NFL 2016/17 - optakt til NFC: Seattle går hele vejen

Den nye sæson i NFL 2016/17 begynder fredag nat, og vi har optakten klar her. Eksperttipper Peter Jensen analyserer NFC-konferencen og gennemgår her alle holdene, analyserer odds og har adskillige spiltanker klar.

Så går det løs igen. Alle NFL-fans skal nu igen til at sidde oppe hele natten og gå rundt som zombier om dagene.

Eksperttipper Peter Jensen har i denne optakt kigget på NFC-konferencen.

Læs den minutiøse optakt her, hvor han vurderer alle holdene, har fokus på odds og spiltanker - og så kommer han ikke mindst med sit bud på en slutstilling.

Læs også optakten til AFC-konferencen til den nye sæson.

NFC EAST

Bud på slutstilling

1. New York Giants (9-7)

2. Washington Redskins (8-8)*

3. Dallas Cowboys (6-10)

4. Philadelphia Eagles (4-12)

New York Giants:

Den notorisk uforudsigelige NFC East er igen i år svær at spå om, og mit bud på slutstillingen kan vendes helt på hovedet uden at det vil overraske mig nævneværdigt.

Jeg har Giants til at vinde divisionen, men mens holdet har nogle klare styrker er der også markante svagheder, der kan holde dem tilbage. Head coach Tom Coughlin er stoppet og hans job er blevet overtaget af offensive coordinator Ben McAdoo, der dog også stadig vil stå i spidsen for angrebet.

Offensivt er kasteangrebet stærkt, hvor tilføjelsen af rookie Sterling Shepard giver Eli Manning et godt våben modsat Odell Beckham Jr., mens det på forsvaret er den defensive linje, der fører an. Damon Harrison og Olivier Vernon er hentet i free agency til midten og ydersiden af linjen, mens Johnathan Hankins er tilbage fra skade.

Løbeangrebet, den offensive linje og de bageste enheder på forsvaret er stadig bekymringer, men kan den defensive linje spille op til sit potentiale vil det overkomme mange af de øvrige defensive bekymringer, mens kasteangrebet er stærkt nok til at sætte mange point på tavlen i flere kampe.

 

Washington Redskins:

De forsvarende NFC East-mestre har fået tilføjet yderligere talent i denne offseason, men holdes alligevel ikke som favoritter. Umiddelbart kan det virke underligt, men flere ting gik op i en højere enhed for Redskins sidste år - ikke mindst QB Kirk Cousins, der i sidste del af sæsonen spillede på et hidtil uhørt højt niveau for ham.

Kan han fortsætte hvor han slap, kan Redskins blive det første hold der vinder divisionen to år på stribe, siden Eagles vandt divisionen fire år på stribe fra 2001-2004.

Forsvaret trender i den rigtige retning og kasteangrebet har fået tilføjet WR Josh Doctson i første runde årets draft, men jeg tvivler på at Cousins kan fortsætte niveauet fra sidste år, og det får mig også til at tøve lidt i forhold til deres chancer.

 

Dallas Cowboys:

Indtil for få uger siden var Cowboys mine klare favoritter i NFC East, men en skade til QB Tony Romo vil koste ham i hvert fald halvdelen af sæsonen, og tvinger rookie Dak Prescott ind som starter.

Prescott har set lovende ud i preseason, men det er ofte set at rookies, der klarer det flot i træningskampene får problemer når det gælder, og modstanderne ikke holder igen på forsvaret.

Med ligaens bedste offensive linje foran sig, en fremragende receiver i Dez Bryant, en fortsat velspillende tight end i Jason Witten og rookie-RB Ezekiel Elliott til at trække læsset, kan Prescott næppe få bedre betingelser på angrebet, men derfra og til at udnytte det er der fortsat et stykke vej.

Defensivt halter det også for Cowboys, der er uden sine bedste pass rushers i de første fire uger af sæsonen grundet karantæner, og generelt lader forsvaret meget tilbage at ønske, om end det har vist sig i stand til på sine bedste dage at levere storspil. Romo bør vende tilbage i løbet af sæsonen, men spørgsmålet er om Prescott kan være med til at sikre nok sejre til at det ikke er for sent for Cowboys når det sker.

 

Philadelphia Eagles:

Der er sket en masse i Philadelphia siden sidste sæson. Chip Kelly er røget ud som head coach og ind er kommet Doug Pederson, der har en fortid som offensiv koordinator i klubben under Andy Reid, og er kommet til fra en tilsvarende stilling under netop Reid hos Chiefs. Rookie-QB Carson Wentz, som holdet handlede op i draften for at vælge, vil starte efter en udsete starter Sam Bradford blev handlet til Vikings i sidste uge. På forsvaret er der skiftet system efter Jim Schwartz er kommet til som koordinator.

Det ligner en styrkelse af forsvaret, der får DT Fletcher Cox og DE Vinny Curry til at spille på deres bedste positioner, og Schwartz har jævnligt vist sig i stand til at stable et stærkt forsvar på benene. Cornerback-positionen lader lidt tilbage at ønske, men ellers er der ikke mange defensive bekymringer.

Det er angrebet, der meget vel kan komme til at holde Eagles tilbage i år. Wentz er en rå rookie, der formentlig vil være meget svingende, og han har en gruppe af pass catchers til rådighed, der også har sine mangler.

Kan løbeangrebet gøre god figur, kan Eagles snildt overraske - og Pederson har vist sig i stand til at få det meste ud af sine løbeangreb, så det skal ikke udelukkes. Jeg tror dog offensiven i sidste ende bliver så tilpas ustabil i år, at Eagles går en svær sæson i møde.

1. Green Bay Packers (14-2)

2. Detroit Lions (8-8)

3. Minnesota Vikings (8-8)

4. Chicago Bears (6-10)

Green Bay Packers:

Skader gjorde sit indtog i Packers’ receiverkorps sidste år, og Aaron Rodgers leverede sin dårligste sæson i årevis. Alligevel var Packers blot én sejr fra at tage divisionen, og med de nyligt opståede spørgsmålstegn omkring Vikings, står Packers som klare favoritter i NFC North.

WR Jordy Nelson er tilbage fra sin skade, og det bør komme Randall Cobb og de øvrige pass catchers til gode. Forsvaret har nogle spørgsmålstegn, men er i det store hele solidt besat på de fleste positioner, og samlet set ligner Packers for mig at se én af de største favoritter til en divisionstitel i ligaen.

 

Detroit Lions:

WR Calvin Johnson har indstillet karrieren i en alder af blot 30 år, og det efterlader et svækket receiverkorps hos Lions. Der var dog flere positive ting at spore i Lions’ offensive spil i slutningen af sidste sæson.

Efter Jim Bob Cooter blev forfremmet til offensiv koordinator midtvejs i sæsonen fandt angrebet ind i en god rytme og QB Matthew Stafford sluttede sæsonen af med 17 touchdowns og blot én interception over de sidste seks kampe, mens Lions gik 6-2 efter deres friuge og en 1-7-start.

Der er markante svagheder på Lions’ roster, og dybden er tvivlsom, men der er også spændende upside på flere positioner, og kan Stafford fortsætte hvor han slap sidste år, kan Lions blive en artig overraskelse i år.

 

Minnesota Vikings:

For to uger siden var de forsvarende NFC North-mestre én af de største outsiders - hvis ikke den største - til at vinde NFC og komme i Super Bowl, men en alvorlig knæskade til QB Teddy Bridgewater har svækket holdet markant.

Sam Bradford er blevet hentet ind, og mens han er bedre end Shaun Hill, der umiddelbart var udset til at overtage, er han ikke i nærheden af Bridgewaters niveau, og det kan komme til at holde angrebet meget tilbage.

Bortset fra kasteangrebet er der ikke mange bekymringer omkring Vikings - de har et fremragende forsvar og et stærkt løbeangreb, anført af Adrian Peterson og med en lovende ung backup i Jerick McKinnon.

Broncos viste sidste år at man med godt forsvar og et fint løbespil kan nå langt, trods svagt quarterbackspil, og mens der også er andre eksempler på det, så er det ikke hovedreglen. Man skal typisk have nogenlunde kompetent spil fra footballs vigtigste position, hvis man skal nå langt, og selvom jeg ikke vil afvise at Bradford kan præstere dét, så er det desværre ikke min forventning.

 

Chicago Bears:

Den anden sæson for John Fox står for døren i Chicago, men efter offensive coordinator Adam Gase har overtaget cheftrænerjobbet hos Dolphins, kan angrebet få svært ved at fortsætte de lovende takter fra sidste år.

Foruden Gase, er der sagt farvel til RB Matt Forté, og det efterlader et løbeangreb med nogle klare spørgsmålstegn, og et angreb der generelt kommer med nogle bekymringer.

Sidste års førsterundevalg i draften, WR Kevin White, er klar til at bidrage efter at have siddet ude i hele sin rookiesæson, og kan han leve op til sit potentiale, står Bears med en stærk duo i ham og Alshon Jeffery.

Forsvaret ser lovende ud, men kan også stadig være i hvert fald ét år fra for alvor at være hvor det skal være for at bringe Bears langt. Jeg har svært ved at se holdet tage et mærkbart skridt frem i denne sæson med de offensive usikkerheder, så mens der er upside til mere, ligner de for mig at se divisionens svageste mandskab.

NFC SOUTH

Bud på slutstilling

1. Carolina Panthers (13-3)

2. New Orleans Saints (8-8)

3. Tampa Bay Buccaneers (8-8)

4. Atlanta Falcons (6-10)

Carolina Panthers:

De forsvarende NFC-mestre ser nok engang ud til at være det klart stærkeste hold i NFC South, og bør kunne vinde divisionen for fjerde gang på stribe. Divisionen ser stærkere ud end sidste år, og Panthers får svært ved at leve op til sidste års præstation, men de ser stadig ud til at være et niveau over de øvrige hold.

Forsvaret er stadig uhyre stærkt, anført af en fremragende linje og linebackerkæde, og på angrebet tog Cam Newton et stort skridt frem sidste år, hvor han blev kåret til ligaens MVP.

WR Kelvin Benjamin er tilbage fra skade og det bør give et boost til kasteangrebet, mens løbeangrebet nok engang ser uhyre stærkt ud med Jonathan Stewart og Newton som de største trusler.

Newton var effektiv som aldrig før i 2015, mens mange af hans øvrige statistikker var uændret i forhold til tidligere år. Jeg forventer umiddelbart at han vil vende tilbage til noget der er tættere på de tidligere år, men trods dét, og selvom Panthers vil spille to rookies på cornerback, hvilket åbner op for nogle problemer mod de gode kasteangreb (og der er virkelig stærke receivers bare indenfor divisionen), så er den defensive front og holdet generelt så godt at de bør kunne overkomme det.

 

New Orleans Saints:

Offensivt er der ikke meget nyt under solen for Saints, der år efter år, med Drew Brees på quarterback, har kunnet søsætte et af ligaens mest produktive angreb. Hvert år siden 2006 har Saints rangeret i top 6 i offensive yards, og kun to gange på de ti år, har de ikke rangeret i top 10 i scorede point (de rangerede 11 og 12 i de to år).

TE Coby Fleener og rookie-WR Michael Thomas er blevet tilføjet angrebet i denne offseason og efter RB Mark Ingram over de seneste år også er begyndt at producere, er der ingen grund til ikke at forvente at Saints igen i år vil have et stærkt angreb.

Mens der offensivt ikke er stor grund til bekymring, har forsvaret tre af de seneste fire år rangeret blandt de to dårligste i tilladte yards og fem dårligste i tilladte point.

Det bør ikke kræve meget bedre spil på forsvaret før Saints kommer til at vise fremgang, og der var allerede fremskridt at spore sidste år efter fyringen af Rob Ryan. Defensiven ser dog samlet set stadig ganske svag ud, og det kan afholde Saints fra at vise så meget fremskridt som man ellers kunne forvente.

 

Tampa Bay Buccaneers;

To skuffende år under Lovie Smith og udsigten til at risikere at miste offensive coordinator Dirk Koetter fik Buccaneers til at trække tæppet væk under Smith og forfremme Koetter til head coach.

Han står i spidsen for et hold med masser af offensivt potentiale, anført af sidste års topvalg i draften, QB Jameis Winston, der ikke overraskende havde en ustabil rookiesæson, men samlet set viste mere positivt spil end mange havde forventet. 

I WRs Mike Evans og Vincent Jackson og RBs Doug Martin og Charles Sims har Winston et solidt angreb omkring sig, der bør sikre at holdet leverer solid offensiv produktion i år.

Defensivt er der også lovende takter. Pass rushet er blevet styrket i offseason med tilføjelser af Robert Ayers og rookie Noah Spence, mens det bageste forsvar har fået tilgang af førsterundevalget i draften, CB Vernon Hargreaves III. Forsvaret er stadig lidt en bekymring, og angrebet kan også vise sig fortsat at være lidt ustabilt, men der bør være mulighed for at forbedre de seks sejre fra sidste år.

 

Atlanta Falcons:

Efter nogle succesfulde år under Mike Smith, kulminerende med en plads i konferencefinalen i 2012, fulgte et par grimme sæsoner inden Smith blev fyret i 2014. Ind kom Dan Quinn, og det første år under den nye head coach bød på en 8-8-record. Med til historien hører dog at de startede ud med at vinde de første fem kampe, og derefter altså blot gik 3-8 i resten af sæsonen.

Falcons har fået lavet nogle tilføjelser til forsvaret, der bør hjælpe i overgangen til Quinns forsvar, og mens der også offensivt er kommet fine spillere til, hænger meget på WR Julio Jones og RB Devonta Freeman.

QB Matt Ryan har vist at han kan levere fint spil når betingelserne er gode, men har også haft tendens til at lave nogle helt forfærdelige kast over de seneste år. Der er få hold jeg har sværere ved at bedømme hvor stor end Falcons, og mens de kan falde helt igennem, kan de også sagtens ende med at presse på for en slutspilsplads.

NFC WEST

Bud på slutstilling

1. Seattle Seahawks (13-3)

2. Arizona Cardinals (12-4)*

3. Los Angeles Rams (6-10)

4. San Francisco 49ers (2-14)

Seattle Seahawks:

Mine Super Bowl-favoritter og NFLs i min optik stærkeste hold, er Seattle Seahawks. Forsvaret har fire år på stribe har rangeret som ligaens bedste målt på tilladte point, og ser nok engang virkelig stærkt ud med nogle af ligaens største navne og flere undervurderede profiler.

Angrebet har mistet RB Marshawn Lynch, der har indstillet karrieren, men med undtagelse af en offensiv linje, der nok engang ser svag ud, er der ikke mange bekymringer, forudsat RB Thomas Rawls kommer tilbage fra sin skade på samme niveau som sidste år.

Hvis ikke det sker har Seahawks dog nogle spændende våben på positionen, men det er enten en spiller der ikke har formået at leve op til sit store potentiale hidtil (Christine Michael) eller en rookie (C.J. Prosise, Alex Collins).

QB Russell Wilson har fået etableret sig som en af ligaens bedste på positionen, og med våben som Doug Baldwin, Jermaine Kearse, Tyler Lockett og Jimmy Graham, bliver offensiven svær at stoppe i år. Læg dertil én af ligaens største hjemmebanefordele, og det kan blive svært at stoppe Seahawks, hvis de skulle gå hen og tage NFCs førsteseedning.

 

Arizona Cardinals:

Lidt overraskende tog Cardinals sig af NFC West-titlen sidste år, selvom de havde mistet defensive coordinator Todd Bowles.

Et stærkt angreb, hvor QB Carson Palmer og WR Larry Fitzgerald begge genfandt tidligere tiders form, et overraskende effektivt løbeangreb, og en evne til på forsvaret at overkomme svagheder, bl.a. i kraft af at CB Patrick Peterson og CB/S Tyrann Mathieu begge leverede storspil, bar dem - sammen med fremragende coaching under head coach Bruce Arians - til divisionstitlen og en konferencefinale hos Carolina Panthers, hvor angrebet dog falmede totalt i et klart nederlag.

Forsvaret har fået tilføjet OLB Chandler Jones i offseason, og det bør styrke pass rushet, og offensivt er der store forventninger til at RB David Johnson kan fortsætte de lovende takter fra sidste år.

Kan kasteangrebet fastholde niveauet fra sidste år, kan Cardinals sagtens presse Seahawks for divisionstitlen, men jeg må erkende at jeg frygter lidt for at Palmer og Fitzgerald ikke kan gentage dét de leverede i 2015, og det vil tror jeg kommer til at holde dem under Seahawks i divisionen, selvom de nok burde kunne presse på for titlen og bør sikre sig et wild card.

 

Los Angeles Rams:

Få hold har fået mere opmærksomhed i denne offseason end Rams, der først flyttede fra St. Louis til Los Angeles og siden betalte dyrt for at handle sig fra valg nummer 15 til valg nummer 1 i draften for at vælge QB Jared Goff - og senest har været omdrejningspunktet i NFL Films’ årlige Hard Knocks-serie.

Men hvad kan de når fokus flytter sig til spillet på banen? Jeg frygter at det ikke er ret meget.

RB Todd Gurley er et fremragende våben, der kan trække et stort læs og kompensere for mange offensive svagheder, men derudover har offensiven ikke meget at byde på.

Goff er for nuværende begravet som tredjequarterback, mens Case Keenum åbner sæsonen som starter. Han har et fint våben i WR Tavon Austin. Foruden Gurley og Austin er der dog ikke mange spillere på angrebet, der indgyder stor respekt.

På forsvaret er den defensive linje fortsat den store styrke, anført af DT Aaron Donald og DE Robert Quinn, der begge er blandt ligaens bedste på deres positioner. Der er også kvalitetsspillere i de øvrige enheder, men også klare spørgsmålstegn, og mens forsvaret har vist sig i stand til at volde problemer for mange hold, har det også nogle store udfald.

Netop disse ting har været et kendetegn for head coach Jeff Fisher i hans tid hos både Titans og Rams - hans hold leverer storspil mod de bedste modstandere, og er altid svære at bide skeer med for de stærkeste divisionsrivaler, men falmer så til gengæld helt i andre, og ofte lettere, kampe.

Jeg har svært ved at se at denne sæson bliver meget anderledes. Rams er gået 8-8 eller værre i tolv sæsoner på stribe, og dårligere end 8-8 i ni år i træk - jeg forventer at det også bliver til en tiende sæson under 500.

 

San Francisco 49ers:

Tre konferencefinaler på stribe under Jim Harbaugh er blevet erstattet af to magre år - og et tredje virker til at være lige om hjørnet. Harbaughs sidste sæson hos 49ers i 2014 var kaotisk med skilsmissen konstant ventende lige om hjørnet, og da Jim Tomsula noget overraskende blev forfremmet sidste år, lignede det i høj grad et spørgsmål om at 49ers’ front office ikke ville mødes af modstand.

Tomsula fik ét år hvor det blev til en 5-11-record og efterfølgende fyring, og nu er Chip Kelly så hentet ind til at forsøge at få rettet op på holdet. Det kan han også godt gøre, men jeg tror det kræver mere end én sæson at få styr på mandskabet.

Offensivt er der store huller - receiverkorpset er svagt, quarterbackpositionen er blandt ligaens dårligste og med undtagelse af LT Joe Staley er der ikke mange solide kort på den offensive linje, om end der er noget upside, og mens RB Carlos Hyde har vist fint spil, har han også misset 11 kampe over sine første to sæsoner.

Defensivt er de forreste syv ganske spændende, og der er også nogle solide spillere i den bageste enhed, men jeg tvivler på at det bliver nok til at kompensere for de problemer jeg forventer at angrebet får i år.