Dannebrog får travlt onsdag, hvor ikke færre end tre landskampe med Danmark som den ene part finder sted. 2 fodboldkampe - og en boksekamp!
I Parken i København tager herre-fodboldlandsholdet som bekendt imod Albanien i en meget vigtig VM-kvalifikationskamp (den SKAL vindes). At dømme efter forlydenderne fra Vedbæk, hvor landsholdet holder til, får Søren Larsen - topscorer i Allsvenskan - chancen fremme sammen med Jon Dahl Thomasson. Vi må håbe, at det betyder mål og sejr mod de defensive albanere.
I Blackburn i England spiller kvindelandsholdet sin anden kamp ved EM - mod værtsnationen, der lagde ud med at slå Finland 3-2, mens Danmark flot fik 1-1 mod Sverige. Danmark er favorit, trods englændernes hjemmebanefordel (faktisk ventes mellem 15.000 og 20.000 tilskuere!), men nok ikke helt så meget, som oddsene antyder.
Og boksekampen? Ja, der er selvfølgelig tale om Mikkel Kesslers VM-match mod australske Anthony Mundine. Fighten foregår i Sydney - dvs på Mundines hjemmebane - men den forsvarende mester Kessler er alligevel favorit efter at have erobret titlen ved at banke Manny Siaca, som havde slået netop Mundine. Kessler har været rygskadet, og det er uvist om han er 100% klar. Promotor Mogens Palle mener det ikke - men modsiges af både Kessler selv og træner Richard Olsen. Rygproblemer eller ej, bør Kessler være klar favorit mod Mundine, der både er mindre og en dårligere bokser.
Her hos BetXpert kan du finde analyser af alle tre landskampe:
Mundine-Kessler. Spilstop kl. 11:29 (men går nok først i gang lidt i kl. 14, dansk tid): http://www.betxpert.com/ekspert/andre/#48385
England-Danmark. Spilstop kl. 19: http://www.betxpert.com/ekspert/lk/#48404
Danmark-Albanien. Spilstop kl. 20: http://www.betxpert.com/ekspert/lk/#48393
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+