Lynholdet* er et nyt managerspil, hvor du kan sætte et online-hold og spille runde for runde eller kamp for kamp. BetXpert har anmeldt managerspillet, og har i den forbindelse interviewet holdet bag. "Sportsbettere har store fordele," lyder det.
Med Lynholdet* behøver du ikke vente en halvsæson for at se resultatet af dine dispositioner som manager. Her er der kontant afregning efter bare én weekend - eller én kamp.
Er du til fodbold, kan du indtil videre prøve kræfter i så forskellige ligaer som Superligaen, Premier League, Bundesliga eller La Liga.
Er du mere til andre sportsgrene, kan du dyste i amerikansk fodbold (NFL), eller være sportsdirektør for én dag for dit eget cykelhold i de store Grand Tours. Du kan endda også dyste Head-2-head mod en ven, kollega eller en tilfældig manager.
BetXpert har anmeldt managerspillet og har i den forbindelse interviewet Peter Holst, som er produktchef for Lynholdet*. For hvad er lige fordelen ved det hurtige format - og hvordan kan man som sportsbetter lukrere på det?
Hvorfor skal man spille Lynholdet*?
"Det skal man simpelthen fordi, det er et sjovt spil. Det giver en ekstra dimension til at se sport og så er det jo en anden måde at bette på, der er meget mere involverende, hvor du kan sætte din specifikke viden på spil."
Hvad kan Lynholdet*, som alle de andre managerspil ikke kan?
"Det er jo et instant game, hvor det er den aktuelle runde, der gælder. Her behøver du ikke tænke langsigtet og skifte ud. Her skal du kun tage stilling til den ene kamp eller den ene runde. Ikke hvem der klarer sig godt i november. Og så er det afgjort med det samme, og du er klar til et nyt spil."
Satellit-turneringer på vej
Hvad er det mest populære spil for tiden?
"Det er rundespillene på Premier League og Superligaen - og faktisk både på de lave og de lidt højere indsatser."
Hvilket type spil har I størst forventninger til?
"Under EM kørte vi en rangliste, hvor der var en fodboldrejse på højkant. Det var voldsomt populært, så nu kører vi noget lignende. Denne gang prøver vi med en rangliste til NFL og Premier League, hvor der er 2.000 kroner i puljen til hver rangliste. Det kører til udgangen af oktober."
Hvilke ting er i støbeskeen, som spillerne kan se frem til?
"Vi har rigtig meget i støbeskeen. Bare lige for at nævne nogle ting, så kommer vi med private ligaer, hvor man kan invitere sine venner, som man kender det fra Holdet. Der vil komme satellit-turneringer, som man kender det fra poker, hvor man for en billig penge kan spille sig plads til en dyere turnering eller et live event. Vi vil i det hele taget lave nogle events bygget op om Lynholdet*. Der kommer også multi formationer, så du ikke er tvunget til at spille 4-4-2."
Sportsbetteres fordele
Hvilken fordel har sportsbettere i et spil som Lynholdet*?
"Sportsbettere er som regel meget velinformerede om rundens kampe. Og i og med, at det udelukkende er kampe i den pågældende runde, der spilles udfra, har sportsbettere en helt klar fordel her, fordi der netop ikke skal tages højde for fremtidige handlinger."
Puljespil har haft det svært i flere år, hvorfor tror I, at Lynholdet* kan bryde den tendens?
"Det korte - og det mest plausible - svar er, at det faktisk er et hamrende sjovt spil. Og så har det et meget stærkt live element, som også er med til at løfte spillet. Så er der det sociale element. Her spiller man jo ikke mod huset, men direkte mod andre brugere."
Vi nævner i vores anmeldelse, at puljestørrelserne er begrænsede. Hvad gør I for at ændre på det?
"Det er jo et spørgsmål om volumen. Spillet er helt nyt, og vi har endnu overhovedet ikke markedsført det. Vi vil gerne have produktet til at spille max inden vi poster markedsføring i det. Da vi er en del af Danske Spil*, så vil der naturligt komme noget markedsføring den vej igennem. Det skulle gerne skabe noget volumen og derigennem større præmier."