Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Et hjemmehold i krise vs. et udehold med momentum
FNL, 3. spillerunde
På mange måder siger sidste spillerundes nederlag på 0-1 ude mod Varnsdorf alt om Trinecs seneste halve år. Efter holdet overvintrede på tabellens 8. plads og lignede en potentiel outsider til oprykningsspillet, har Trinec gennemlevet en drastisk og dramatisk spille- såvel som resultatmæssig deroute. Med nederlaget til Varnsdorf, som kun lige med nød og næppe reddede sig i sidste sæson, må bunden nu umiskendeligt siges at være nået. Desværre for hjemmeholdet er der ikke meget, der peger i retning af snarlig bedring. Snarere tværtimod, og nu kommer så højtflyvende Vlasim—forårets helt store positive overraskelse—på besøg. Venter der mon det hårdtprøvede Trinec-mandskab endnu et nederlag?
Analyse: Derfor er der værdi
- I min powerranking inden sæsonstart havde jeg Trinec og Vlasim placeret i henholdsvis bunden af rækken og toppen af FNL’s store midterfelt. Efter to spillerunder af den nye sæson er der umiddelbart intet, der direkte taler imod denne vurdering af de to holds indbyrdes styrkeforhold. Tværtimod slås forårets andetdårligste mandskab, Trinec, stadig med at få tingene til at fungere i stort set samtlige aspekter af spillet, mens Vlasim omvendt kun synes at ride videre på forårets fantastiske formkurve, der ganske overraskende så dem indplacere sig som sæsonafslutningens femtebedste mandskab. Alene af denne grund finder jeg oddssætningen skudt et godt stykke ved siden af målet. Skønt Trinec naturligvis skal tildeles en vis hjemmebanefordel, mens der stadig hersker en vis usikkerhed om Vlasims reelle niveau—hvilket ligeledes bør komme Trinec til gode, når chancevurderingen skal fastsættes—er dette som minimum et mere eller mindre fuldstændigt lige opgør. Ja, hvis ikke ét hvori gæsterne rent faktisk bør være favoritter. Under alle omstændigheder er oddset på Vlasim for højt. Både af årsager, der taler imod værterne, og årsager som taler for eller med gæsterne.
- Imod Trinec taler kort sagt de præstationer, de har leveret. Før sommerpausen såvel som efter. Det er ikke fordi, man ude mod Varnsdorf var helt uden chancer for at få point. Tværtimod misbrugte man på det skammeligste to kæmpestore muligheder. Dette vidner omvendt om manglende skarphed. Måske endog en mangel på selvtillid. Alt imens var det stadig tydeligt, at man generelt kæmper med at få det etablerede spil til at hænge sammen, idet mulighederne primært opstod som resultat af Varnsdorf fejl, hvilket også var tilfældet i sæsonpremieren mod SK Lisen. Alt i alt har jeg altså stadig—præcis som jeg skrev i min sæsonoptakt—umådeligt svært ved at se, hvorfra målene skal komme for Trinec på en mere pålidelig og fast basis. Det gælder ikke bare i forhold til hvem, som skal score dem, men også hvem der skal skabe dem.
- Også i den anden ene af banen står det skidt til. Forsvaret er mildest talt hullet; præget af individuelle fejl, relationelle misforståelser såvel som en udtalt mangel på defensiv organisation holdet som en helhed. I begge hidtidige ligakampe har modstanderne således haft alt for let spil og tilspillet sig store chancer på alt stort set alle tænkelige måder—fra dødbolde, omstillinger og til det etablerede angrebsspil såvel som gennem midten og over fløjene. End ikke når der har været al mulig grund til at forsvare, har Trinec vist sig synderligt kompetente i denne afdeling, men snarere vist sig fuldstændig ude af stand til at forsvare en føring. Mod SK Lisen smed man således ikke blot føringen væk hele to gange, men gjorde det også relativt hurtigt og nemt. Som sådan er landskampspausen uden tvivl kommet belejligt og givet holdet en tiltrængt mulighed for at rette op på sagerne. Omvendt, med så mange svagheder, er det svært helt præcist at pege på, hvor Trinec dog skulle begynde. Under alle omstændigheder tvivler jeg på, at de har fået fikset samtlige udfordringer.
- Modsat er gæsterne fra Vlasim kommet fint i gang med den nye sæson. Ganske vist blev det i første runde til et snævert 0-1 nederlag på udebane mod Hradec Kralove, men Hradec Kralove er imidlertid også at regne blandt ligaens bedste mandskaber. I den forstand er resultatet ingenlunde dårligt, ligesom præstationen også var udmærket. Defensivt stod man generelt solidt, og offensivt truede man flere gange modstanderens mål med fine kontrastød og omstillinger. De gode takter forsatte også i anden runde, hvor man hjemme kørte Ustí nad Labem—en anden af forårssæsonens store skuffelser—midt over og flot sejrede med hele 5-2. Dog skal det nævnes, at Ustí nad Labem blev reduceret til ti mand efter bare 13 minutters spil ved stillingen 0-1, hvilket dog ikke er repræsentativt for kampforløbet indtil da. Snarere var Vlasim i åbningsfasen det klart bedste og dominerende mandskab.
- Alligevel er det på grund af overtallet begrænset, hvad kampen mod Ustí nad Labem kan bruges til i forhold til at vurdere Vlasims egentlige styrke, og heri finder jeg derfor også det eneste rigtige aber dabei med hensyn til spilforslaget og årsagen til, at jeg dækker X’et af. Ja, Vlasim var overbevisende 11 mod 10 og gjorde—med undtagelse af Ustí nad Labems anden scoring—langt mere, end man kunne forlange. Men hvordan ville kampen have udspillet sig, havde Ustí nad Labems spiller ikke tabt hovedet? Denne usikkerhed har jeg i min chancevurdering ladet Trinec komme til gode og ender ikke desto mindre med fin værdi på udesejren—en værdi der altså ret beset kan være en hel del større.
Trupnyt
FK Fotbal Trinec: Den normale styrmand i forsvaret, Imrich Bedecs (CF, fast; 4 mål og 1 oplæg i 24 kampe), har været skadet siden slutningen af foråret og er meldt ude på ubestemt tid. Han har således hverken deltaget i optaktskampene eller de to første ligakampe, og jeg forventer derfor ikke, at han starter, selv hvis han skulle være blevet klar. Derudover bør alle mand være 'fit for fight.'
FC Sellier & Bellot Vlasim: Milan Kadlec (FOR; 24 kampe i sidste sæson) kan være skadet, eftersom han ikke deltog i seneste kamp. Dette ligner til gengæld også eneste potentielle fravær af betydning.
Du kan i øvrigt læse meget mere om de to hold, deres transfers og forfatning ved sæsonstart i min optakt til sæsonen, som du finder her.
Kilder
fnliga.cz, onlajny.com, transfermarkt samt klubbernes respektive hjemmesider.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Seneste 10 kampe
TTP
Trinec |
1 : 4 |
30/08-2023 Sigma Olomouc |
TTDL
Karvina |
1 : 0 |
28/05-2023 Trinec |
TTDL
Trinec |
0 : 1 |
24/05-2023 Opava |
TTDL
Lisen |
1 : 0 |
20/05-2023 Trinec |
TTDL
Trinec 2 |
2 : 2 |
13/05-2023 Sparta Prag B |
TTDL
Vysocina Jihlava |
2 : 1 |
05/05-2023 Trinec |
TTDL
Trinec |
1 : 2 |
29/04-2023 FC Silon Taborsko |
TTDL
MFK Chrudim |
1 : 1 |
22/04-2023 Trinec |
TTDL
Trinec |
2 : 1 |
19/04-2023 Pribram |
TTDL
Vyskov |
2 : 1 |
15/04-2023 Trinec |
TTDL
FC Vlasim |
2 : 4 |
01/11-2024 Sparta Prag B |
TTDL
FK Varnsdorf |
1 : 2 |
27/10-2024 FC Vlasim |
TTDL
FC Vlasim |
1 : 2 |
18/10-2024 FC Silon Taborsko |
TTDL
FC Zbrojovka Brno |
2 : 2 |
05/10-2024 FC Vlasim |
TTDL
FC Vlasim |
2 : 2 |
02/10-2024 Slavia Prague B |
TTDL
FC Vlasim |
3 : 2 |
27/09-2024 Banik Ostrava B |
TTDL
Vysocina Jihlava |
2 : 2 |
23/09-2024 FC Vlasim |
TTDL
FC Vlasim |
3 : 0 |
30/08-2024 Sigma Olomouc B |
TTDL
Zizkov |
1 : 1 |
25/08-2024 FC Vlasim |
TTDL
FC Vlasim |
1 : 3 |
16/08-2024 Fastav Zlin |