18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : Blansko - Dukla Praha: Over 2,5 Mål

Match center
11. september 2020 kl. 17:00 - Fodbold, Tjekkiet - Tjekkiet Druha Liga
Opdateret
111
+1
Sportsbetting er for mig lige dele hobby, lige dele fascination. Som sådan er min tilgang til sportsbetting også én, der bygger på en grundlæggende nysgerrighed. For hvad det er, der gør, at alt imens langt de fleste mislykkes, så er nogle få udvalgte i stand til pålideligt at forudsige udfaldet af sportsbegivenheder og vel at mærke på en sådan måde, at sportsbetting på sigt bliver en god forretning?

I min egen sportsbetting er det til stadighed dette basale spørgsmål, som jeg forsøger at afdække og ikke mindst lære af. Dét udspiller sig helt konkret i spilforslag på den andenbedste tjekkiske fodboldliga, bedre kendt som FNL, som jeg nu følger tæt på andet år i håb om at kunne opnå en edge på dette relativt uprofilerede marked.

Har du lyst til at følge mig i disse bestræbelser, skal du være så hjerteligt velkommen. Og giv endelig kun din mening til kende på forummet. Ris, ros, konstruktiv kritik og gode råd modtages altid med stor taknemmelighed.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Chance (Over-Under): 62-38%
Betvalue: 105,40%
Spilbar ned til odds: 1,61
Rigtig/forkert: 1-0
Cashpoint Spil nu hos Cashpoint

Spillelysten oprykker tager imod giftigt tophold

FNL, 3. spillerunde

Skønt resultaterne har svigtet, har oprykkerne fra FK Blansko generelt imponeret indtil videre med en overraskende positiv, frisk og uimponeret tilgang til spillet. Nu venter så deres hidtil sværeste prøve, når topholdet fra Dukla Praha og deres farlige offensiv fredag kommer på besøg. Fortsætter værterne i samme spor, kan nettene komme til at blafre.

Analyse: Derfor er der værdi

  • Som ventet har FK Blansko umiddelbart vist sig som den bedste af dette års to oprykkere i FNL. Trods vanskeligheder med at få spillet til rigtigt at hænge sammen, var Blansko i deres første kamp ude mod Prostejov det bedste hold og kan med rette ærgre sig over at det kun blev til ét point. På samme måde lyver resultatet af deres seneste kamp ude mod SK Lisen også. Skønt nederlaget var fortjent, afspejler cifrene på 4-1 ikke, hvor tæt dette medrivende opgør ret beset var. Ej heller Blanskos udmærkede offensive indsats. Resultatet illustrerer dog til fulde, at Blansko-forsvaret har sine udfordringer at kæmpe med, og mod Dukla Praha bliver det næppe lettere.
  • Gæsterne fra hovedstaden har nemlig lagt rigtigt godt ud. Så godt, at jeg faktisk vil rangere dem som FNL’s bedst spillende hold sammen med Viktoria Zizkov, som dog til forskel fra Dukla også har formået at omsætte det gode spil til ene gode resultater—om end det også hører med til historien, at de på papiret har haft lidt lettere modstand.
  • Nærmere bestemt lagde Dukla Praha særdeles overbevisende ud, da man hjemme besejrede Slavoj Vesehrad med 3-0. En sejr, der nemt kunne og burde have været større. Umiddelbart efterfølgende nedlagde man ude Admira Praha fra den tredjebedste række med 0-4 i cupturneringen. Igen så man skarpe ud både foran og bagtil og dominerede totalt, præcis som holdet også det i store dele af den seneste ligakamp, hvor Dukla Praha hjemme tog imod Prostejov. Her lykkedes man imidlertid ikke med at udnytte det spille- og chancemæssige overtag, man havde i kampens første tredjedel, og i stedet kæmpede Prostejov sig tilbage i opgøret og fik med stor fysik langsomt slået Duklas kombinations- og pasningsbaserede spil i stykker godt hjulpet på vej af en regntung—endog mudret—bane. Til trods for et godt afsluttende pres måtte Dukla Praha således skuffende nøjes med 0-0, selvom præstationen altså overordnet set umiddelbart var til mere.
  • Til dette opgør kan Blansko givetvis finde en vis inspiration i Prostejovs tilgang. Således forventer jeg, at hjemmeholdet dels vil satse på et relativt højt og aggressivt pres for at fremtvinge hurtige omstillinger på midten af banen, dels på at spille lange bolde op på targetmand, Martin Holek, hvorfra rummene bag Duklas offensive wingbacks kan udnyttes. Mod Prostejov viste Dukla Praha sig ikke helt uimodståelige over for sådanne angreb. Derimod kom Prostejov til flere fine scoringsmuligheder følgende kontraangreb og omstillinger. På samme måde har Blansko god fart på fløjene såvel som på midtbanen, hvilket kan true og fange Dukla Prahas trebackkæde ude af position.
  • Værterne besidder dog i mine øjne ikke helt den samme fysiske styrke og robusthed som Prostejov. Som sådan ser jeg dem heller ikke som værende i stand til på samme måde at kunne ødelægge Dukla Prahas tekniske og flydende form for fodbold. Ej heller er Blanskos spil i samme grad anlagt herpå. Tværtimod har værterne indtil videre vist sig som et mandskab, der gerne vil spille bold, og cheftræner, Oldrich Machala, tilskriver endda nederlaget til SK lisen til det faktum, at Blansko-spillerne efter det første kvarter begyndte at trække sig længere og længere tilbage på egen banehalvdel og således fuldstændig afgav initiativet. De tabte, fordi de stoppede med angribe.
  • Dette bør omvendt passe fint til Dukla Praha, der besidder masser af teknisk og pasningsstærke spillere på midtbanen og i angrebet. Med deres solide kombinationsspil og fart skal gæsterne nok komme frem til chancer. Nuvel, Dukla-offensiven var måske nok ineffektiv mod Prostejov, men for nuværende er der intet, som tyder på, at dét skulle beløbe sig til mere end en dårlig dag på kontoret. Givet deres nuværende form såvel som historik har jeg meget svært ved at se Dukla Praha gå målløse fra banen to kampe i streg—og i særdeleshed mod en så positivt indstillet modstander som Blansko.
  • Alt i alt ser jeg med andre ord gode muligheder for, at begge hold kan komme på tavlen—og også mere end én gang givet den plads, som jeg forudser, begge mandskaber vil få at arbejde med. I mine øjne undervurderer bookmakerne altså det taktisk match-up, mens de omvendt lægger for meget i Dukla Prahas seneste resultat. Dukla Praha alene kan sagtens score de 3 mål, der kræves for, at spillet går hjem. Dét gjorde de i 5 ud af 15 udebaneopgør sidste sæson—alle dog vel at mærke imod modstandere fra den nederste halvdel af tabellen, der umiddelbart havde et noget mere defensivt udgangspunkt end Blansko synes at have (svarende til 5 ud af 8 kampe eller 63%). Alt i alt gik 67% af Dukla Praha udebanekampe sidste sæson gik over linjen, inklusiv deres sidste 4, og jeg har mildest talt svært ved at se, hvorfor ikke også denne sæsons første udebanekamp skulle gøre det samme.

Djævlens advokat: ”Nå jo, jo, men har du tænkt på at…”

  • Sidste år i ČFL var oprykkerne fra FK Blansko ret så solide på hjemmebane. Man lukkede blot 4 mål ind i løbet af 9 hjemmekampe, inden sæsonen blev afblæst på grund af corona. Omvendt var man selv uhyre farlige med 26 scoringer.
  • Til en i forvejen rutineret bagkæde har Blansko endvidere forstærket sig fint med købet af Matěj Helebrand, der gjorde det godt for sidste års nedrykkere, Vitkovice. Nok så forsvaret skidt ud mod SK Lisen, men i første runde mod Prostejov var historien som nævnt en anden. Blansko har altså vist nogle tegn på stabilitet, om end det Prostejovs elendige præstation taget i betragtning dog må siges at være på en noget billig baggrund.
  • Som sagt har Dukla Praha-defensiven generelt set rigtig stærk her i sæsonstarten. 3 clean sheets i sæsonens første 3 betydende kampe taler deres tydelige sprog. På papiret er Blanskos angreb ikke bedre end Vysehrads eller Prostejovs, og selvom jeg spår dem udmærkede muligheder, får Blansko-angriberne deres sag for.
  • Skønt det endnu ikke for alvor har været at se, kommer Dukla efter min bedste vurdering offensivt svækkede ind til sæsonen. I sommerpausen har man ikke kun sagt farvel til topscorer, Lukáš Holík (Ang, fast; 11 mål og 1 oplæg i 27 kampe), men også holdets anfører og midtbanegeneral, Daniel Tetour (CM, fast), der sidste sæson noterede sig for 4 mål og hele 9 oplæg i 28 kampe. Gæsterne kan dog glæde sig over, at erstatningen for føromtalte Holík, Lukáš Buchvaldek (OM; 4 mål og 2 oplæg i 23 kampe for Vitkovice sidste sæson), er kommet rigtig fint i gang med 2 mål i 3 kampe. Afgangen af Tetour bør også svække Dukla Prahas forsvar, hvilket ligeledes taler for spillet.
  • Blanskos positive tilgang til spillet har endnu ikke givet pote. Trods Machalas kontakte udmelding efter kampen mod SK Lisen kan det derfor ikke afvises, at værterne til dette opgør vil sadle om og angribe kampen fra et mere defensivt udgangspunkt—måske i særdeleshed her, hvor man altså møder ligaens måske bedste og farligste hold.

Trupnyt

FK Blansko: Stefan Holis (Ang, fast) måtte udgå med en skade i første runde og deltog ikke i kampen mod SK Lisen. Selvom landskampspausen falder belejligt, forventer jeg ikke, at han bliver klar til opgøret. Intet er dog endnu be- eller afkræftet fra officielt hold. Den rutinerede offensivspiller Haris Herba (OFF, fast) er med sikkerhed ude på grund af karantæne. Modsat Holis kan Ondra Sukup (FOR, fast), der er en vigtig brik i forsvaret, muligvis nå at blive klar. I skrivende stund forbliver han dog tvivlsom. Under alle omstændigheder har Sukup ikke spillet siden testkampene og må således forventes at savne lidt kampform. Den 23-årige nyerhvervelse, Lukáš Kania (OFF; 4 mål og 3 oplæg i 28 kampe for Vitkovice sidste sæson), leverede en super præstation mod Lisen og ligner en rigtig god tilføjelse. Han især kan volde Dukla Praha-forsvaret problemer. Opdatering (onsdag d. 2. september): Blansko har i går lejet d. 24-årige angriber, Jakub Šašinka, der har 58 kampe i den bedste række under bæltet, men dog også kun to scoringer. Størst succes havde Šašinka i 2016/17-sæsonen, hvor han spillede 10 kampe i den andenbedste, slovenske række og scorede hele 7 gange.

FK Dukla Praha: Der er intet nyt at melde fra Dukla-lejren. Således forventer jeg, at gæsterne har alle mand klar og til rådighed.

Kilder

fnliga.cs, onlajny.com, transfermarkt samt klubbernes respektive hjemmesider.

  • Stabile odds
  • God kundeservice
  • Ingen gebyrer

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Kommentarer

Feedback