Skuffelsen er naturligt nok udbredt i det nordjyske dagen efter det ærgerlige UEFA Cup exit. AaB kom så tæt på som man næsten kunne på en kvartfinaleplads i den sidste udgave af UEFA Cuppen (inden navneændringen til Europa League).
De danske mestre gjorde dét ingen havde regnet med de kunne. De slog Manchester City, endda med 2-0, og fremtvang forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence. Synderen i slaget fra 11 meter-pletten blev Thomas Augustinussen (og Luton Shelton). Efter en flot indsats over 120 minutter måtte anføreren se sit forsøg reddet - og AaB se sig sendt ud i mørket.
Der er håb forude
Men langt ude i mørket er der lys. Ikke for AaB alene, men for dansk fodbold som helhed. For sejren gav nemlig 2 points til Danmarks "UEFA konto", og spædede dermed 0.4 point til Danmarks samlede koefficient. Stillingen for indeværende sæson er således nu (hold med angivet * har stadig hold i turneringerne):
1 England 77,054 (*)
2 Spanien 73,016 (*)
3 Italien 62,785 (*)
4 Tyskland 55,07 (*)
5 Frankrig 50,025 (*)
6 Rusland 47,625
7 Holland 39,13
8 Rumænien 38,908
9 Ukraine 37,85 (*)
10 Portugal 36,319 (*)
11 Tyrkiet 32,25
12 Grækenland 28,165
13 Skotland 27,875
14 Belgien 25,325
15 Schweiz 25,25
16 Danmark 24,45
17 Bulgarien 21,25
18 Tjekkiet 20,75
19 Norge 18,8
20 Østrig 17,825
21 Serbien 15,25
22 Israel 15,25
23 Cypern 15,082
24 Sverige 14,691
15. pladsen på listen er lige præcis det mål der skal sigtes efter, da denne udløser en ekstra plads i kvalifikationen til Champions League, så Danmark kan nå op på 2 pladser i denne den ypperste europæiske klubturnering. Endvidere giver 15. pladsen ret til hele 3 pladser i den kommende Europa League. De umiddelbare konkurrenter er Belgien og Schweiz, mens Bulgarien og Tjekkiet skal holdes øje med bagude.
Blot 0.8 koefficient-point skiller altså lige nu Danmark og Schweiz, svarende til to kamp-sejre. Avancement til kvartfinalen havde udløst yderligere 0.2 point til den samlede koefficient, så en uafgjort og en sejr til AaB i kvartfinalen havde givet Danmark 15. pladsen og den ekstra CL-kval-plads. Dog ville dette være et tvivlsom scenarie, da de resterende hold i UEFA Cuppen med al sandsynlighed ville byde på hård modstand - uagtet al den ære og respekt nordjydernes præstationer i denne sæson har givet.
Selvom denne sæsons imponerende europæiske pointhøst ikke vil kunne mærkes fra den kommende sæson, er der bestemt håb forude og masser at glæde sig over.
I 2010/2011 spilles der om 2 CL-pladser
Som det har været nævnt et utal af gange, er næste sæson nemlig den sæson, hvor det danske rædselsår 2004/05 udgår af koefficient-beregningen, som foretages rullende over de forgangne 5 års resultater. I 2004/05 høstede Danmark blot 1.5 point mod denne sæsons 8.2 point. Vigtigt er det her at bemærke, at de lande som Danmark forventes at være i direkte konkurrence med tjente følgende i 04/05-sæsonen:
Belgien 6,125
Schweiz 2,625
Bulgarien 2,375
Tjekkiet 2,875
Leger vi lidt videre med tanken, og ser på hvordan det hele ser ud når vi fjerne 2004/05 fra alle landes koefficienter, får vi følgende stilling, som altså er den alle lande kommer til at indsætte points på i næste sæsons europæiske turneringer:
1 England 61,483
2 Spanien 60,579
3 Italien 48,785
4 Tyskland 44,499
5 Frankrig 38,597
6 Rusland 37,625
7 Rumænien 33,408
8 Ukraine 29,75
9 Portugal 28,153
10 Holland 27,13
11 Tyrkiet 26,875
12 Skotland 23,125
13 Danmark 22,95
14 Schweiz 22,625
15 Grækenland 21,999
16 Belgien 19,2
17 Bulgarien 18,875
18 Tjekkiet 17,875
19 Norge 15,3
20 Cypern 13,749
21 Sverige 11,691
22 Israel 11,625
23 Serbien 11
24 Østrig 10,2
Når næste europæiske sæson starter, vil Danmark således være placeret på en 13. plads, foran Schweiz, Belgien og Grækenland. Sidstnævnte har dog de senere år gjort sig særdeles godt bemærket, og forventes nok at høste så mange points at de overhaler Danmark indenom, men det er værd at bemærke at afstanden til de bagvedliggende for nogle landes vedkommende er ganske pæn: Bulgarien 4.075, Tjekkiet 5.075, Schweiz 0.325 og Belgien 3.75.
Danmark skal altså kæmpe mod Bulgarien, Tjekkiet, Schweiz og Belgien om den vigtige 15. plads.. En dansk 14. plads efter næste sæson er bestemt ikke umuligt. Det kræver dog, at Danmark leverer resultater.
Hvis konkurrenterne anslås at hente et antal point der svarer til deres gennemsnitlige point-tal, vil Belgien have 24.00, Bulgarien 23.59 og Tjekkiet 22.34 point. Danmark skal derfor (i dette tænkte eksempel) blot hente 1.05 koefficient point for at holde 15. pladsen.
Medregnes muligheden for at de konkurrence lande præsterer bedre end deres gennemsnit, og eksempelvis får en sæson som Danmark har haft i år, vil Danmark skulle hente mindst 4.45 koefficient point for at holde placeringen. En pointhøst der bestemt er en mulighed. Over de sidste tre sæsoner har Danmark nemlig hentet 6.125, 5.125 og 8.200 point.
I BetXperts vurdering, er det derfor meget sandsynligt at Danmark i sæsonen 2010/11 i SAS Ligaen spiller om hele 2 CL-pladser og 3 Europa League pladser (hvoraf den ene går til pokalvinderen). Ganske pænt for en liga der blot indeholder 12 hold og for et land der aldrig har løftet et europæisk trofæ, endsige været tæt på i form af finaleplads.
Så mens vi alle græder med AaB over deres ærgerlige exit, er der god grund til at skue fremad og glæde sig!
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+