Betsson Group, der i Danmark driver Betsson Casino, har udvidet porteføljen og købt sig ind på det større hollandske marked. Det sker via opkøbet af Holland Gaming Technology Ltd, en operatør med licens i Holland, og Holland Power Gaming B.V., der udvikler spil til dem.
Det fremgår af en pressemeddelelse, der blev udsendt af den svenske koncern den 19. februar 2024.
Betsson køber hvem?
Betsson AB er et holdingselskab, som investerer og styrer hurtigt voksende firmaer indenfor online spil. Selskabet er et af de største i Europa indenfor online casino og de har abimtioner om at vækste yderligere. Det skal ske både organisk og gennem nye investeringer, gerne i lokale firmaer – præcis som vi ser det med denne hollandske investering.
Holland Power Gaming B.V. er som sagt en hollandsk spiludvikler, der står bag succeser som Chinatown, Lucky Fruits og The Return of Dracula. Spillene udvikles eksklusivt til Holland Gaming Technology Ltd., der står bag det populære Gold Run Casino, som også tilbyder spil fra andre spiludviklere, såsom Pragmatic Play, Play’n Go, ELK Studios, m.fl.
God strategi
Med to så udviklede og kompetente spillere, giver det rigtig god mening for Betsson at købe de to hollandske spilgiganter, der tilsammen koster €27,5 millioner. Ved dagens kurs svarer det til cirka 205,5 millioner kroner. Det kan vise sig at være en rigtig klog investering, da Betsson dermed ikke bare får en veletableret partner, men også adgang til en hollandsk spillelicens.
Den omfattende handel er blevet endelig godkendt af de hollandske spillemyndigheder, KSA. Det betyder, at casinoet, samt de eksklusive spilleautomater nu er en del af Betsson-koncernen. Der er en klar forventning om, at spilleautomaterne fra Holland Power Gaming B.V. vil blive tilgængelige på Betssons øvrige online casinoer i perioden efter handlen.
En tendens i spillemarkedet
Betssons opkøb af mindre operatører falder godt i tråd med en trend i spillemarkedet, hvor store casinooperatører opkøber mindre spiludviklere og online casinoer. Vi har blandt andet også set det samme ske i Kindred Group, der blandt andet står bag Unibet Casino og Maria Casino, og LeoVegas Mobile Gaming Group, der blandt andet ejer LeoVegas Casino og Expekt Casino.
Som spiller kan man godt bekymre sig om, hvad det betyder for ensretningen af designs og kampagner, men samtidig glæde sig over at det betyder at spilleudvalget bliver så meget større.