Aalborg vågner af vinterdvalen... Sådan indleder uefa.com omtalen af onsdagens UEFA Cup-sekstendedelsfinale mellem AaB og spanske Deportivo La Coruña. Og mens en sådan kliché måske mangler en smule respekt over for de mange flittige aalborgensere der de seneste måneder - vinter eller ej - troligt er draget på arbejde morgen efter morgen, så er det faktisk rigtigt:

Fodboldmæssigt har SAS Ligaen og dermed også AaB ligget i hi siden december sidste år. Umiddelbart ikke den bedste optakt til denne uhyre vigtige kamp mod et farligt spansk hold.

På den anden side klarede det nordjyske hold sig vældigt godt sidste gang en spansk klub var på besøg på Aalborg Stadion: Det blev 2-2 i efterårets Champions League-opgør mod Villarreal. Og hvorfor ikke forvente en ny omgang fight & opportunisme fra Augustinussen og co?

Lad os se hvad der sker. Urealistisk er det dog ikke at kampen - i modsætning til Villarreal-opgøret - bliver målfattig. Læs hvorfor i Kenneth Runge Andersens analyse.

Andre UEFA Cup-tip

AaB - Villarreal er langt fra den eneste interessante kamp i UEFA Cuppens sekstendedelsfinaler (hvoraf de 11 spilles onsdag, resten torsdag) i denne midtuge. Torsdag skal FCK således i ilden, i Parken, mod olierige Manchester City.

Og man kan også nævne Werder Bremens dyst mod David Beckham og de andre milanesere, danskerklubben Fiorentina mod Ajax og franske Bordeaux mod tyrkiske Galatasaray.

Torben N. Sørensen har bl.a. kig på sidstnævnte kamp. Tjek ind og se hans tip til runden.

Kampliste

Onsdag

Dynamo Kiev – Valencia
Zenit – Stuttgart
Olympiakos – Saint-Etienne
Aston Villa – CSKA Moskva
Werder Bremen – Milan
Sampdoria – Metalist
NEC – HSV
PSG – Wolfsburg
Bordeaux – Galatasaray
AaB – Deportivo
Braga – Standard

Torsdag

Lech - Udinese
Shakhtar – Tottenham
FCK – Manchester City
Marseille – Twente
Fiorentina - Ajax

Returkampene spilles d. 26. februar