sandsynlighed heller aldrig lov at løfte dette trofæ.

Hvordan gik det i 2012?

2012-turneringen i Monte Carlo var lidt af et vendepunkt for Nadal. Før denne turnering havde han ikke vundet en turnering i 11 måneder, og han havde tabt syv finaler i træk til Djokovic. Han har tidligere antydet, at netop den finalesejr over Djokovic på 63 61 var den vigtigste Monte Carlo-titel af dem alle, fordi han mentalt var røget et par lysår bagefter serberen. Det var vigtigt for Nadal at vide, at han stadig var den bedste på grus, og at der stadig ventede ham flere titler.

Ellers var der ingen gigantiske overraskelser i det samlede regnskab. Robin Haase var turneringens overraskelse med en kvartfinale, og Ferrer stod for den negative præstation, da han fik klø af Bellucci i sin første kamp. Federer sprang også sidste år over turneringen, og Wawrinka var den eneste, som reelt pressede Nadal lidt i spansk sejr på 75 64.

Turneringen anno 2013 – fakta

Der spilles som altid både single og double i turneringen. Om danske Frederik Løchte deltager i double ved jeg ikke (han har rangeringen til at gå direkte ind), men uanset det fokuseres her på singleturneringen.

Antal spillere: 56

Præmiesum: 2,646,495.00 euro

Underlag: Grus


Top 8-seedninger (uofficielt):

1. Djokovic

2. Murray

3. Ferrer

4. Nadal

5. Berdych

6. Del Potro

7. Tsonga

8. Gasquet

Wild Cards:

1. Monfils

2. Del Potro

3. ?

4. ?

Lodtrækningen

Se nederst i denne artikel...

Hvor er der værdi outright?

Det er stadig ikke muligt at spille outright på turneringen, men kan man få Nadal til 1,70, vil jeg klart sende en anbefaling den vej. Når bookmakerne har sat odds på turneringsvinderen, vil jeg enten få denne optakt opdateret eller tilføje lidt i kommentarfelterne til optakten.

Favoritten Nadal

Uanset hvordan lodtrækningen kommer til at falde ud, så virker det ret ligegyldigt ift., hvor favoritværdigheden til titlen skal findes. Nadal er meget stor favorit til at løfte trofæet for niende gang i træk, og helt ærligt har jeg meget svært ved at se, hvem der skal stoppe ham i netop denne turnering.

Nadal kommer altid fantastisk godt forberedt til turneringen. Han har spillet Indian Wells, men derefter tog han hard court-fri for at koncentrere sig om grustræningen. Det er soleklart, at Nadal har som mål i karrieren at vinde så mange af disse store grusturneringer som overhovedet muligt. Det er her, han er bedst, og det er her, han har færrest problemer med sine knæ.


Netop knæene har været genstand for megen diskussion de seneste sæsoner, og hver gang Nadal er ude med knæproblemer i længere tid, har man ikke troet sine egne øjne ift. den hastighed hvorpå han har nået sit topniveau igen. Jeg synes også denne gang, det ser ud til, at han er kommet styrket tilbage. Smerterne i knæene skulle være neutraliseret, og motivationen er 100% i top. Nadal vil vise, at han ikke er færdig. Der er flere store titler tilbage i ham.

Mht. formen så har han efter sit comeback spillet fire turneringer, hvoraf han har vundet de tre. Det giver en samlet årsstatistik på 17-1. Han tabte til Zeballos i finalen i comebackturneringen i Vina Del Mar, men efterfølgende har han både slået Ferrer, Federer, Del Potro og Berdych. Derfor må han naturligvis også betegnes som denne turnerings helt store favorit, og det er vanskeligt at se, hvem der skal ryste pokalen fra Nadal, så han ikke for niende år i træk kan nyde den gode udsigt over Middelhavet med trofæet i hænderne.


Som en ekstra lille krølle på Nadals imponerende historik i turneringen kan det nævnes, at han i den otte år lange omtalte periode har vundet 86 sæt og kun tabt 6.


De seriøse konkurrenter

Én konkurrent står helt klart ud ift. alle de andre, og det er selvfølgelig ingen ringere end verdensetteren, Djokovic, som indtil videre har vundet årets eneste Grand Slam, Australian Open. Djokovic har slået Nadal to gange i 14 opgør, og vigtigt for ham er det to relativt nye sejre. Begge grusopgør de to imellem i 2011 sluttede nemlig med serbisk sejr, og selv om Nadal ikke var på sit absolut bedste i 2011, så må det alligevel give Djokovic en masse tro på, at det faktisk kan lade sig gøre at slå Nadal på det underlag igen.

Èn af de væsentligste grunde til, at jeg alligevel ikke for alvor tror på Djokovic, er, at han netop har spillet to Davis Cup-kampe mod USA på hurtige hard court-baner, og ikke nok med at omstillingsperioden fra hard court til grus er noget kortere for ham end for Nadal, så vred han rundt på anklen mod Querrey og har derfor nok ikke ligefrem haft den bedst mulige træningsoptakt til Monte Carlo og grussæsonen.

Scanninger har vist, at der ikke er noget alvorligt galt med anklen, og Djokovic regner selv med at være klar til Monte Carlo, men det er klart, at han kommer ind til turneringen med en dårligere optakt end Nadal. Serberen skal håbe på en let lodtrækning og så kan han spille sig i form i løbet af ugen. Jeg tror dog, Nadal skal være et godt stykke under par for at kunne tabe til Djokovic i årets udgave af denne turnering.

I Federers fravær er det svært at finde andre seriøse konkurrenter, men leder vi længe nok, dukker skotten, Andy Murray, selvsagt op. Han er ingen grushaj, selv om han har fået meget af sin tennisopdragelse på underlaget, men han kan faktisk godt levere varen af og til.

Skal han slå Nadal på grus i år, så tror jeg, det skal ske i Madrid, for underlaget i Monte Carlo passer simpelthen Nadal for perfekt. Ligesom ved Djokovic’ muligheder for at slå Nadal, så handler det også ved Murray om, at han enten skal ramme et nyt ekstremt grusniveau, eller at Nadal skal være hæmmet eller bare dårligt spillende. Det sidste sker aldrig, hvis han er 100% fit, så Murray skal på en eller anden måde finde et ekstraordinært niveau frem.

I 2011, hvor Nadal som sagt ikke spillede sin bedste tennis, snuppede Murray et enkelt sæt fra Nadal i semifinalen af Monte Carlo-turneringen. Nadal satte ham dog hårdt på plads i tredje sæt, men jeg husker fra dengang, at Murray var rimelig opstemt over, at det overhovedet lykkedes ham at vinde det sæt. Måske også han har bevaret lidt tro på tingene takket være denne præstation, men med en rekordliste på grus på 76-44 er det vel klart for de fleste, at det ikke ligefrem ligger forrest i kortbunken, at Murray skal slå Nadal i denne turnering.

En ”seriøs” konkurrent yderligere vil jeg nævne, men det er heller ikke her sandsynligt, at det bliver til sejr over Nadal/Monte Carlo-titlen. Del Potro skal dog nævnes i sammenhængen her, fordi han på sit bedste har spillet til periodevist at give Nadal problemer. Den tunge forhånd, som dog nok ikke er tung nok til at slå igennem Nadal på dennes gode dage, er fundamentet i et spil, der taktisk minder lidt om Söderlings. Söderling slog Nadal i French Open i 2009, hvor spanieren dog havde store problemer med sine knæ.

Del Potro har en fin grusstatistik på 141-60, han er opvokset på underlaget hjemme i Argentina, og han har netop spillet næsten lige op med Nadal i finalen i Indian Wells (Nadal vandt 6-4 i tredje). Han har dog aldrig præsteret noget i Monte Carlo, og han skal virkelig ramme sin forhånd 100% perfekt, hvis han skal gøre sig realistiske forhåbninger om at true Nadal i kampen om turneringssejren.

De kan også komme langt

Tsonga er med to sejre på grus i Davis Cup-matchen mod Argentina mit bedste franske bud på en succes ved denne turnering. Han beviste også sidste år ved French Open, hvor han havde matchbolde mod Djokovic, at grus ikke er et helt dumt underlag for ham.

Almagro er også farlig til et vist punkt i sådan en turnering, men jeg forstår ikke, han spiller på de hurtige grusbaner i Houston denne uge.

Wawrinka kommer også tættere og tættere på sine nemesis-spillere, og jeg havde aldrig troet, jeg skulle skrive det, men jeg kan faktisk godt forestille mig, at han i år eller næste år tager et skridt op af stigen. Jeg synes, han har et fremragende spil, og det er småting, der gør forskellen mellem succes og fiasko for ham.


Hold fingrene fra…

Det er måske lidt hårdt at sætte David Ferrer i denne kategori af spillere. Han er hamrende stabil og en fremragende grusspiller, men der er bare alligevel ikke rigtigt grund til at kaste penge efter ham som vinder af turneringen.

Han har ofte gjort det godt her, og han var sågar i finalen i 2011, men han har meget svært ved at vinde over Federer, Djokovic og Nadal på grus. Nu er Federer godt nok ikke med, men han skal formentlig igennem enten Nadal eller Djokovic for at vinde titlen her, og da hele min analyse af turneringen er bygget op omkring Nadals fortræffeligheder på disse baner, så bliver det efter min mening som minimum Nadal, som Ferrer skal igennem.

De mødtes forleden i finalen i Acapulco, hvor Nadal vandt 60 62, og jeg kan ikke se Ferrers chancer være større her i Monte Carlo, hvor Nadal har endnu bedre meritter og nu, hvor han er kommet i endnu bedre form.

Hvad med trading – kan det betale sig at købe Ferrer nu og sælge ud langt henne i turneringen? Egentlig ikke… Selvfølgelig falder han lidt i løbet af en turnering med eksempelvis fire sejre under bæltet, men markedet forventer aldrig, at han kan slå Nadal og co., så Ferrers outright-odds opfører sig egentlig som regel ret konservativt, og så er der trods alt for stor risiko for nederlag i de første runder.

Mens jeg måske tror på en lille overraskelse i form af gode præstationer fra Tsonga i årets europæiske grusturneringer, så har jeg ikke megen fidus tilRichard Gasquet her i Monte Carlo. Jeg synes, han er en gudsbenådet tennisspiller, men han slår ganske enkelt aldrig rigtigt nogen i de store turneringer.

Hans Grand Slam-historik er horribel ift. det talent, han besidder, og selv om han lige har været i semifinalen i Miami, hvor han slog Berdych i kvarten, så har han heller ikke i disse turneringer levereret varen. Han måtte melde fra med skade til Frankrigs Davis Cup-nederlag til Argentina (Simon, som i forvejen aldrig har fået meget kredit af det franske publikum for sine Davis Cup-evner tabte to kampe som reserve), så vi har heller ingen idé om, hvor han står fysisk pt. Gasquet er og bliver en spiller, der er god i de tidlige runder og i de små 250-turneringer, men i en turnering som denne kommer han sjældent længere end sin seedning.

Herudover kan man frygte for en Simon-deruote ovenpå Davis Cup-fadæsen i Argentina. Kohlschreiber er helt væk for tiden, og Monaco prøver at forsvare titlen i Houston, som er et helt andet grusunderlag end det i Monte Carlo.

Den tidligere finalist, Verdasco, skal vi nok heller ikke forvente noget fra, ligesom hans spanske ven/kæreste(?), Feliciano Lopez nok også allerede nu kan reservere tid i hotellets wellness-afdeling. Youzhny og Troicki kan også godt booke deres billetter mod Østeuropa nu, for de får fin tid til at besøge familien bag jerntæppets linjer, inden de igen forgæves vil forsøge at opnå succes i den næste europæiske grusturnering.

Opdatering: Lodtrækningen

Så er der trukket lod til hovedturneringen, og det første, som sprang i øjnene, var, at David Ferrer ikke er med. Det betyder, at Berdych seedes 4 og ryger ind i Djokovic’ halvdel, hvorfor Murray (2) og Nadal (3) ender i halvdel sammen.

Mon ikke Murray er ret træt af Ferrers afbud, da hans vej til finalen er blevet noget forværret med en semi mod Nadal i stedet for en semi mod Ferrer. Af de store spillere har Nadal vel fået den værste lodtrækning i de tidlige runder, eftersom han står til at møde to grushajer, Verdasco og Bellucci, i henholdsvis 2. og 3. runde.

Djokovic får en svær kvartfinale mod Del Potro, hvor Nadal på papiret har en noget lettere kamp mod Tipsarevic. Berdych profiterer af sin fjerdeseedning og er storfavorit til at gå i semifinalen, hvor det umiddelbart kun er Gasquet og Cilic, der kan spænde ben dér.

Samlet set synes jeg, Murray har fået den sværeste lodtrækning. I anden runde står han overfor Haase eller en kvalifikationsspiller, i tredje hedder den Wawrinka/Monfils, i kvarten Tsonga/Almagro og i semifinalen Nadal… Hvis Murray ikke er helt klar, kunne det godt ligne en forholdsvis tidlig skotsk exit.

Det vrimler ikke ligefrem med store førsterundeopgør, og det er der ikke noget overraskende i, da de otte øverstseedede sidder over i runden, men skal der fremhæves et par kampe, må det være opgørene mellem Isner-Gulbis og Dolgopolov-Tomic. Det kan blive to underholdende kampe, og det skal som altid blive spændende at se, hvad Gulbis vil og kan i grussæsonen. Han har jo tidligere leveret store resultater på underlaget, så har han hovedet med, kan han blive farlig for enhver.

Dolgopolov-Tomic er en duel mellem to tennistænkere, som vinder på god taktisk sans og masser af variation, men lige så kompetente de kan være i den afdeling, lige så hurtigt kan de begge stå af mentalt. Er der én af dem, der ikke gider, så bliver kampen et mareridt at overvære, men spiller de begge på max, så har det helt klart potentiale til at blive rundens bedste kamp efter min mening.

Det skal naturligvis understreges, at kvalifikationsspillerne endnu ikke er fundet – der skal nok være et par stykker af dem, som gør livet surt for de allerede kvalificerede spillere.