Jacob Nordestgaard (cykel-ekspert til daglig, men altså også fodbold-nørd til husbehov) har kigget i tillægstids-statistikkerne for VM-kampe og fundet nogle interessante tal der måske giver basis for odds-værdi.
 
I gårsdagens kamp mellem hjemmebanefavoritterne fra Brasilien og underhundene fra Kroatien så vi en dommer, der måske var lidt for glad for at gøre tingene anderledes. Det gjaldt også for tillægstiden, hvor han lagde 2 minutter til i første halvleg og 4 minutter til i 2. halvleg. Det gav mig lyst til at undersøge tillægstiden for VM-slutrunden for fire år siden i Sydafrika i gruppespillet.
 
Man kan jo stille spørgsmålstegn ved, om tallene fra VM i Sydafrika kan bruges til noget, og om det er nok til at kunne kalde nedenstående spil for valuebets. Man kunne naturligvis godt grave endnu dybere ved at undersøge kampens dommers tidligere kampe og se, hvad han har lagt til i dem. Men her i hvert fald de tal jeg er kommet frem til:
 

1. halvleg: Værdi i 1 minuts tillægstid?

Mit sydafrikanske graveri gav spændende tal at arbejde med. Det viser sig, at der i 1. halvleg blev lagt et enkelt minut til 54 procent af gangene - altså et lille stykke over halvdelen af alle kampe i gruppespillet.
 
Bet365* giver af en eller anden grund odds 2,1 for 1 minuts tillægstid i første halvleg i Mexico-Cameroun, mens de i resten af VM-kampene giver 1,8 for selvsamme spil. Partybets kører med 1,9 for alle kampene. Både 2,1, og 1,9 ligner således værdispil.
 

1. halvleg: 1 minuts tilllægstid

Med basis i de 54% fra VM 2010 kan det spilles ned til odds 1,86. Bet365* med 2,1 i Mexico-Cameroun, og ellers er Partybets med odds 1,9 i resten af kampene. Valuebet ved 2,1 på 113% og ved 1,9 på 102%

2. halvleg: Værdi i 2 eller 3 minutter tillægstid?

Noget andet bemærkelsesværdigt er, hvor uenige Partybets og Bet365* er om oddset for tillægstiden ved 2. halvleg, hvor førstnævnte er i odds 2,4 for 3 minutter og sidstnævnte i 1,66. 
 
Hvis vi tager et kig fire år tilbage i tiden, viser det sig, at der blev lagt 3 minutter til i anden halvleg i 44 procent af kampene, hvilket umiddelbart betyder, at der er værdi i Partybets' odds 2,4. 
 
Interessant er også oddset for 2 minutters tillægstid i anden halvleg. Her ligger Partybets på odds 5, mens Bet365*'s odds på 2 minutter i 2. halvleg er helt oppe i odds 9 og 8. Ved sidste VM-slutrunde blev der tillagt 2 minutter i anden halvleg i 19 procent af kampene.
 

2. halvleg: 3 minutters tillægstid

Med basis i de 44% fra VM 2010 kan det spilles ned til odds 2,28. Partybets med 2,4 i alle VM-kampene. Valuebet ved 2,4 på 105%
Dommere skåner tabende hold
Hvis man tager et kig på de specifikke kampe, danner der sig et billede af, at det ikke er helt tilfældigt i hvilke kampe, der bliver lagt 2 minutter til. Det sker nemlig mest i kampe, hvor et af holdene allerede har sikret sig sejren - med andre ord fører med to mål eller mere ved slutningen af ordinær tid.
 
Dette får tilsyneladende dommeren til at ville "skåne" det tabende hold for yderligere pine ved kun at lægge obligatorisk tid til, hvilket ofte ender med at være 2 minutter. Et eksempel fra VM i Sydafrika er to af Argentinas gruppekampe mod henholdsvis Sydkorea (endte 4-1 til Argentina) og Grækenland (endte 2-0 til Argentina). Her lagde dommeren 2 minutter til i anden halvleg.

2. halvleg: 2 minutters tillægstid - fx i Spanien-Holland til odds 8 hos Bet365*

2 minutters tillægstid kan spilles i kampe hvor der kan forventes en sejr på mere end to mål, hvorfor dommeren "skåner" modstanderholdet for yderligere "ydmygelse". Kan spilles ned til odds 5,27 (19% ved gruppespilskampene i VM 2010) og måske endda lavere, såfremt man vælger de rette kampe. Bet365* med odds 8 i Chile-Australien og Spanien-Holland - kunne der være værdi her?