Torsdag aften skal finaledeltagerne findes i dette års Europa League, og her på BetXpert kan du finde analyser af begge semifinale-returkampe...
Tirsdag og onsdag fik vi udnævnt dette års finalister i Champions League, men den europæiske spænding er ikke overstået endnu. I aften spilles anden omgang af Europa League-semifinalerne nemlig, og her er spændingen intakt i begge kampe.
Atlético Madrid vandt godt nok 4-2 over Valencia i den første kamp, men med to udebanemål og en stærk hjemmebane i ryggen, skal Los Che bestemt ikke afskrives helt.
Torben N. Sørensen har taget et kig på kampen og har også fidus til Soldado & co.
I den anden semifinale skal Athletic Bilbao forsøge, at vende et 2-1-nederlag fra den første kamp når portugisiske Sporting kommer på besøg i Baskerlandet. Kjartan Nygaard forventer en offensiv forestilling og anbefaler et spil på at begge hold scorer.
Kig desuden ind forbi vores Match Center, hvor du kan orientere dig i statistikker, nyheder og de seneste odds på kampene.