I en uge der byder på UEFA Cup-finale, engelsk pokalfinale samt diverse sæsonafslutninger, lægger vi ud med svensk fodbold. Allsvenskan-ekspert John Hansen der har en tilbagebetaling på 143% efter 18 tip, har analyseret to mandagskampe:

http://www.betxpert.com/ekspert/sve/

Kl. 19 tager bundholdet (og oprykker) Sundsvall imod midterholdet Halmstad.

Kl. 20 gælder det topkampen mellem Elfsborg (nr 4) og IFK Göteborg (nr 3).


Ugens pokalbrag


UEFA Cup-finalen spilles onsdag kl. 20:45 i Manchester. Den ene kombattant er Glasgow Rangers. I semifinalen fik skotterne kantet sig forbi Fiorentina der havde Martin Jørgensen på holdet (og Per Krøldrup på bænken). Overfor står russiske Zenit Skt. Petersborg der undervejs mod finalen har bortverfet hold som Villarreal, Marseille, Leverkusen og Bayern München.

Uanset hvem der vinder, bliver det et hold der aldrig tidligere har stået med UEFA-pokalen i favnen.

Den engelske FA Cup-finale afvikles lørdag, på Wembley i London. Og også hér er der tale om navne som de færreste havde forventet at se i finalen. Premier League-midterholdet Portsmouth møder Cardiff der spiller i den næstbedste række. Cardiff er i øvrigt walisisk hvilket gør finalen endnu mere usædvanlig. Således er det blevet besluttet at man før kampen skal afspille ikke bare den engelske nationalsang ( God Save The Queen ), men også den walisiske: Land of My Fathers (på walisisk: Hen Wlad Fy Nhadau ).

Cardiff har i øvrigt fået dispensation af FA og UEFA; i tilfælde af finalesejr over Portsmouth, får klubben lov til at deltage i UEFA Cuppen, selv om den som ikke-engelsk faktisk ikke havde ret til det.


Sæsonafslutninger


Den kommende weekend bliver den sidste i denne sæson for den bedste liga i Italien, Tyskland, Spanien og Frankrig. Mens Bayern München og Real Madrid har sikret sig mesterskabet i henholdsvis den tyske og spanske liga, er der kamp til stregen i de to andre lande.

I Italien forfølges Inter skarpt af Roma (Inter fik ellers titlen serveret på et sølvfad med et straffespark kort før tid i weekendens kamp mod Siena, men Marco Materazzi brændte, og kampen endte 2-2). Og i Frankrig står kampen mellem Lyon og Bordeaux. Her står de seneste seks sæsoners mestre fra Lyon dog med en klar fordel; et forspring på to point, og i sidste spillerunder møder man Auxerre der kun har æren at spille for, mens Bordeaux skal til nedrykningstruede Lens.

I denne artikel gennemgås det i detaljer hvem der har noget at spille for i sæsonafslutningen i de forskellige ligaer: http://www.betxpert.com/artikel/hvem-har-noget-at-spille-for-pr-16-5