Vores nye Sverige-ekspert Samuel Jönsson har gennemgået samtlige 16 hold i den bedste svenske række forud for sæsonstarten 4. april. Satmlige tilgange og afgange er skitseret, og vi skriver om, hvad vi kan forvente os af af holdene i den kommende sæson. Derudover har vi også gjort os en masse tanker om mestre, nedrykkere, topscorer og fundet gode specialspil. Sæt dig godt til rette og bliv klædt grundigt på til den nye sæson i Allsvenskan.
Bud på slutstilling 2015 (klik for at læse om klub)
1. Malmö FF
2. IFK Göteborg
3. AIK
4. IF Elfsborg
5. BK Häcken
7. Örebro SK
8. Hammarby IF
10. IFK Norrköping
11. Kalmar FF
12. Halmstads BK
13. Åtvidabergs FF
14. GIF Sundsvall
15. Gefle IF
16. Falkenbergs FF
Odds og tips
Hold øje med tips til Allsvenskan her på BetXpert, hvor forfatteren af denne optakt, Samuel Jönsson, vil lægge ekspertspil ud hele sæsonen. Læs tanker om mesterskabet, nedrykning, topscorer og specialspil herunder.
- Vores nye ekspert i svensk fodbold er en gammel kending på BetXpert. Vi byder ham velkommen tilbage i folden. Her er hans egne ord:
"Jeg er 21 år og bor i Helsingør. Mine forældre er svenskere, så jeg føler mig meget svensk, og da jeg altid har interesseret mig for fodbold, så har det været naturligt at følge Allsvenskan. I min barndom var det mest på tekst-tv, men i dag følger jeg konstant med i medierne og på stadion. Mit favorithold er Helsingborg, som jeg stort set altid ser på stadion."
Mesterskabs-tanker:
I den tid jeg har fulgt Allsvenskan har der ikke været en så stor favorit til et mesterskab, som vi har det i år. Malmö er klare favoritter og dette med rette. Holdet har tabt flere af deres bedste spillere, men erstatningerne ser lovende ud, og holdet har gjort det godt, selvom det blev til pokalnederlag mod Örebro. De nærmeste konkurrenter kan slå MFF, men over en hel sæson, så tror jeg at det bliver svært for dem.
Sommerens transfervindue kan have meget stor betydning for en sæson, men MFF virker på forhånd godt klædt på ift. konkurrenterne.
IFK Göteborg og AIK kan miste deres to vigtigste spillere, Lasse Vibe og Nabil Bahoui, og de synes svære at erstatte. Disse problemer får MFF næppe - flere af dem, der forventes at blive nøglespillere, er blevet købt ind til denne sæson og Rosenberg på 32 år forsvinder næppe. MFF synes desuden at have et plus på træner-fronten, hvor Åge Hareide har vist gode taktiske kvaliteter, bl.a. i CHL-kvalen.
AIK har ikke imponeret mig, og er ikke særlig stabile, ligesom jeg ikke tror på træneren er den rette. VM-spilleren Borges er skiftet til Deportivo La Coruña og er blevet erstattet af den tidligere Premier League-spiller Dickson Etuhu. Nabil Bahoui skifter forment til sommer.
IFK Göteborg har fire offensive danskere i truppen, hvorfor de selvfølgelig vil få en del dansk opmærksomhed. På den centrale midtbane har man forstærket sig med Sebastian Eriksson, senest i Cagliari. Vibe bliver formentlig solgt, og der er ikke meget bredde på midtbanen, men de har penge til at hente nye ind.
Elfsborg er stærke hjemme på deres kunstgræs, og har et ungt hold med masser af gå-på-mod. Senest har man hentet Emir Bajrami, en rigtig dygtig spiller på dette niveau, og som senest kommer fra Panathinaikos, men han er nok først klar til efteråret.
Häcken er også et meget ungt hold, der spiller det mest underholdende fodbold, men defensiven er noget ustabil og rutinen kan mangle.
Hvem vinder Allsvenskan 2015?
Alle gode gange tre for Malmö?
Malmö FF har vundet mesterskabet de seneste to år, og med deres Champions League deltagelse, så har de fået godt med penge og er en langt mere attraktiv klub for nye spillere. Klubben ser på papiret stærkeste ud, og skulle det være nødvendigt, kan man hente forstærkninger til sommer. Men er der værdi i odds 2? Jeg er i tvivl. Hvad synes du?Nedrykningstanker
De seneste år har der været et hold der er faldet helt ud og endt langt efter de øvrige hold. Sidste år var det Brommapojkarna der kun fik hevet 12 point i land på de 30 kampe, hvilket var 17 point færre end Mjällby, der endte næstsidst. I 2013 var det Syrianska der endte sidst med 14 point, hvilket var 14 point færre end Öster. I 2012 endte GAIS sidst med bare 12 point, hvilket var 12 færre end Örebro. At Allsvenskan er svær at spå om, så man tydeligt det år – en ”ekspert" havde kommet med sit bud på hvordan tabellen ville se ud efter sæsonen, og her havde han GAIS som nummer 2.
Med Hammarby og Sundsvall som oprykkere, så virker rækken stærkere end i mange år. Af den grund tror jeg ikke vi får hold der falder så meget ud, som vi har set de seneste år. Jeg tvivler dog meget på de to favoritter til at rykke ned, da de ikke har en særlig bred trup og holdene har mistet hhv. træner (Falkenberg) og sin bedste spiller (Gefle, Simon Lundevall).
Nedrykkere |
Bedste odds | Bookmaker |
Falkenberg | 2,10 | |
Gefle | 2,25 |
|
Sundsvall | 3,50 |
|
Halmstad | 3,50 | |
Åtvidaberg | 4,5 |
Værdi i Falkenberg som nedrykker?
Falkenberg gjorde debut i Allsvenskan i 2014 og formåede at blive i rækken - en stor præstation. Holdet har ikke meget rutine og de nye spillere har ikke tidligere spillet på dette niveau. Det ligner en svær sæson for "laget vid havet" og den nye træner, Hasse Eklund. Jeg er fristet af odds 2,10 på, at Falkenberg rykker ned.Topscorertanker
Topscorer i Allsvenskan 2015 |
Bedste odds | Bookmaker |
Markus Rosenberg, Malmö | 4,70 |
|
Lasse Vibe, IFK Göteborg | 6 |
|
Mohamed Bangura, AIK | 8,25 |
|
Guillermo Molins, Malmö | 12 |
|
Gustav Engvall, IFK | 14 |
|
Henok Goitom, AIK | 14,5 | |
Lasse Nilsson, Elfsborg | 17 | |
Gunnar Thorvaldsson, Häcken | 19,5 | |
Linus Hallenius, Hammarby | 29 | |
Alhassan Kamara, Örebro | 31 | |
Alhaji Kamara, Norrköping | 31 | |
Amadou Jawo, Djurgården | 41 |
Det er aldrig let at ramme et topscorerspil under en hel fodboldsæson, og jeg mener ikke at det gør det lettere i en række som Allsvenskan, som er delt i det store sommertransfervindue. Lasse Vibe blev topscorer i sidste sæson, men jeg tror, han skifter til sommer. Rosenberg er favorit, og man kan godt forvente sig +15 mål fra ham i denne sæson. Jeg tror, at Rosenberg bliver i Allsvenskan hele sæsonen, hvilket er et klart plus. Han spiller for det bedste hold, der nok kommer til at score flest mål. Kan han undgå skader, så ser det godt ud, men uanset bliver han nok sparet i nogle kampe. Det skal dog med, at Molins havde scoret tre mål mere end Rosenberg, da Molins blev skadet i sommers, og Molins tog også straffespark da han var med.
Havde Alhassan Kamara ikke været skadet, så havde odds 31 været rigtig godt på ham. Han scorede 14 mål i sidste sæson, men det vilde var, at de 14 mål blev scoret i de sidste 12 kampe. Det har også skabt lidt rygter, bl.a. er han rygtet til Panathinaikos. Han forventes at blive klar i midten af maj.
Alhaji Kamara har været god i trænings- og pokalkampene. Det er blevet til 7 mål i de 7 kampe han har spillet, hvilket er et rigtig godt snit. Derudover har IFK Norrköping fået tilgang af Bärkroth, der i sidste sæson havde næstflest assist i Allsvenskan med 10 målgivende afleveringer. Alhaji blev i sidste sæson verdenskendt, men det var dog ikke, fordi han havde scoret. Efter at have modtaget et rødt kort, hvilket betød karantæne i den kommende kamp, som var mod hans tidligere klub, Djurgården, løb han skrigende ud af banen.
Specialspil
Unibet* har en del specialspil til Allsvenskan 2014. I Sverige går man meget op i fankulturen, og det er nok også af den grund, at man kan spille på hvilken klub der har ”største fremmøde”. Det er et spil baseret på antal tilskuere til kampene, og her er der spil både med højeste snit på hjemmebane, på udebane (dvs. antal tilskuere til udekampe, her gælder hjemmeholdets tilskuere også med) og så samlet antal tilskuere til både hjemme og udekampe i løbet af hele sæsonen. Jeg har dog svært ved at vurdere dette, men med MFFs succés in mente er de selvfølgelig interessante at se, men IFK Göteborg er også et stort hold pga. deres historie. Læg dertil at vi har tre Stockholmklubber i Allsvenskan i år, hvor der forventes ekstremt mange tilskuere – Hammarby, AIK og Djurgården.
Det første specialspil jeg har fundet er Nils-Eric Johansson/Anders Svensson til at få flest gule kort blandt "veteranerne". Mattias Lindström, Anders Svensson, Christoffer Andersson, Stefan Rodevåg og Kennedy Bakirciogü er de øvrige. "Nisse" er anfører for AIK, og han har spillet fast i de seneste seks år for AIK med 26-30 kampe i hver sæson. Han er kun blevet udskiftet en gang. Bredden er ikke stor i AIK-forsvaret, så man kan igen forvente, at han får meget spilletid. De seneste to år har han modtaget 6 gule kort, og han har modtaget mindst seks gule kort i fire af de seneste fem sæsoner.
Rodevåg har aldrig fået over to gule kort på en sæson. Lindström forventes ikke at få meget spilletid, og starter nok på bænken i stort set hver kamp. Kennedy har godt nok 6 rivalopgør, men han er offensivspiller og har fået 2 gule kort 2013 og 2 gule kort i 2014. Andersson har fået 0-3 gule kort i hver af de seneste fem sæsoner, men kan dog se frem til mere spilletid i år. Anders Svensson spiller midterforsvarer i år, og han er ret tung i det, og så kan han tage professionelle frispark. Han har modtaget 4, 6, 4, 5 og 4 gule kort de seneste fem sæsoner.
Mine procenter for de to er på 42% og 26%, og til hhv. odds 2,85 og 4,30 er der fin værdi i et spil på de to.
Nils-Eric Johansson/Anders Svensson - flest kort - odds 1,71 - 68% - Unibet*
Vi kombinerer odds 2,85 og 4,30 og får samlet odds 1,71, hvilket giver en flot værdi på mere end 116 %. Beregn selv, hvordan du skal kombinere din indsats via BetXperts oddsværktøj her
Der er flere specialspil under holdgennemgangen. Bemærk, at inden af spilforslagene lægges ud som officielle tips, da markedet ikke er frygteligt stort.
Holdgennemgang
Vi gennemgår nu samtlige af de 16 svenske hold i Allsvenskan. Vi kigger på tilgange og afgange og dykker ned i klubbernes styrker og svagheder og gør os lidt tanker om mulighederne i den kommende sæson.
AIK
Tilgange:
Johan Blomberg, Halmstad
Fredrik Brustad, Stabæk
Haukur Hauksson, KR Reykjavik
Mohamed Bangura, fri transfer
Dickson Etuhu, fri transfer
Patrick Kpozo, Inter Allies
Alessandro Pereira, AFC United (lån)
Christos Gravius, ungdomshold
Afgange:
Martin Lorentzson
Kennedy Igboananike
Ibrahim Moro
Edward Owusu
Alexander Milosevic
Celso Borges
Lalawele Atakora
Kwame Karikari
Teteh Bangura
Nicklas Maripuu
Styrker og svagheder
AIK er et hold, der altid har som mål at tage guld, men det er ikke sket siden 2009. De har dog været tæt på de seneste år - fra 2011 er det blevet til placeringer som nummer 2, 4, 2 og 3. Umiddelbart tror jeg dog ikke på dem - der har været stor udskiftning i truppen, og de imponerede langt fra mod Hammarby i pokalen. Kreativiteten og det uforudsiglige spil var der stort set intet af, hvilket jeg synes har været et generelt problem under træner Andreas Alm, som jeg ikke mener er den rette mand til jobbet.
Ser vi på de udskiftninger holdet har haft fra 2014 til 2015, så har man sagt farvel til fem spillere der spillede fast på holdet. Det drejer sig om forsvarsspillerne Milosevic og Lorentzson, midtbanespillerne Borges og Moro samt angriberen Igboananike.
Tre forsvarsspillere er hentet til, men ingen af dem har særligt meget erfaring på dette niveau. Hauksson kommer fra den bedste række i Island, Perreira har spillet i Allsvenskan, men det var for Syrianska, som slet ikke har samme niveau som AIK. Kpozo træder til, når han til sommer er fyldt 18 - han er næppe klar til at gå ind i startopstillingen.
På midtbanen har man fået Dickson Etuhu til, en tidligere Premier League-spiller, hvilket der bliver lagt stor vægt på i Sverige. Det virker som et scoop for AIK at hente ham, men det er banen han skal vise sit værd. Hans CV kan ikke bruges til at lave tacklinger og afleveringer. Derudover har han været skadesplaget, så det er ikke sikkert, de får så meget ud af ham, som de havde håbet på. Johan Blomberg fra Halmstad er et andet indkøb, en stabil midtbanespiller, der spillede samtlige kampe fra start i sidste sæson og scorede 7 mål – inklusiv et sejrsmål på Friends Arena mod AIK.
Offensivt har man forstærket sig med Mohamed Bangura, der tidligere har haft stor succes i AIK, men som ikke har leveret imponerende de seneste år – skader har heller ikke gjort det lettere. Derudover er norske Fredrik Brustad hentet til. Han scorede 10 mål i 30 kampe (24 fra start) i den bedste norske for Stabæk.
AIK hentede kun 8 point i de sidste 8 kampe i 2014, hvilket ikke var imponerende. De solgte Quaison og Markkanen i sommertransfervinduet uden at hente nogle til, og det tror jeg kostede, især tabet af Quaison på midtbanen var stort.
Jeg synes ikke at AIK ser stærkere ud end sidste år, og så tror jeg det bliver svært for dem at slå Malmö af tronen. Hverken trup eller træner kan gøre det over en hel sæson, men med den trup man har, så vil alt andet end en top 5 placering være en skuffelse.
BK Häcken
Tilgange:
Mohammed Abubakari, Åtvidaberg
Dardan Rexhepi, Brommapojkarna
Alexander Nadj, Öster
Jasmin Sudic, Mjällby
Joakim Olausson, Atalanta
Gustaf Berggren, ungdomshold
Joel Andersson, ungdomshold
Adam Andersson, ungdomshold
Diego Lugano, West Bromwich Albion
Afgange:
Oscar Lewicki
Dime Jankulovski
Richard Donkor
Augustine Okrah
Björn Anklev
Hosam Aiesh
Fredrik Björk
Carlos Strandberg
Styrker og svagheder
Häcken er efter min vurdering et af de mest spændende hold. Deres træner kan godt lide det hurtige pasningsspil, hvor man er meget på bolden. Kreativitet og ungdommelighed er holdets nøgleord. I 2012 formåede holdet at score 67 mål og sidste år var man det hold, der var involveret i flest mål med 103 mål på sæsonens 30 kampe.
Der er sket en del nyt til denne sæson. Häcken spillede hele sidste sæson på Gamla Ullevi, da man rev Rambergsvallen ned for at bygge Bravida Arena. Udover at det er et nyt stadion, så er der også nyt underlag, da man skifter til kunstgræs. Hvor stor en forskel det gør, er dog svært at sige, men med de dygtige tekniske spillere Häcken har, kan det blive godt. Bravida Arena forventes at blive sat i brug i løbet af sommeren.
Häcken har mistet stamspillerne Oscar Lewicki, Carlos Strandberg og Björn Anklev. Sidste sommer solgte man topscorer El Kabir, hvilket betyder at de to bedste angribere fra 2013 og 2014 er væk, men det ser nu alligevel fint ud når man tager et kig på deres offensiv.
En af de nye på holdet er Abubakari, der er faldet utrolig godt ind på holdet. Det virker som om han har spillet i klubben i flere år. Han er en meget hårdtarbejdende spiller, men hans blik for spillet er også noget der er værd at holde øje med. En anden midtbanespiller der er hentet til er Joakim Olausson, men hans forcer er i større grad at finde i det offensive spil. Han har en rigtig god spilfoståelse og er teknisk dygtig, og så har han også et godt skud.
I forsvaret er Sudic hentet til fra Mjällby, hvilket bør forstærke den svage defensiv, men Sudic har været meget skadesplaget i hans seniorkarriere og det er muligt det fortsætter, så han må holde ufrivillige pauser. I angrebet er den tidligere Malmö-spiller Dardan Rexhepi hentet til fra Brommapojkarna og det øger konkurrencen på toppen, hvor han konkurrerer med Gunnar Thorvaldsson.
Derudover har de nogle meget talentfulde spillere, som de har rykket op på førsteholdet, og de har også allerede fået deres debut på A-holdet.
Forsvarsspilleren Walid Atta mister nok tæt de første ti kampe pga. skade, men det rygtes at Diego Lugano kan være på vej til holdet. Jeg kender ikke niveauet på ham lige pt., men det er et stort navn med et godt CV.
Det er altid spændende at følge Häcken. De er det mest seværdige hold, og så giver de chancen til de unge spillere, hvilket jeg godt kan lide. Jeg tror på en god sæson fra deres side, hvor de kan slå alle, men jeg er i tvivl om bundniveauet. En plads i top 5 forventer jeg.
Djurgårdens IF
Tilgange:
Kevin Walker, Sundsvall
Elliot Käck, Sirius
Tim Björkström, Brommapojkarna
Omar Colley, KuPS
Daniel Berntsen, Rosenborg
Sam Johnson, Frej
Jesper Klarström, Brommapojkarna
Kerim Mrabti, Sirius
Yoon Soo-Yong, Nike Academy
Besard Sabovic, Brommapojkarna
Afgange:
Andreas Johansson
Mattias Östberg
Philip Sparrdal Mantilla
Simon Tibbling
Erton Fejzullahu (købs-option benyttet, blev udlejet i sommers)
Erik Dahlgren
Tim Söderström
Mark Mayambela
Philip Hellquist
Jacob Glasberg
Nahir Oyal
Xoani Mdaki
Christian Sivodedov
Styrker og svagheder
Djurgården mistede to af deres vigtigste spillere sidste sommer, Erton Fejzullahu og Daniel Amartey. Holdet var meget svingende i anden halvdel af sæsonen. Først havde de fem kampe hvor det blev til to point, så tog man fem sejre i seks kampe, bl.a. en 2-0 sejr mod Malmö, og så blev det kun til fire point i de sidste fem kampe.
2015 er også begyndt meget svingende. Man lagde ud med at spille uafgjort hjemme mod Ängelholm i pokalen, hvorefter man tabte med 4-2 til Norrby fra den 3. bedste række, før man til sidst slog IFK Norrköping med 3-1 på hjemmebane.
Djurgården har tabt et par vigtige spillere på midtbanen. Hellquist og Andreas Johansson er to gode balancespillere på midtbanen, mens unge Tibbling var en af de bedste kreative spillere på holdet.
Man har ikke været ude og hente meriterende spillere til klubben, men har forsøgt sig med en del unge spillere med stort potentiale. Sam Johnson som er hentet til fra Frej i den 3. bedste række har som mål at ende i top 3 på topscorerlisten, så det er en ambitiøs 21-årig. Det havde i givet fald været en overraskelse for mig, hvis det skulle ske, men han scorede to mål i seneste træningskamp.
Spørgsmålet er om potentialet kan blive udnyttet, både af ham, men også de øvrige nye. Over tid kan det blive godt, men jeg tror godt at Djurgården kan fortsætte med ustabile præstationer. Jeg tror at man har fine chancer for at ende i den bedste halvdel af tabellen, men meget mere bliver det nok ikke.
Djurgården scorer under 50,5 mål - odds 1,65 - 65% Unibet*
Djurgården fik sidste år Pelle Olsson som træner. Han er ikke en træner, der er vild med det offensive spil. Erton Fejzullahu mistede man sidste sommer, og kreatøren Simon Tibbling er heller ikke længere i klubben. Sidste år blev det til 47 mål, hvoraf 13 mål blev scoret mod de to bundhold. Kvaliteten i bunden ser stærkere ud. Djurgården har scoret 47, 38, 37, 36, 35, 24 og 30 mål siden 2007.
Falkenbergs FF
Tilgange:
Hans Eklund (træner), Kalmar
Kamal Mustafa, Halmia
Alexander Lundin, Mjällby
Tibor Joza, Häcken
Alexander Jakobsen, Jong PSV
Enoch Kwakwa, Ullensaker/Kisa
Hakeem Araba, Panthrakikos Komotini
Junaid Sait, Milano United
Afgange:
Henrik Larsson (træner)
Anton Wede
Halldor Orri Björnsson
Carl-Oskar Andersson
Andreas Thorleifsson
Rasmus Rydén
Patrik Ingelsten
Felix Johansson
Arben Ajdarevic
Matteo Blomqvist Zampi
Johan Marting
Danske spillere:
Alexander Jakobsen
Styrker og svagheder
Falkenberg deltog i 2014 i Allsvenskan for første gang nogensinde, og det forventedes at blive en kort visit. Falkenberg var nedrykningsfavorit, men man formåede at blive i rækken. På hjemmebane gjorde man det godt og vandt bl.a. med 4-1 over AIK, der endte som nummer 3. Holdet har dog mistet sin træner, men den nye træner er Hasse Eklund, ham der fik holdet op i Allsvenskan tilbage i 2013. Det er derfor en træner, der kender til flere af spillerne på holdet.
Falkenberg har en masse gå-på-mod og de tror på sig selv. De føler, at de ikke har noget at tabe. Jeg synes dog godt at holdet kunne have noget mere rutine og truppen er ikke særlig bred. Det er meget vigtigt at spillerne giver sig fuldt ud, for deres niveau er ikke særlig stabilt og det er vigtigt at tage point selv når man spiller dårligt.
Falkenberg har hentet nogle spillere der kan blive interessante at følge, bl.a. danske Alexander Jakobsen, der sidste sommer prøvetrænede i Helsingborg og AIK, dog uden at det blev til kontrakt. Junaid Sait vurderes til at være en forsvarsspiller der er god på bolden og det tror jeg er noget der bliver vigtigt for dem. I svære kampe hvor man bliver presset, er det vigtigt at have en boldtryg spiller i forsvaret, så man ikke bare losser den afsted konstant.
Falkenberg siges aldrig at have købt en spiller. Alle de transfer de laver, er med spillere der er uden kontrakt, og det gør det jo ret interessant. Det kan gøre at de er nødt til at finde spillere fra anden hylde, hvis de har brug for at forstærke sig til sommer.
Falkenberg er min nedrykningsfavorit i år, dog ikke så stor som sidste år. Holdet har en del unge og spændende spillere, men rutine fra Allsvenskan er der ikke meget af, og det tror jeg er noget der kommer til at koste over en hel sæson. Hasse Eklund havde succes sidst han var i klubben, men jeg tvivler på, han kan gentage det i 2015.
Gefle IF
Tilgange:
Martin Rauschenberg, Stjarnan
Jacob Erisson, Örgryte
Tshutshu Tshakasua Wa Tshakasua, ungdomshold
Afgange:
Olof Mård
Simon Lundevall
Marcus Hansson
Sive Pekezela
Zakaria Abdullai
Skuli Fridgeirsson
Danske spillere:
Martin Rauschenberg
Styrker og svagheder
Gefle er på ingen måder det mest underholdende hold, men de er dygtige hjemme på deres kunstgræs og har en god defensiv. Gefle får nyt stadion, der forventes at blive klar til maj og spørgsmålet er vel om de kan finde sig til rette på den nye hjemmebane, hvilket bliver vigtigt hvis de skal undgå nedrykning, for de er ikke meget værd på udebane.
Holdet har sagt farvel til flere spillere, heriblandt Simon Lundevall, der efter min vurdering var holdets vigtigste spiller sidste år. Marcus Hansson spillede 29 kampe af holdets 30 kampe i Allsvenskan i sidste sæson og er også et tab. Defensivt har man erstattet Olof Mård med danske Martin Rauschenberg, der senest har spillet i den bedste række i Island.
I angrebet har holdet den ”kendte” Dioh Williams, der for nogle år siden spillede i Superligaen med AGF. Man kan nok ikke forvente så meget spilletid til Tshutshu Tshakasua Wa Tshakasua, men den 17-årige angriber har repræsenteret det svenske U-landshold, og virker som en spændende spiller. I pokalkampen mod Varberg blev han matchvinder med et mål i det 91. minut.
Jeg tror det bliver en svær sæson for Gefle. De kæmper hårdt for hinanden og gør det godt defensivt, men med skifte til ny arena, så kan det være, hjemmebanefordelen ikke er så god som den har været. Derudover synes jeg, at holdet har en noget tynd trup, og man vil derfor være sårbare overfor skader og karantæner.
Gefle har overlevet mange år i rækken, især når man ser på deres ressourcer og deres trup. Tidligere havde man en god træner i Pelle Olsson, som fik det optimale ud af holdet, men med ingen hold der for alvor falder ud i år, så kunne jeg godt se Gefle trække sorteper i denne sæson og rykke ud. Det ville næppe ærgre mange andre end deres egne fans.
GIF Sundsvall
Tilgange:
Lars Gerson, IFK Norrköping
Smajl Suljevic, Dalkurd
Lloyd Saxton, Ånge
Peter Wilson, ungdomshold
Afgange:
Kevin Walker
Johan Lundgren
Philip Olofsson
Styrker og svagheder
Sundsvall er tilbage i Allsvenskan. Holdet er stærke hjemme på deres kunstgræs og har et udmærket hold, der er godt spillet sammen og ikke har haft de store udskiftninger. Jeg tror det er positivt for dem at de går ind til en sæson og kender hinanden godt, derudover har de selvtillid efter en god sæson. De åbner mod MFF på hjemmebane, lidt en gratis kamp, hvor de er undertippede.
Sundsvall har tabt Walker som det eneste rigtige tab af spillere, men Gerson er kommet til og det bør derfor være nogenlunde status quo. Selvom holdet ikke er forstærket, så mener jeg, at man er på samme niveau som flere af de øvrige bundhold i Allsvenskan. Kan man blive i rækken, så kan man nok bygge videre til næste sæson og forstærke lidt.
Deres foretrukne angribere var også med, da holdet sidst var i Allsvenskan. Pa Dibba stod for 2 mål i 22 kampe (12 fra start) og Johan Eklund scorede 5 mål i 27 kampe (26 fra start). De to har dog fået tanket selvtillid og nok også blevet bedre siden. Dibba har scoret 7 og 12 mål i de seneste sæsoner, mens Eklund har scoret 15 og 16 mål de seneste par år. Meget er dog op til dem, da der ikke er nogen rigtig angrebsreserve – Leo Englund som de hentede til sidste år, efter 19 mål i 21 kampe i den 4. bedste række, fik 14 indhop sidste år for i alt 138 minutter og scorede ikke.
Seneste træningskamp endte med et 0-2 nederlag til VPS fra Finland, et meget skufende resultat, især med tanke på at man havde stort fokus på at få det offensive spil i gang.
Defensivt er man udmærket, og man er aldrig lette at møde på deres kunstgræs. Jeg tror de bliver en del af bundstriden, men jeg tror ikke, at de rykker direkte ned, men en 14. plads der giver kvalkampe ville ikke overraske mig.
Halmstads BK
Tilgange:
Jan Jönsson (træner), Ålesund
Christoffer Andersson, Helsingborg
Junes Barny, Ängelholm
Mohamed Ali Khan, Tianjin Teda
Kwame Karikari, AIK
Snorre Krogsgård, Odd
Afgange:
Jens Gustafsson (træner)
Johan Blomberg
Oliver Silverholt
Gudjon Baldvinsson
Mikael Boman
Kristinn Steindorsson
Richard Magyar
Marcus Antonsson
Kristoffer Thydell
Styrker og svagheder
Halmstad havde et rigtig godt efterår, og jeg blev ret overrasket, da klubben meldte ud at de fyrede deres træner. Halmstad har mistet en stor del af deres stamme fra de seneste år, men de har også fået nogle interessante spillere ind. Jeg tror dog holdet kommer til at kæmpe i den dårlige ende af tabellen.
Alle de spillere som man har hentet til klubben til denne sæson, ser ud til at kunne gå ind og forstærke holdet. Er de ikke at finde i startopstillingen, så er de spillere der bør have gode chancer for at komme ind fra bænken. Der er dog flere spillere der har forladt dem end der er kommet til, og jeg tror både det svækker niveauet, men også bredden. Det tror jeg der kan ramme dem hårdt i år. De vil være sårbare overfor skader og karantæner, især hvis flere falder på samme tid.
Holdet gjorde det godt på udebane mod Helsingborg havde nok formået at gå videre, hvis det ikke havde været for et stort målmandsdrop af Stojan Lukic. De spillede ellers en god kamp, havde god variation i deres spil og så ret så stabile ud. Sådan har det dog ikke været i de seneste to træningskampe. Her har man mødt Öster og Örgryte, to hold fra den 3. bedste række og begge kampe er blevet tabt.
Jeg tror at holdet formår at blive i rækken, men det kan godt blive tæt omkring deres eksistens i Allsvenskan i 2016.
Hammarby IF
Tilgange:
Oliver Silverholt, Halmstad
Måns Söderqvist, Kalmar
Birkir Már Sævarsson, Brann
Philip Haglund, IFK Göteborg
Dusan Jajic, Haninge/Brandbergen
William Eskelinen, Värmdö
Afgange:
Andreas Haddad
Nicklas Lindqvist
Daniel Theorin
Sebastian Ludzik
Michael Timisela
Jonathan Tamimi
Sinan Ayranci
Danske spillere:
Thomas Christensen (TC)
Styrker og svagheder
Med Hammarby tilbage I Allsvenskan kan vi se frem til hele 6 rivalopgør i Stockholm i denne sæson. Det positive er at der bliver afviklet fodboldkampe i gode rammer med masser af fans, mens det negative kan være al balladen omkring kampene, som der nok vil opstå. Hammarby har en dygtig træner i Nanne Bergstrand og de har fået sig et ganske godt hold.
Hammarby er en storklub, især når man ser på antallet af fans (de havde det højeste tilskuergennemsnit i Norden sidste år på trods af de spillede i den næstbedste række) og med de penge som klubben har, så har det givet dem mulighed for at hente gode spillere de sidste par sæsoner på trods af deres tilstedeværelse i den næstbedste række. Der er blevet bygget op til deres comeback i den bedste række, så udover de spillere man har hentet til i 2015, så er der også dygtige spillere, der er blevet hentet til i de foregående transfervinduer.
Det er ikke fordi at man har hentet super interessante spillere, men de spillere man har hentet til, vil gøre sig godt i Allsvenskan på et stabilt niveau og holdet har også en udmærket bredde.
Holdet har gjort det ganske godt og slog bl.a. AIK med 2-1 på udebane i pokalen.
Ser man på den trup som Hammarby har, og med tanke på de kommer som et frisk pust nedefra, så tror jeg at Hammarby kan gøre det godt i denne sæson og placere sig i den bedste halvdel. De har med deres sejr mod AIK allerede vist at de kan spille med mod de gode hold, og med den træner og den trup de har, så synes jeg det ser ganske fornuftigt ud for dem til denne sæson.
Helsingborgs IF
Tilgange:
Henrik Larsson (træner), Falkenberg
Anton Wede, Falkenberg
Maww Pyzdrowski, Ängelholm
Lalawele Atakora, AIK
Mohamed Ramadan, IFK Malmö
Astrit Ajdarevic, Standard Liegé, (lån)
Afgange:
Roar Hansen (træner)
David Accam
Christoffer Andersson
Alvaro Santos
Andreas Linde
Felix Olsson Lundgren
Måns Lagmark
Felix Müller
Arnor Smarason (lån)
Styrker og svagheder
Der er sket rigtig meget i Helsingborg i vinterpausen. Stort set hele ledelsen er blevet udskiftet. Henke Larsson er trådt til som manager, så han har mere end bare en trænerrolle i klubben, der på sigt skal forbedre mere end bare resultaterne på banen. Han har taget sin assistent med fra Falkenberg. Der har allerede været store ændringer at se, især indstillingen fra spillerne er blevet ændret markant i positiv retning.
Udover at der er skiftet ud i ledelse, så er der også sket forandringer i truppen. Holdet har mistet ligaens bedste individuelle spiller, David Accam, mens klubikonet Alvaro Santos har indstillet sin karriere. Christoffer Andersson, der også har en lang række kampe for HIF, er skiftet til Halmstad, mens Smarason er blevet udlejet, da hans alt for høje løn ikke var noget HIF/Henke, ønskede at have.
Derudover er reservemålmand Andreas Linde skiftet, hvilket har ført til lidt problemer. Holdets førstemålmand Pär Hansson er skadet, og reserven Matt Pyzdrowski er også blevet skadet, til træning. Medmindre holdet henter en ny målmand inden transfervinduet lukker, så bliver det med stor sandsynlighed målmandstræner Daniel Andersson der står i præmieren mod Kalmar.
Defensivt ser man ikke så stærke ud, Matt har kostet dyrt i to kampe og hans kommunikation med forsvaret har været elendig. HIF har to gode backs, der begge spiller på deres landshold, men deres reserver er ikke særlig gode. Problemerne i det centrale forsvar er også stort. Peter Larsson er skadet, og de to andre midterforsvarer har haft store problemer når de har spillet sammen. Det har også ført til at man har forsøgt sig med Pálsson (midtbanespiller) i defensiven, også for at få en mere boldtryg spiller.
Holdet har dog også fået tilføjet noget. Med fra Falkenberg har Henke taget Anton Wede, der er en dygtig kantspiller. HIF har også hentet kantspilleren Lalawele Atakora. Begge de to har spillet fast i pokalkampene. Den bedste spiller klubben har hentet må dog siges at være Ajdarevic, der er lejet i Standard Liegé. Han er en stor offensiv spiller, men har god teknik og et godt skud, så det giver noget variation i angrebsspillet.
Noget andet man kan holde øje med er Jordan Larsson, Henkes søn, der er angriber og bl.a. har scoret et mål i år, der er blevet set verden over. Det var et godt mål, men det havde aldrig blevet vist andre steder end i Sverige, hvis det ikke havde været fordi han var Henkes søn.
Helsingborg har kun tabt en træningskamp/pokalkamp i år, og det var mod IFK Göteborg, hvor to indviduelle forsvarsfejl kostede dyrt. Spillet har dog ikke været godt i de seneste tre kampe, og med en skadesliste der lige pt. virker til at vokse så kan det blive svært i år.
Henke har skabt en masse optimisme blandt både spillere og fans, men det er et langsigtet projekt og jeg er meget tvivlsom omkring hvordan det kommer til at gå i hans første år i klubben. Jeg tror at holdet af og til kan snyde nogle af de store, men bundniveauet ser jeg for lavt og de mange udekampe på kunstgræs kan også give dem problemer.
Helsingborg ender mellem 9-12 - odds 5 - 27% - Unibet*
Helsingborg endte som nummer 9 i sidste sæson, men á point med nummer 10 og 11. Oprykkerne fra Hammarby forventes at placere sig bedre. Helsingborg har haft store problemer i deres seneste tre kampe - uafgjort mod Syrianska og Halmstad, og tab mod Göteborg. Defensiven ser tynd ud, og man er sårbar overfor fravær. Man har gode spillere med stort potentiale, men deres projekt er langsigtet.
IF Elfsborg
Tilgange:
Magnus Haglund (træner, Lilleström)
Simon Lundevall, Gefle
Viktor Götesson, Mjällby
Emir Bajrami, Panathinaikos
Jesper Manns, Jönköping Södra
Afgange:
Johan Larsson
Mikkel Beckmann
Kristoffer Björk
Edvard Setterberg
Danske spillere:
Kevin Stuhr-Ellegaard
Styrker og svagheder
Elfsborg har fået ny træner til denne sæson, hvilket dog ikke er den store overraskelse da Klas Ingesson på tragisk vis mistede livet i oktober. Den nye træner er Magnus Haglund, der tilbage i 2006 vandt mesterskabet med Borås—klubben.
Elfsborg har imponeret stort i denne sæson med lutter sejre i pokalen og senest slog de Hammarby med 3-0 på hjemmebane. Veteranen Anders Svensson har fået tilliden og spiller midterforsvarer på holdet. Det er noget som har gavnet holdet godt, da han fordeler boldene godt. Det er også altid rart at have e boldtryg spiller i bagkæden.
Jeg tror dog også at det kan blive problemer for Elfsborg, hvis modstanderne ligger et højt pres på Svensson og dækker ham, så han ikke kan få lov at fordele boldene. Får han ikke lov til det, så er der ikke meget værdi i at have ham i midterforsvaret, for han er ikke nogen forsvarsspiller – han er ikke noget særligt i luften og det er heller ikke fordi han er særlig hurtig. Jeg mener derfor at det bør kunne udnyttes af modstanderne.
Jeg synes dog at holdets midtbane og angreb ser rigtig godt og lovende ud. Der er en masse unge spillere, der er rigtig gode teknisk og har god fart i benene. Simon Lundevall er blevet hentet til fra Gefle, og der er en rigtig interessant spiller og så har man også fået Bajrami ind på holdet – en spiller der siden han forlod Elfsborg i 2010 har været i gode klubber som Twente, Monaco og Panathinaikos. Han er dog lige blevet opereret og er næppe klar før anden halvdel af sæsonen.
Elfsborg har dog også tabt den gode landsholdsback, Johan Larsson, ligesom danske Mikkel Beckmann også er skiftet, men sidstnævnte er dog ikke noget særligt tab.
Elfsborg har den berygtede kunstgræsbane, som Neil Lennon (tidligere Celtic træner) udtalte som den dårligste han nogensinde har betrådt, da Celtic spillede Champions League kval mod Elfsborg i 2013. De er altid svære at slå på den bane og med de dygtige tekniske spillere, der har et godt boldtempo, så kan det blive meget svært at slå dem i Borås.
Med den kvalitet og det potentiale som klubben har, så tror jeg at holdet har gode chancer for at ende i top 4 i denne sæson, men om de kan slå de andre storklubber er jeg tvivlsom omkring.
IFK Göteborg
Tilgange:
Jörgen Lennartsson (træner)
Mikael Boman, Halmstad
Sebastian Eriksson, Cagliari
Thomas Rogne, Wigan
Jakob Andersen, Esbjerg
Heath Pearce, Montreal Impact
Tom Pettersson, Åtvidaberg
Haitam Aleesami, Fredrikstad
Thomas Mikkelsen, OB (lån)
Kasim Prosper, Inter Allies
Sabah Lawson, Inter Allies
Karl Bohm, ungdomshold
Billy Nordström, ungdomshold
Afgange:
Mikael Stahre (træner)
May Mahlangu
Kjetil Wæhler
Ludwig Augustinsson
Kenneth Zohore
Diego Calvo
Jakob Johansson
Philip Haglund
Joel Allansson
Daniel Sobralense
Nordin Gerzic
Hampus Dahl
Jonathan Azulay
Hampus Zackrisson
Malick Mané (lån)
Danske spillere:
Søren Rieks, Jakob Ankersen, Lasse Vibe, Thomas Mikkelsen
Styrker og svagheder
IFK Göteborg er en storklub med ambitioner og uden guld siden 2007, så synes man at det er ved at være tid igen. Holdet forsøger at skabe sig et godt hold med gode spillere, og pengepungen bliver flittigt brugt. Jeg har i lang tid været kritisk over træner Mikael Stahre, ligesom mange IFK Göteborg-fans, som tit brugte hashtagget #Stahreout på de sociale medier.
Stahre er nu blevet skiftet ud med Lennartsson, der ikke har været træner siden slutningen af 2013, da han blev fyret i Elfsborg. Lennartsson er en træner der godt kan lide at spillerne har ret frie roller, og det er noget som jeg mener passer mange af spillerne godt, især de danske spillere.
Offensiven ser rigtig god ud med kanterne Rieks og Ankersen, mens Vibe, Engvall og Boman er dygtige angribere i Allsvenskan. Derudover er Thomas Mikkelsen blevet lejet, og det hjæper bredden – også fordi at angriberne kan dække andre positioner. Det er dog ikke meget bredde man har på den centrale midtbane, hvor man dog har meget stærke spillere som Sebastian Eriksson (senest i Caglari) og Gustav Svensson (tidligere Bursaspor). I forsvaret har man dog et godt og bredt hold, så karantæner som formentlig rammer de defensive spillere, samt skader, vil man ikke være så sårbare overfor på de positioner.
Jeg tror, at den nye træner giver holdet en ny energi, som vi også har set dem have i deres pokalkampe i opstarten. De har spillet frisk til og når det hele spiller for holdet, så ser man rigtig stærke ud. Men forlader Vibe holdet til sommer og hvordan vil holdet reagere på skader/karantæne på midtbanen, er store spørgsmål for mig der kan blive svære at besvare. Det gør dog også give nogle penge hvis Vibe bliver solgt, og dem bør man investere fornuftigt i.
Jeg har en god tro på holdet, og forventer mig at de er at finde i toppen igen i år. Ikke kun fordi de har et godt hold lige pt., men de har godt med penge til at hente nye spillere. Netop det punkt giver en større og større forskel på holdene i svensk fodbold, som kan blive meget afgørende for fremtiden.
IFK Norrköping
Tilgange:
Daniel Sjölund, Åtvidaberg
Joel Enarsson, Mjällby
Nicklas Bärkroth, Brommapojkarna
Filip Dagerstål, ungdomshold
Afgange:
James Frempong
Andreas Lindberg
Lars Gerson
Styrker og svagheder
IFK Norrköping er et af de mest traditionsrige svenske hold, og det er begyndt godt for holdet. Udover at de gik videre fra gruppespillet i pokalen, så har fire af deres unge spillere blevet udtaget til U19 landsholdstruppen der spiller i slutningen af marts måned. Noget andet positivt er at Alhaji Kamara har været den mest-scorende spiller i 2015 for holdene i Allsvenskan, det er blevet til 7 mål indtil videre.
Det er ikke det store der er sket på spillerfronten. Udover de spillere der er væk, så ser det også ud til at Rawez Lawan, Christopher Meneses og Edward Skagestad er på vej væk. Jeg synes at man står lidt stærkere med Sjölund på holdet fremfor Gerson/Lawan, og så er det også en klar forstærkning til offensiven at have Bärkroth på holdet, der var den spiller mes næstflest assist i sidste sæson i Allsvenskan.
Jeg synes at IFK Norrköping havde en skuffende sæson i 2014, men med det gode talentarbejde og de unge spillere man har, der bør udvikle sit spil med det potentiale de har, så forventer jeg at de ender bedre end deres 12. plads de fik sidste år.
Kalmar FF
Tilgange:
Peter Swärdh (træner), Åtvidaberg
Viktor Agardius, Mjällby
Muktar Ahmed, Karlskrona
Marcus Antonsson, Halmstad
Rasmus Elm, CSKA Moskva
Afgange:
Hans Eklund (træner)
Måns Söderqvist
Cesar Santin
Daniel Mendes
Styrker og svagheder
Kalmar FF havde et forfærdeligt efterår, hvor det kun blev til 13 point i de sidste 17 kampe og derudover blev det også til exit i pokalen mod Kristianstad, der spiller i den 3. bedste række. Det har også gjort at holdet har sagt farvel til deres træner.
Jeg synes dog ikke at det har set meget bedre ud i deres træningskampe, hvor man af og til har set dårlige ud. De har f.eks. tabt med 3-0 til Helsingborg og 2-0 til IFK Värnamo, der i sidste sæson endte midt i den næstbedste række. Andre resultater i opstarten har været rimelige, f.eks. 2-2 mod HJK senest.
Holdet har mistet en profil i Måns Söderqvist, der på et tidspunkt i sidste sæson var topscorer i Allsvenskan, men han scorede ikke et eneste mål i de sidste 9 kampe. Selvom det er en svækkelse ikke at have ham på holdet, så er det ikke fordi jeg synes det svækker særlig meget. Ind har man fået Rasmus Elm, og det må siges at være en stærk signing. Elm kommer fra CSKA Moskva og har optrådt en del på landsholdet de seneste år. Årsagen til at han er endt i Kalmar er fordi han skal have styr på sin sygdom, så han i et vant miljø kan få et bedre helbred.
Udover at have Rasmus på holdet, så har man også David Elm, der er en stor angriber. Man kan dog få endnu en Elm på holdet – Viktor Elm, der på nuværende tidspunkt spiller i AZ Alkmaar, rygtes på vej til Kalmar.
Jeg har min tvivl om den nye træner formår at skabe en ny og positiv energi i holdet, som de har brug for efter den elendige sæsonafslutning sidste år. De har været noget svingende i deres træningskampe, men bundniveauet har været ret lavt.
Jeg synes ikke at truppen ser særlig stærk ud, men hvis man kan få Rasmus frisk og han kan spille, så giver det et løft. Derudover vil det være endnu et boost at få Viktor til klubben. Men jeg tror ikke at man ender meget bedre end midten, hvis de skulle komme til og sker det ikke er jeg bange for at de fortsætter lidt i den negative rille fra 2014.
Malmö FF
Tilgange:
Oscar Lewicki, Häcken
Erik Andersson, Landskrona
Tobias Sana, Ajax
Jo-Inge Berget, Cardiff
Magnus Wolff Eikrem, Cardiff
Yosimar Yutún, Sporting Cristal
Andreas Vindheim, Brann
Felix Olsson Lundgren, Helsingborg
Rasmus Bengtsson, Twente
Afgange:
Matias Concha
Ricardinho
Simon Thern
Magnus Eriksson
Emil Forsberg
Markus Halsti
Isaac Kiese-Thelin
Amin Nazari
Johan Hammar, lån
Petter Thelin
Styrker og svagheder
Malmö skal forsøge at vinde for tredje år i træk, hvilket ikke er skidt siden IFK Göteborg gjorde det i midten af 90’erne. Holdet har sagt farvel til en masse dygtige spillere som Ricardinho, Thern, Forsberg, Halsti og Thelin. Derudover skal det med at man mistede Jansson og Albornoz sidste sommer, så der har været en del udskiftning på holdet. Jeg synes dog at holdet ser mindst ligeså stærkt ud, især med Rasmus Bengtsson (Twente) på vej til holdet.
Offensivt har MFF forstærket sig med de to nordmænd Jo-Inge Berget og Markus Wolff Eikrem, mens Sana også er kommet til. Det er ikke helt det samme som Thelin, hvilket kan være negativt, da den lange bold op på Thelin var god at have til et mere varieret angrebsspil, men de nye spillere er utrolig dygtige på bolden. Derudover kan man også regne Guillermo Molins på som en ny spiller – han blev skadet i en træningskamp og har været ude siden juli. På daværende tidspunkt var han topscorer, og den vigtigste spiller for holdet.
På midten har man hentet den talentfulde Erik Andersson, mens Lewicki er kommet til fra Häcken. Det er to talentfulde spillere med stort potentiale. Erik var fast i den næstbedste række som 16-årig og Lewicki har tidligere optrådt på Bayern Münchens U-hold. I forsvaret er Yutún og Vindheim hentet til, så man er godt besat på backpladserne. Får man som forventet Rasmus Bengtsson til, så ser det rigtig godt ud for ”Di blåe”.
Udover at truppen ser god ud, så er Åge Hareide en rutineret træner, der har vist sig at kunne en variere sine planer og taktik, hvilket man især så i Champions League kvalen.
Skulle det blive nødvendigt, så bør MFF også have pengene til at gå ud og forstærke sig til sommer. Jeg synes derfor at MFF er større favorit end vi nogensinde har set et hold være i Allsvenskan i den tid jeg har fulgt rækken.
Örebro SK
Tilgange:
Nordin Gerzic, IFK Göteborg
Hjörtur Logi Valgardsson, Sogndal
Sebastian Ring, ungdomsholm
Afgange:
Ilir Berisha
William Atashkadeh
Boris Lumbana
Mohammed Saeid
Magnus Wikströ
Tobias Nilsson
Styrker og svagheder
Örebro havde en rigtig svær start på 2014. Holdet hentede kun 16 point i de første 17 kampe, men herefter var man suveræne og hentede 10 sejre og var det stærkeste hold i rækken i de sidste 13 kampe. Det kan noteres at holdet fik ny træner i juni måned under VM-slutrunden og det fik det hele til at vende på hovedet. Udover at holdet gjorde det godt, så var Alhassan Kamara en der var værd at holde øje med. Han scorede 14 mål i de sidste 12 kampe i Allsvenskan, et helt vildt målsnit i den svenske række. Han var skadet i starten af sæsonen, så det var imponerende den måde han kom igen.
Kamara er dog skadet igen og forventes ikke klar før maj, så derfor kan vi nok ikke forvente helt det samme. Men alligevel lykkedes det Örebro at gå videre i pokalen mod Malmö på udebane (kampen blev dog spillet på en kunstgræsbane, og ikke deres normale hjemmebane) med en 1-0 sejr. Mange havde forventet en klar MFF-sejr, de havde en målscore på 17-0 i deres fem tidligere kampe i 2015 og holdet har ikke vundet pokalen siden 1989, så det var et sultent MFF-hold, som de på imponerende vis slog ud.
Der er ikke sket det store på transferfronten. Man har mistet Saeid, der er en god kantspiller, men ellers var ingen af de øvrige faste i sidste sæson. Det er heller ikke meget der er kommet ind, Gerzic fortsætter efter hans lejeaftale, mens Valgardsson forstærker forsvaret.
Udover Kamara, så kan det også være værd at holde øje med Ahmed Yasin, der også går for at være ”Iraks Ronaldo”. Han er en dygtig kantspiller, der kan lide at udfordre.
Ser man på spiller for spiller, så er Örebro ikke et hold man vil sige hører til i toppen, men de har vist, at de kan spille utrolig godt sammen som hold. Holdet går efter Europa-pladserne, men jeg tror ikke man kan levere over en hel sæson til at ende der, slet ikke når man begynder sæsonen uden Kamara på toppen. Jeg tror, man ender midt i rækken hvilket de burde være tilfredse med, når man ser på deres trup.
Åtvidabergs FF
Tilgange:
Roar Hansen (træner), Helsingborg
Ammar Ahmed, Östersund
Mauricio Albornoz, Brommapojkarna
Mario Jelavic, Atletico Madrid
Martin Lorentzson, AIK
Ruben Lameiras, Tottenham
Afgange:
Peter Swärdh (træner)
Tom Pettersson
Daniel Sjölund
Imad Zatara
Olle Karlsson
Allan Olesen
Mohammed Abubakari
Ricardo Santos
Emmanuel Boakye
Danske spillere:
Martin ”Polle” Christensen
Styrker og svagheder
2014 endte med en sejr til Åtvidaberg hjemme over Malmö, men ellers var det ikke nogen god afslutning de havde i klubben. Et underskud på næsten 4 millioner i 2014 og en kasserer der valgte at slutte. Det svage penge-resultat har påvirket klubben til at sælge dygtige spillere, mens man har forsøgt at hente lovende spillere, der ikke har været så dyre at købe. Det ser dog interessant ud, men 2015 kan meget vel blive et svært år for klubben.
Åtvidaberg har en fordel i deres hjemmebane, som spilles på et utrolig kedeligt stadion med et kedeligt kunstgræs som underlag. Det er dog ikke sikkert fordelen er så stor i år, da der er flere kunstgræs-hold og kampe.
Holdet har mistet to offensive profiler, Imad Zatara og Ricardo Santos, mens man på den centrale midtbane også har mistet to vigtige spillere, Abubakari og Sjölund. Af spillere med betydning, så er Allan Olesen og Tom Pettersson også væk, og så mistede man i sommers Anton Tinnerholm, der nu spiller i MFF.
Tinnerholm er blevet erstattet af Lorentzson fra AIK, mens Sjölund og Abubakari er erstattet af Ahmed og Albornoz. I angrebet har man hentet Mario Jelavic, der kommer fra Atletico Madrid. Han ses som et stort talent. Han er en stor og stærk angriber, så det minder en del om Alvaro Santos. Derudover arbejder man på at få Ruben Lameiras, og det skulle være ret tæt på. Jeg kender ikke niveauet på de to sidstnævnte, da de ikke har optrådt for deres A-hold, men de forventes at være unge og sultne, så det kan blive interessant at følge.
Holdet har et nyt trænerteam, men umiddelbart tror jeg godt det kan blive svært for dem – mest fordi trænerne ikke tidligere har haft den spillestil, som de vægter. Det er heller ikke fordi resultaterne i træningskampene imponerer.
Jeg synes ikke, at Åtvidaberg ser stærkere ud i år, men det er ikke fordi de er meget svagere end tidligere, selvom det er et godt spørgsmål hvordan angrebet kommer til at være med de nye spillere, som jeg af gode grunde ikke har set før. En placering omkring nummer 12-14 forventer jeg.
Bemærk at det svenske transfervindue først lukket 31. marts, så der er stadig mulighed for, at klubberne henter spillere ind.