Casino Odense ligger centralt placeret i den fynske storby – i gåafstand til banegården, letbanen, overnatningsmuligheder og spisesteder. Samtidig er det et af de førende fysiske casinoer i Danmark, når det kommer til antallet af pokerturneringer.
Læs med her på siden for at få alle de praktiske informationer, som du bør kende forud for dit besøg på Casino Odense. Her kan du blandt andet blive klogere på dresscode, entrépriser, spiludvalg og meget mere.
Lokation og åbningstider
- Adresse:
- Claus Bergs Gade 7
- 5000 Odense C
- Åbningstider:
- Mandag: 15:00 – 03:00
- Tirsdag: 15:00 – 03:00
- Onsdag: 15:00 – 03:00
- Torsdag: 15:00 – 03:00
- Fredag: 15:00 – 04:00
- Lørdag: 15:00 – 04:00
- Søndag: 15:00 – 03:00
- Entre: 80 kroner
Adgangskrav og dresscode
Adgangskravet for at komme ind på Casino Odense er, at du som minimum skal være 18 år, samt at du kan fremvise et gyldigt billede-ID (kørekort eller pas). Dette bruges til at sikre, at du overholder aldersgrænsen og at du ikke er registreret i ROFUS.
Dertil skal man betale entré for at komme ind på casinoet. En dagsbillet koster 80 kroner og har du overtøj med dig, koster garderoben 20 kroner ekstra. Der er mulighed for at købe både uge-, måneds- og årskort for billigere entré.
Dresscoden på Casino Odense er smart casual. Du behøver derfor ikke at være iklædt dit pæneste tøj, men der er en forventning om at gæsterne fremstår anstændige. Undgå derfor at møde op på casinoet iklædt en eller flere af følgende beklædningsgenstande:
- Sportstøj
- Hovedbeklædning (f.eks. kasket, solbriller, o.lign.)
- Tanktops
- Shorts
Spiludvalg
Casino Odense har et fint spiludvalg, der dækker de fleste behov. Er du mest til spillemaskiner, kan du i Jackpot Club finde 60 moderne spillemaskiner, som har flere forskellige spil installeret.
Her finder du også Casino Danmark Jackpot; en spillemaskine, hvor indsatser lavet på tværs af flere fysiske casinoer i Danmark bidrager til en fælles jackpotpulje, der aldrig kommer under 2.000.000 kroner i værdi.
Er du mere til klassiske casinospil, kan du også glæde dig over, at Casino Odense tilbyder roulette, blackjack og Texas Hold’em. Oven i hatten er casinoet et af de mest aktive i Danmark, når det kommer til pokerturneringer med typisk fire arrangementer om ugen (typisk tirsdag, torsdag, fredag og lørdag).
Mad og overnatning
Casino Odense har eksisteret siden 1991, hvor det åbnede på H.C. Andersens fødselsdag efter at have modtaget en spillelicens året før. I alle årene har det ligget centralt placeret i H.C. Andersen-kvarteret i Odense, og af samme årsag bliver det også kaldt for H.C. Andersens Casino.
Her deler casinoet lokaler med Comwell Odense (tidligere Radisson Blu H.C. Andersen Hotel); et oplagt sted at overnatte, hvis du alligevel besøger det populære casino på Fyn. Derudover er der også en række andre overnatningsmuligheder i nærheden; uanset om du er til hoteller, bed & breakfasts eller foretrækker at leje et AirBnB.
Selve casinoet har ingen restaurant, men blot en bar, der serverer drikkelse, samt mindre snacks. Ønsker du at kombinere dit casinobesøg med et måltid, er der mulighed for at spise på Comwell-hotellet eller på en af de mange nærliggende spisesteder.
FAQ
Casino Odense deler lokaler med Comwell Odense og ligger på Claus Bergs Gade 7 i Odense C. Det er centralt placeret i det attraktive H.C. Andersen-kvarter, som byen er så kendt for.
Casino Odense åbner alle dage klokken 15:00 og lukker klokken 03:00 på søndage og hverdage. Fredag og lørdag bliver der holdt åbent frem til klokken 04:00.
Casino Odense K/S er ejet af Casinos Austria International GmbH; en virksomhed, der også ejer de fleste andre fysiske casinoer i Danmark. De tre personer, der ejer det østrigske selskab, har base i henholdsvis Schweiz og Tjekkiet.
Dresscoden på Casino Odense er smart casual, hvilket betyder, at du skal være pænt klædt på, når du besøger casinoet. Undgå derfor sportstøj, hovedbeklædning og shorts.