Liege-Bastogne-Liege 2016: Stærkt spil på Valverde

Forårets sidste monument er Liege-Bastogne-Liege, og søndagens løb er Ardennernes dronning. Jesper Sørensen sætter sin lid til en giftig spanier. Læs optakten med gennemgang af rytterne, ruten og odds.

Den Gamle Dame er klar til sin 102. udgave. Alejandro Valverde vandt løbet sidste år, og da spanieren også vandt onsdagens Fleche Wallonne, er han afgjort rytteren, der skal besejres i årets udgave.

Men Liege-Bastogne-Liege er ikke et løb, der blot skal afgøres på den sidste bakkespurt – i stedet er det ét langt udskilningsløb, der roligt, men sikkert frasorterer rytterne stille og roligt.

Det kan altså på mange måder minde om Paris-Roubaix.

Liege-Bastogne-Liege er et af sportens monumenter, og det er i sig selv ret hårdt. Vejrudsigterne i øjeblikket siger dog, at der også falder regn, og at der vil være koldt, hvorfor løbet lige bliver en tand hårdere.

Det kan blive et rigtig ubarmhjertigt løb, og måske skal man kigge lidt mod outsiderne?

Jeg synes, det er et meget åbent løb. Umiddelbart har jeg udpeget én rytter, der er favorit, mens der er tre umiddelbare konkurrenter – men jeg er slet ikke klar til at afvise, at andre end dem kan vinde løbet.

Jeg tror, at vi kommer til at se et rigtigt spændende løb, for der er vel kun én favorit, der sådan rigtigt har præsteret i denne Ardenner-sæson indtil videre: Alejandro Valverde.

Odds & Tips – Liege-Bastogne-Liege 2016

Hold øje med tips fra BetXperts cykelekspert:

Jesper Sørensen 

Favoritten: Gør Valverde det igen?

Alejandro Valverde tog endnu en sejr i Fleche Wallonne, og skyder sig dermed ind som topfavoritten til årets Liege-Bastogne-Liege. Han er måske ikke helt på samme niveau som sidste år, men disse løb passer ham perfekt, og det er ham, som alle vil kigge på i finalen.

Alejandro Valverde, Movistar

Chancevurdering: 30 % 

Alejandro Valverde stillede op i Fleche Wallonne, men var ikke synderligt optimistisk. Hans klare fokus var på Giro d’Italia, lød det. Men da løbet først gik i gang, var Valverde sig selv. En af hans sportsdirektører kom dog med et meget rammende citat allerede før løbet: Valverde er altid i form – selv på førstedagen af en vintertræningslejr.

Valverde vandt da også løbet for tredje år i streg, og satte ny rekord med fire sejre i løbet. Fleche Wallonne er et løb, der passer ham perfekt: Målstigningen – Mur de Huy – er helt perfekt for ham, og det kræver ærlig talt ikke meget taktik i den finale. Nærmere erfaring, som Valverde har meget af.

Valverde er ingen dårlig taktiker, men han bliver tit fanget i finalerne, fordi alle frygter ham og spiller ud mod ham. Dermed er Liege-Bastogne-Liege en tand sværere for Valverde, da der ikke er ét fast sted, hvor løbet bliver afgjort. Når det så er sagt, så har Valverde vundet løbet tre gange tidligere, så det er ikke just fordi det er en stor svaghed for ham.

Sidste år spillede det virkelig for Valverde. Han legede nærmest med rivalerne i finalen. Han ventede i bedste Laudrup-stil og satte sit farlige hug ind lige nøjagtigt, når han skulle. Det var i min optik en af Valverdes flotteste triumfer.

Efter sejren i Fleche Wallonne udtalte han, at han følte sig bedre end sidste år, selvom snakken før løbet var lidt anderledes. Jeg forventer, at Valverde – igen, igen – er med i finalen, når løbet skal afgøres.

Så er spørgsmålet, om det bliver til en fjerde sejr, eller om han bliver udmanøvreret – eller måske har han bare ikke lige de sidste par procenter, men man må også huske på, at mange af hans konkurrenter ikke har været helt på toppen. Mere om det om et øjeblik.

To velkendte konkurrenter og Gerrans

Umiddelbart synes jeg, der er to konkurrenter, som er de største udfordrere for spanske Valverde. Det drejer sig om Etixx-QuickStep-duoen Martin og Alaphilippe, men også australske Simon Gerrans skal huskes - han er bookmakernes tredje udfordrer, men jeg tror ikke helt på ham.

Dan Martin, Etixx-QuickStep

Chancevurdering: 12 %

Martin har tidligere vundet løbet (2013) og var tæt på i 2014, indtil han styrtede på opløbet. I 2014 vandt han så bare Lombardiet Rundt i stedet. Dan Martin er bare en dygtig endagsrytter, så han må aldrig nogensinde undervurderes.

Især fordi, han beviste under Fleche Wallonne, at formen er lige præcis der, hvor den skal være. Det blev til en tredjeplads til Dan Martin, men han får svært ved at vinde løbet, så længe der er hurtigere folk som Valverde i løbet.  

Liege-Bastogne-Liege er lige hans løb. Han elsker, når der ikke er en fast dagsorden, når han kan bryde det normale og skabe kaos. Vi har før set ham vinde ret kaotiske løb, og nu kører han endelig på et hold, der i den grad kan være med til at skabe kaos. Foruden en anden favorit, Julian Alaphilippe, har man også en rytter som Petr Vakoc på holdet, og den trio burde i den grad kunne lave ballade.

Han skal dog have sat Valverde og Gerrans, da begge ryttere må forventes at være hurtigere end ham i finalen. Det er dog ikke umuligt i et løb som dette.

Julian Alaphilippe, Etixx-QuickStep

Chancevurdering: 9 % 

Jeg er ellevild med Julian Alaphilippe. Han bragede igennem sidste år i Ardennerne, og efter en svag periode med sygdom, er han kommet i form lige i rette tid. I onsdags blev han nummer to i Fleche Wallonne, ligesom sidste år.

Sidste år blev han også nummer to i Liege-Bastogne-Liege. I hans blot anden sæson som professionel leverede han resultater, som rigtig mange ryttere kun kan drømme om at opnå i løbet af deres karriere – og i år har han bevist, at det ikke var et tilfælde.

Alaphilippe var et kæmpe talent som U23-rytter, hvor han blandt andet vandt en etape i ungdommens Tour de France og opnåede flere andre imponerende resultater. Sidste år kørte han rigtig mange løb, synes jeg, og han klarede sig også flot i et etapeløb som Tour of California, men hans ekspertise er i endagsløb.

Alaphilippe er også hurtig på stregen, men som vi har set, så er han ikke helt så hurtig som Valverde, der har slået ham ved tre tilfælde nu (Fleche 2015, Liege 2015 og Fleche 2016), men jeg vil næsten gerne garantere, at Alaphilippe nok skal vinde ét af løbene i fremtiden.

Om det allerede bliver i år, skal jeg ikke kunne afvise. Alaphilippe er et rigtig stort talent, og i min optik behøvede Etixx-QuickStep næsten ikke Dan Martin som afløser for Kwiatkowski: de har ham allerede lige her. Han har sådan set egenskaberne, men han mangler endnu erfaringen.

Jeg tror, at det er meget godt, at han har Dan Martin. De kan i den grad bruge hinanden i finalen, for mens Martin kan gå lidt i offensiven, kan Alaphilippe sidde klistret til Valverdes hjul og vente på spurten. Det er ikke uhørt, at Valverde har startet sin spurt for tidligt – tænk blot på 2014, da Gerrans vandt løbet – og så er der i den grad åbnet for en ung franskmand.

Simon Gerrans, Orica-GreenEDGE

Chancevurdering: 5 % 
 

Den sidste rytter, jeg vil nævne blandt de primære udfordrere, er Simon Gerrans fra Orica-GreenEDGE. Australieren har tidligere vundet løbet, og har ellers haft svært med at sidde med helt fremme finalen, men hvis han kan sidde med, så er han farlig på grund af spurten.

Løbet kan være en tand for hårdt for ham, og det kræver afgjort en superdag, hvis han vil vinde dette løb. Man kalder det en klassiker for bjergrytterne, men det kræver at rytterne – og vejret – gør det så hårdt.

Jeg tøver lidt med Gerrans, selvom jeg kalder ham en favorit. Han er dygtig, når det bliver hårdt, men han kan næppe selv være en af dem, der kører voldsomt meget med i finalen. Derfor er der nogle, der skal samle det for ham, og selvom han nogenlunde kan regne med sit hold, så kan man næsten ikke undgå at tænke, at han ikke har den største stjerne internt på sit hold.

Misforstå mig ikke – har de kræfterne, skal de nok gøre deres bedste, men Gerrans så ikke for god ud i Amstel Gold Race, da han kørte sit eget show i stedet for at hjælpe den hurtigere Matthews med at lukke hullet op til Gasparotto og Valgren. I forvejen var der lidt larm efter VM sidste år, hvor de også kørte hver deres spurt i stedet for at arbejde sammen. Og kigger man Gerrans’ Amstel-resultat, så er en 11. plads heller ikke helt tilfredsstillende.

Kommer regnen, så tvivler jeg i den grad på Gerrans. Det kommer til at gøre løbet lidt hårdere, og så bliver det en tand for svært for Gerrans i min optik.

Mange stærke outsidere

I og med at Liege-Bastogne-Liege handler om mere end blot den afsluttende stigning, så er løbet afgjort mere åbent end Fleche Wallonne, og til dels også Amstel Gold Race. Klatrerne kan være med her, hvis løbet bliver gjort hårdt nok, og det samme kan sprintstærke puncheurs, hvis der bliver kørt mere afventende. Derfor er der mange kandidater til sejren.

Michal Kwiatkowski (Sky) er en af dem, hvis han er kommet sig over nedturen fra Amstel Gold Race. Jeg synes, at polakken er blevet super ustabil det seneste års tid, og det er ikke helt til at vurdere, hvor hans form er. Amstel-nederlaget blev forklaret med dårligt vejr, men jeg er lidt tøvende over for polakken.

Så er der Vincenzo Nibali (Astana), der går efter Giro d’Italia-sejr. Han vil gerne vinde Liege-Bastogne-Liege, men han skal gøre det via et sent angreb. Måske kan han få nogle ryttere med sig, som for eksempel Tim Wellens (Lotto-Soudal), der også gerne vil angribe løbet udefra. Alene kan man nok ikke helt gøre det. Nibali var tidligere tæt på at vinde løbet, men gik død i finalen.

Man kunne også nævne Amstel Gold Race-vinderen Enrico Gasparotto (Wanty). Italieneren er bomstærk, og Amstel Gold Race-sejren kan have givet ekstra motivation. Jeg er ikke helt sikker på, at løbet passer ham så godt.

Rui Costa (Lampre-Merida) er en rytter, jeg glæder mig til at se. Jeg har set små tegn på, at han er ved at komme i god form, og rammer han samme dag, som da han vandt VM for år tilbage, så kan han levere en ny overraskelse.

Man må aldrig glemme Joaquim Rodriguez (Katusha), for selvom han måske ikke er helt så accelerationsstærk, som han var engang, så har han stadig gode bjergben, og Liege-Bastogne-Liege er et fint løb for ham. Han skal næsten komme alene til stregen, men ellers kan han måske håbe på en podieplacering.

Man kunne nævne mange flere ryttere, men lad mig blot hurtigt nævne Roman Kreuziger (Tinkoff), Ilnur Zakarin (Katusha), Romain Bardet (Ag2r), Domenico Pozzovivo (Ag2r), Samuel Sanchez (BMC) og Diego Ulissi (Lampre). Kan de vinde? Ja – med en stor portion held. De fleste af dem – med undtagelse af Ulissi – skal nok vinde løbet udefra.

Ruten - Liege 2016

Både Amstel Gold Race og La Fleche Wallonne er berømt og berygtet for deres afsluttende stigning. Det er svært at nævne Amstel Gold Race uden at nævne Cauberg eller Fleche Wallonne uden Mur de Huy.

Men sådan er det ikke i Liege-Bastogne-Liege. Der er enkelte stigninger, der er mere berømte end andre, som for eksempel Côte de la Redoute eller Côte de la Roche-aux-Faucons, men løbet bliver ikke nødvendigvis afgjort her. I stedet er løbet et 253 kilometer lang udskillelsesløb, der passer godt til en blanding af klatrere og puncheurs.

Løbet bliver naturligvis afgjort i finalen, og i min optik skal man kigge på de sidste 50-60 kilometer. Jeg forestiller mig ikke, at én rytter angriber så langt ude fra og vinder, men det er i denne fase af løbet, man skal være opmærksom på at være helt i front af feltet.

Col du Rosier – 4,4 kilometer lang, 5,9 % (192 km)

Col du Maquisard – 2,5 kilometer lang, 5 % (204,5 km)

Côte de la Redoute – 2 kilometer lang, 8,9 % (216,5 km)

Côte de la Roche-aux-Faucons – 1,5 kilometer lang, 9,4 % (232,5 km)

Côte de Saint-Nicolas – 1,2 kilometer lang, 8,6 % (246,5 km)

Côte de la Rue Naniot – 0,6 kilometer lang, 10,5 % (250,5 km)

Det er også værd at bemærke, at opløbet i målbyen Ans er svagt stigende, hvilket også får indflydelse.

Det er en hård rute, og vi ser typisk en mindre gruppe køre om sejren i Ans, men det er slet ikke utænkeligt at én rytter rykker fra de andre på de afgørende momenter af løbet.

Det er særligt omkring Côte de la Redoute og Côte de la Roche-aux-Faucons, at man kan forvente den største udskilning, mens både Côte de Saint-Nicolas og Côte de la Rue Naniot er små springbrætter, man kan forsøge at fyre et angreb afsted på.