Casino Marienlyst

Sidst opdateret:
Casino Marienlyst

Casino Marienlyst slår sig som et hyggeligt og intimt casino i Helsingør, og samtidig ligger det smukt lige ud til den nordsjællandske kyst. Bedre omgivelser er svære at finde, hvis man er til en tur på stranden morgenen efter en god nat på casinoet.

Læs med her, når vi kigger nærmere på Casino Marienlyst og giver dig alle de informationer, som du måtte have brug for forud for dit besøg der.

Generel information om Casino Marienlyst

  • Adresse: 
    • Ndr. Strandvej 2
    • 3000 Helsingør
  • Åbningstider:
    • Mandag: 19:00 – 03:00
    • Tirsdag: 19.00 – 03:00
    • Onsdag: 19:00 – 03:00
    • Torsdag: 19:00 – 03:00
    • Fredag: 19:00 – 04:00
    • Lørdag: 19:00 – 04:00
    • Søndag: 19:00 – 03:00
  • Entre: 70 kroner

Adgangskrav og dresscode

Takket være sit image som et hyggeligt og intimt casino, er Casino Marienlyst et af de casinoer i Danmark, der har mindre strenge adgangskrav. Der er naturligvis de lovpligtige krav, der dikterer, at du skal være fyldt minimum 18 år og medbringe gyldigt ID, men derudover er der ikke alverden, du skal være opmærksom på.

Casinoet har nemlig ikke en synderlig streng dresscode. Det vil sige, at du ikke behøver at dukke op i jakkesæt for at få adgang. Så længe, at du er pænt klædt og så vidt muligt undgår sportstøj og streetwear, vil du ikke komme i karambolage med Casino Marienlysts dresscode. Hovedbeklædning tillades kun, hvis den er af religiøs karakter og ikke er hindrende for genkendelse af personen.

Der skal betales entré for at komme ind på casinoet. Et dagskort koster i skrivende stund 70 kroner, mens et måneds- og årskort kan købes for henholdsvis 375 kroner og 750 kroner. Der opkræves ikke ekstra betaling for garderobe.

Parkering er gratis for alle Casino Marienlysts gæster – uanset om du besøger casinoet i weekenden eller i løbet af hverdagene. Der er kameraovervågning på dele af parkeringspladsen, men tøm for en sikkerheds skyld bilen for værdifulde ejendele, som du ville gøre på enhver anden parkeringsplads.

Spiludvalg

Hos Casino Marienlyst finder du et fornuftigt udvalg af casinospil og spillemaskiner. Her kan du blandt andet give dig i kast med Blackjack, Texas Hold’Em og Roulette. Dertil kommer mere end 60 forskellige spillemaskiner, hvoraf de fleste har en tilbagebetalingsprocent på 93, hvilket er noget højere end det lovpligtige minimumskrav på 80 %.

Blandt spilleautomaterne finder du også Casino Danmark Jackpot, der er skabt i et samarbejde mellem de danske casinoer. Det vil sige, at hver indsats på de deltagende fysiske casinoer bidrager til jackpotten, som aldrig kommer under 2.000.000 kroner i værdi.

Casinoet på Nordsjælland tilbyder også poker, og er ret kendt for sine pokerturneringer. I løbet af året arrangerer de blandt andet cash games med jackpots på minimum 5.000 kroner. Status på disse turneringer kan blandt andet følges i Facebook-gruppen; Casino Marienlyst Poker Room.

Mad og overnatning

Casino Marienlyst deler adresse med Marienlyst Strandhotel, og det kommer dig til gode ad flere omgange. Det betyder nemlig, at der både er mulighed for en komfortabel overnatning på hotellet og et velsmagende måltid på en af dets tre restauranter; Restaurant Isabell, Bistro 1861 eller Rory Bistro & Bar.

Du kan enten vælge selv at arrangere spisning og overnatning, eller du kan købe pakker, som sælges af Casino Marienlyst og Marienlyst Strandhotel. De har flere af slagsen, såsom Spis & Spil, der består af en god middag på hotellet og efterfølgende spil på casinoet.

Udover ovenstående, har Casino Marienlyst også en bar, hvor der er mulighed for at få et glas vin, en cocktail eller andet at drikke – vel at mærke uden at forlade casinoets lokaler.

FAQ

Hvor ligger Casino Marienlyst?

Casino Marienlyst ligger lige ved siden af Marienlyst Strandhotel i udkanten af Helsingør. Adressen er Ndr. Strandvej 2, 3000 Helsingør.

Hvornår åbner og lukker Casino Marienlyst?

Casino Marienlyst åbner klokken 19:00 alle ugens dage, og lukker klokken 03:00 på søndage og i hverdagene og klokken 04:00 på fredage og lørdage.

Hvem ejer Casino Marienlyst?

Casino Marienlyst er ejet af Casino Copenhagen K/S, som igen er ejet af CIH Scandinavia Hotel A/S og Casinos Austria International GmbH. Sidstnævnte er en virksomhed med hovedsæde i Østrig.

Hvilken dresscode gælder på Casino Marienlyst?

Casino Marienlyst har en smart-casual dresscode, hvilket betyder, at du skal være almindeligt pænt klædt, men ikke behøver at møde op i dit fineste puds. Undgå dog så vidt muligt sportstøj og streetwear.