"Against the Spread" viser, hvor ofte bookmakerne over- eller undervurderer et givent hold. Det er primært brugt i amerikansk sport, men burde også anvendes, når du analyserer en europæisk fodboldkamp. Fodboldekspert Thomas Schyth forklarer om begrebet, som sender West Bromwich op på førstepladsen i Premier League.
Er det interessant, at Chelsea fører Premier League?
Ja, det er det givet, hvis du er Chelsea-fan. Men hvis du er hardcore valuebettor, så burde det være lige så interessant at kigge på, om Chelsea nu også har været et godt hold at bette på.
Og så bliver det mere mudret. For faktisk er det West Bromwich - og ikke Chelsea - som bookmakerne indtil videre har taget mest fejl af, og som du teoretisk ville have tjent flest penge på.
For kigger du på "Against the Spread" så får du tallet for, hvor ofte West Bromwich har levet op til bookmakernes prissætning af holdet. Forklaring følger.
"Against the Spread" betyder
Begrebet "Against the Spread" (ATS) kendes primært fra amerikanske sportsgrene som basketball og amerikansk fodbold og kan benyttes på to forskellige måder:
1) Som en beskrivelse af handicap-betting som vi fra fodboldens verden kan sammenligne med asian handicap. De to hold i en kamp får tildelt et handicap (spread), som eksempelvis kunne være -4,5 til favoritholdet, og +4,5 til underdoggen. Hvis man better ”Against the Spread”, handler det altså om, at regne ud, om favoritten ender med at vinde kampen med 5 eller flere points, eller om underdoggen taber med mindre end 5 points.
2) ”Against the Spread” benyttes også meget af bettere indenfor amerikansk sport som en indikator for, hvor godt de forskellige hold klarer sig. Hvor gode holdene er til at slå deres spread i hver kamp, dvs. tabe med mindre margin end spreadet i de kampe, hvor man er underdog, og vinder med mere end spreadet i de kampe, hvor man er favorit.
I denne artikel vil vi beskæftige os med punkt 2, da det ikke er utænkeligt, at vi i europæisk fodbold også kan gøre brug af handicap-statistikker til at hjælpe os, når vi skal finde værdi.
Statistikken ”ATS” kan altså fortælle os noget om, hvor godt markedet er til at vurdere et holds egentlige styrke, og om der er nogle hold, der konstant bliver overvurderet eller undervurderet.
Teorien er, at hvis vi kan finde frem til et hold, der konstant bliver undervurderet, så kan handicap-betting på dette hold blive en profitabel størrelse for os. Lad os tage et eksempel fra Premier League, og stillingen i skrivende stund (11/01-2017).
Forskel på tabeller
Premier League 2016/2017 efter runde 20.
Placering |
Hold |
Kampe |
V - U - T | Points |
1 |
Chelsea |
20 |
16 - 1 - 3 | 49 |
2 | Liverpool | 20 | 13 - 5 - 2 | 44 |
3 | Tottenham | 20 | 12 - 6 - 2 | 42 |
4 | Manchester City | 20 | 13 - 3 - 4 | 42 |
5 | Arsenal | 20 | 12 - 5 - 3 | 41 |
6 | Manchester United | 20 | 11 - 6 - 3 | 39 |
7 | Everton | 20 | 8 - 6 - 6 | 30 |
8 | West Bromwich Albion | 20 | 8 - 5 - 7 | 29 |
9 | Bournemouth | 20 | 7 - 4 - 9 | 25 |
10 | Southampton | 20 | 6 - 6 - 8 |
24 |
11 | Stoke | 20 | 6 - 6 - 8 | 24 |
12 | Burnley | 20 | 7 - 2 - 11 | 23 |
13 | West Ham | 20 | 6 - 4 - 10 | 22 |
14 | Watford | 20 | 6 - 4 - 10 | 22 |
15 | Leicester | 20 | 5 - 6 - 9 | 21 |
16 | Middlesbrough | 20 | 4 - 7 - 9 | 19 |
17 | Crystal Palace | 20 | 4 - 4 - 12 | 16 |
18 | Sunderland | 20 | 4 - 3 - 13 | 15 |
19 | Swansea | 20 | 4 - 3 - 13 | 15 |
20 | Hull | 20 | 3 - 4 - 13 | 13 |
Man ser tydeligt, at Chelsea er det bedste hold i rækken i øjeblikket, da de har hentet flest points i de 20 spillede kampe.
Udover dette er Hull det dårligste hold, og så er det selvfølgelig værd at bemærke, at sidste sæsons mestre Leicester ligger i den dårlige ende af tabellen.
Således ser den ganske velkendte ligastilling ud i Premier League, men det ser helt anderledes ud, hvis vi i stedet rangerer holdene efter, hvor godt de klarer sig Against the Spread – altså hvor godt de klarer sig ud fra de asiatiske handicaplinjer bookmakerne har sat, inden kampene spilles.
ATS-statistikken tager udgangspunkt i den asian handicaplinje, hvor holdene vurderes lige stærke i oddssætningen. Det vil også sige, at holdene skal slå deres "spread" mere end 50 % af gangene for at generere plus - og dermed fremstå som undervurderede - mens de klubber der ligger under 50 % skaber minus på handicap-betting i længden, og dermed fremstår overvurderede.
Premier League ATS 2016/2017 ud fra "Against the Spread"
Placering | Hold | Kampe | ATS | ATS % |
1 | West Bromwich Albion | 20 | 14 - 1 - 5 | 70 % |
2 | Burnley | 20 | 12 - 0 - 8 | 60 % |
3 | Everton | 20 | 11 - 0 - 9 | 55 % |
4 | Bournemouth | 20 | 11 - 0 - 9 | 55 % |
5 | Chelsea | 20 | 11 - 4 - 5 | 55 % |
6 | Liverpool | 20 | 10 - 1 - 9 | 50 % |
7 | Stoke | 20 | 10 - 1 - 9 | 50 % |
8 | Middlesbrough | 20 | 10 - 2 - 8 | 50 % |
9 | Manchester United | 20 | 9 - 1 - 10 | 45 % |
10 | Manchester City | 20 | 9 - 0 - 11 | 45 % |
11 | Tottenham | 20 | 9 - 1 - 10 | 45 % |
12 | West Ham | 20 | 9 - 1 - 10 | 45 % |
13 | Southampton | 20 | 9 - 1 - 10 | 45 % |
14 | Sunderland | 20 | 9 - 2 - 9 | 45 % |
15 | Arsenal | 20 | 9 - 2 - 9 | 45 % |
16 | Crystal Palace | 20 | 8 - 1 - 11 | 40 % |
17 | Swansea | 20 | 8 - 0 - 12 | 40 % |
18 | Watford | 20 | 8 - 0 - 12 | 40 % |
19 | Hull | 20 | 7 - 1 - 12 | 35 % |
20 | Leicester | 20 | 6 - 3 - 11 | 30 % |
WBA og Burnley stikker ud
Her ser vi tydeligt en helt anden rangering af holdene, da West Bromwich Albion faktisk er det bedste hold i Premier League til at klare deres spread. Som nummer 2 har vi Burnley, mens Everton er nummer 3. Det er altså klubber, der i den normale ligaplacering er nr. 8, 12 og 7.
Det nok klareste eksempel fra tabellen på, hvordan vi kan bruge ATS-statistikken i forhold til markedets overvurdering/undervurdering af klubberne, er, ved at se på sidste sæsons mestre fra Leicester.
Deres titel og generelt flotte spil sidste sæson gør, at markedet konstant sætter handicap-linjen skævt på holdet, fordi man simpelthen i højere grad vurderer dem ud fra den styrke de udviste i sidste sæson, mere end den styrke de reelt besidder i denne sæson.
Det har indtil videre betydet, at man ift. ATS statistik er ligaens mest overvurderede hold, og blot dækker handicap-linjen i 30% af kampene.
Man kan også fra statistikken se, at markedet har haft ret godt styr på topklubberne fra ligaen, der alle ligger i spændet 45 % - 55 %, og som er et tegn på, at markedet har regnet styrken ud hos topholdene, og hvordan man derfor skal sætte handicaplinjen.
Sådan kan du bruge ATS i jagten på værdi
I vores jagt på værdi kan ATS-statistik være et særdeles nyttigt redskab. På den lange bane kan man lave flere gode spil ved at være tidligt ude med et spot på hold, der bliver enten overvurderet eller undervurderet.
Som eksempel kan nævnes, da West Bromwich ansatte Pulis som manager. Var man opmærksom på ATS-statistikker, så kunne man se, at Pulis i sine 2 sidste sæsoner i Stoke, (11/12 og 12/13) dækkede spreadet henholdsvis 52,6 % og 55 % af gangene.
Var man opmærksom kunne man altså have en forventning om, at han er en mand, der formår at slå markedets forventninger.
Det ville man så kunne inddrage i sin betting på WBA, da han overtog dem, og man ser da også, at han i sin første sæson i WBA slog spreadet 55 % af gangene.
Denne sæson har holdet indtil videre slået spreadet hele 70 % af kampene, hvilket ganske enkelt er voldsomt imponerende – og voldsomt indbringende for dem, der havde spottet den.
Jo tidligere man har opdaget, at Pulis’s hold er værd at have fokus på i handicap-betting, des flere penge har man altså kunnet tjene.
Det samme gør sig i øvrigt gældende den anden vej, da Liverpool som hovedregel de seneste 6 sæsoner har klaret sig dårligere end spreadet og dermed underpræsterer i forhold til markedets forventninger.
ATS handler altså i alt sin enkelthed om, at vi som spillere så tidligt som muligt skal få øjnene op for de hold, der overpræsterer eller underpræsterer i forhold til forventninger. Er vi i stand til at spotte et mønster tidligt på sæsonen, så kan der være særdeles gode penge at hente.
Brug ikke ATS blindt
Ligesom med alt andet indenfor betting så er der ikke noget, der kan stå alene. Således kan de enkelte klubbers ATS-statistikker heller ikke stå alene for at afgøre, om der er værdi på en klub fremadrettet. Ligesom vi altid skal huske, at variansen og tilfældigheder også spiller ind.
Bookmakerne er selv opmærksomme på disse statistikker, og selvom de gerne vil sætte en linje, hvor det er attraktivt for folk at spille på begge hold, så justerer de selvfølgelig disse linjer løbende, hvis de kan se et hold, der konstant underpræsterer eller overpræsterer i forhold til ATS.
Det betyder eksempelvis, at vi i forhold til den nuværende ATS-tabel ikke blot skal gå efter at spille blindt på WBA og Burnley resten af sæsonen. Vi må have en forventning om, at markedet er ligeså opmærksomme på denne statistik som os og derfor vil gå efter at justere handicappet, så det rammer mere præcist.
Derfor er vi ”desværre” stadig nødt til at se på hver enkelt kamp for sig, vurdere for og imod, og kigge på det enkelte handicap for den specifikke kamp. Vi kan dog med fordel have ATS-statistikken for øje med to vinkler:
1: Bliver markedet ved med at sætte attraktive linjer for specifikke hold, så det fortsat kan betale sig at spille for/imod det hold?
2: Har markedet justeret handicappet – og måske endda overjusteret – så det nu kan begynde at være attraktivt netop at spille IMOD eksempelvis WBA og Burnley? Er der kommet højere linjer på Leicester, så det kan betale sig at spille på dem resten af sæsonen, da de vil få større chance for at dække spreadet?
Konklusion og eksempel
Konklusionen på ATS-statistik i forhold til betting på europæisk fodbold må være, at det er et særdeles brugbart redskab, der dog som tidligere nævnt ikke kan stå alene. Det handler som bettor om at være hurtig til at spotte hold, der overvurderes eller undervurderes af bookmakerne og markedet generelt.
Det vil – særligt i første halvdel af sæsonen – være rigtig givtigt at spille handicapspil imod de overvudrerede hold og spille handicapspil på de undervurderede hold. Vi skal dog passe på ikke at bruge redskabet som direkte forudsigelse fremadrettet, da det formentlig er tvivlsomt, at holdene vil blive ved at være enormt overvurderede hele sæsonen.
Derfor kan vi meget vel have for øje – særligt i 2. halvdel af sæsonen – om markedet efterhånden har justeret deres forventninger til holdet, og det derfor nu kan betale sig at spille IMOD de hold, der har været undervurderede indtil videre.
Det er nemlig sjældent, at et hold overpræsterer i forhold til markedets forventninger igennem en hel sæson med 70 %. Eneste hold, der har præsteret dette i nyere tid, er faktisk Leicester med deres vanvittige mesterskabssæson sidste år, mens de mest overpræsterende klubber normalt slår spreadet 55-60 % af kampene igennem en hel sæson.
Og hvordan ser så et tip ud, der helt konkret har taget ATS-statistik med som et element i analysen?
Burnley - Southampton (AH +0,25) 1 til odds 2,00 hos Bet365*
Burnley er i forhold til ATS det mest undervurderede hold på hjemmebane, hvor man slår spreadet hele 82 % af kampene. Southampton derimod overvurderes ofte, og slår på udebane blot deres spread 40 % af gangene.Kilder: oddsshark.com, 7msport.com, football-data.co.uk, soccerway.com, pinnacle.com