Confederations Cup 2017 - Optakt: Ronaldos trofæjagt

Tips

BetXpert vil komme med tips løbende under slutrunden, og som appetitvækker har vi allerede et par stykker på bordet:

Vinder: Chile eller Portugal 2,22

Søndag 18/6 20:00 Cameroun-Chile 2 1,90

Gruppe A: Odds	Vinder gruppe	Vinder turnering
Portugal	1,90	3,50
Rusland	3,75	11,00
Mexico	4,00	12,00
New Zealand	101,00	501,00

Portugal

Ved Frank Pilantra

I denne sæson har Cristiano Ronaldo igen vist topform og taget det store ansvar på sig. Han førte Real Madrid til både det spanske mesterskab og Champions League-trofæet, mens det er blevet til 9 mål i de 5 VM-kvalifikationskampe.

Men EM-vinderne fra Portugal er selvfølgelig mere end Ronaldo, og det bliver spændende at se om Pepe (skadet i april og liden spilletid for Real) er i form til at lede defensiven, og så følge lidt yngre spillere som João Mário og André Gomes samt de nye offensivhåb André Silva og Bernardo Silva.

Med en god blanding af erfarne spillere og unge talenter har A Selecção en spændende trup, der er helt med fremme i favoritfeltet til at vinde Confederations Cup.

Portugal har mødt nogle overkommelige modstandere i VM-kvalifikationen, men 19 mål i 5 kval-kampe er et ganske godkendt målsnit og det kan sagtens blive ganske underholdende at følge dette portugisiske landshold. 

Bud på ideal-startopstilling

Rui Patrício - Soares, Pepe, Fonte, Guerreiro - Moutinho, Mário, Carvalho, Gomes - A. Silva (B. Silva), C. Ronaldo 

Taktik

Det tages udgangspunkt i en solid defensiv, men der er masser af power i den portugisiske offensiv anført af Cristiano Ronaldo. Og vurderer landstræner Santos, at der skal mere rutine ind i offensiven, så står både Nani og Ricardo Quaresma klar til springe i aktion og udfordre på fløjene.

Bud på straffeskytte

Cristiano Ronaldo

Markante spillere

Det er de rutinerede stjerner, der skal bære holdet. Naturligvis med Cristiano Ronaldo i den absolutte hovedrolle, men også spilfordeleren João Moutinho og den defensive jernmand Pepe skal dirigere tropperne.

Pepe (forsvar, Real Madrid, 82 landskampe) fik dog kun 13 ligakampe for Real Madrid i den netop overståede sæson og blev skadet i 1-1 kampen mod Atletico Madrid i april. Er han i form? Der er dog en erfaren back-up i Bruno Alves (forsvar, Glasgow Rangers, 89 landskampe).

Stjerneskud

Pep Guardiola ville have flere offensive våben at lege med, så City-manageren smed 365 millioner kroner på forhandlingsbordet for at få den unge Monaco-spiller Bernardo Silva (højrefløj/offensiv midtbane, 12 landskampe) til Manchester-klubben.

Men derudover har Portugal også Porto-strikeren André Silva, der kan blive svær at holde styr på efter han nu er oppe på at have scoret 6 mål i 7 landskampe. Begge Silvaer viste sig frem i Champions League-turneringen.

Fravær

Der er en ret god trupbredde på dette portugisiske mandskab og f.eks blev der ikke plads til Renato Sanches (midtbane, Bayern München, 13 landskampe, gjorde det godt ved EM sidste sommer), der i stedet deltager i U21-EM. Heller ikke EM-finalehelten Eder (angriber, Lille, 33 landskampe) fik en billet til Rusland.

Som en del af generationsskiftet blev hverken Atletico Madrids Tiago, Wolfsburgs Vieirinha eller Real Madrid-backen Fábio Coentrão udtaget.

Træner

Fernando Santos (siden 2014). Efter at have ført Grækenland til VM-slutrunden i Brasilien, overtog Santos det portugisiske landshold og satte kurs mod EM, bl.a. med to 1-0 kvalifikationssejre over Danmark. Og sidste sommer kom EM-trofæet så i hus.

Vejen til slutrunden

Portugiserne var gode, men også ret heldige, ved sidste års EM-slutrunde.

De åbnede med en overkommelig gruppe med Island, Østrig og Ungarn. Derefter undgik de, helt frem til finalen, at møde de store nationer i slutspillet. De røg i forlænget spilletid i ottendedelsfinalerne mod Kroatien, mens der skulle straffesparkskonkurrence til at finde vinderen i kvartfinalen mod Polen. Og så var Portugal nok heller ikke utilfredse med at skulle møde Wales i semifinalen.

Portugiserne var ikke bedste hold på grønsværen i finalen mod de franske værter (det skal dog med at Ronaldo blev skadet og måtte udgå tidligt i kampen), men med en kompakt defensiv og god moral fik de, via indskiftede Éder, sparket EM-guldet til Portugal med scoringen til 1-0 i den forlængede spilletid.

Slutrunde-historie

Det er første gang Portugal deltager i Confederations Cup.

Rusland

Ved Toke

Rusland skuffede fælt ved EM sidste sommer, og havde det ikke været for landets hooligans, ville den russiske deltagelse formentlig være glemt for længst. Efter slutrunden fortalte daværende landstræner Leonid Slutsky, at han efter exitet fra gruppespillet havde snakket med et par af spillerne og, at de i munden på hinanden havde udbrudt: ”Vi er lort”, hvilket var svært at være uenig i.

 

Landsholdets popularitet tog endnu et slag kort efter EM, hvor profilerne Mamaev og Kokorin blev filmet imens de på ferie i Monaco fik champagne til en værdi af 250.000 euro. I de følgende måneder skrev ikke færre end 950.000 under på, at landsholdet skulle opløses for at undgå yderligere ydmygelser, samt at russisk fodbold skulle reformeres for at udvikle spillernes niveau.

 

Slutsky forlod jobbet kort efter EM og blev erstattet af Stanislav Cherchesov.

Som VM-værter har Rusland kun spillet træningskampe siden EM og har endnu ikke begejstret under Cherchesov. Det er blandt andet blevet til et pinligt nederlag til Qatar, og forventningerne til landsholdet er ikke længere som for få år siden, hvor man snakkede om et muligt verdensmesterskab.

 

Det håbes stadig, at Cherchesovs tropper kan levere et udmærket resultat, men værterne må undvære fire idealstartere: Dzagoev, Fernandes, Dzyuba og Zobnin.

Bud på ideal-startopstilling

Akinfeev – Kudryashov, Vasin, Dzhikiya – Samedov, Erokhin, Glushakov, Golovin, Zhirkov – Bukharov, Smolov

Taktik

Cherchesov har eksperimenteret en hel del siden han kom til for snart et år siden, og det er svært at sige præcis, hvilken taktik han har tænkt sig at bruge ved Confederations Cup.

 

Han har dog flere gange forsøgt sig med en 3-5-2/5-3-2 med tre centrale forsvarsspillere og to offensive wingbacks á la det danske landshold, og det bliver nok også hans valg denne sommer.

 

Han har flere gange spillet uden en decideret oprydder på midtbanen, foretrækker i stedet boks til boks-folk, der kan bidrage både offensivt og defensivt.

Bud på straffeskytte

Samedov, Smolov

Markante spillere

Akinfeev - erfaren CSKA-målmand med 97 landskampe

Glushakov - stærk boks til boks-midtbanemand fra Spartak Moskva - 50 landskampe

Smolov -  Krasnodar-angriber (38 mål i 51 kampe) med 20 landskampe/7 mål

Stjerneskud

21-årige Aleksandr Golovin er det mest lysende talent i russisk fodbold i øjeblikket. Han har efterhånden været fast mand for storklubben CSKA Moskva i to sæsoner, og han fik også spilletid ved EM sidste sommer. Den unge midtbanespiller har derfor masser af erfaring fra den største scene i forhold til sin alder, hvorfor forventningerne også er store.

 

Aleksey Miranchuk, 21 år, fra Lokomotiv Moskva er også en lovende ung spiller. Han var skidt spillende i sidste sæson, og starten af denne, men sluttede sæsonen fremragende af, da han afgjorde pokalfinalen. Hans kontrakt udløber til december, og han bør være ivrig efter at vise sig frem.

Fravær

Værterne må undvære flere vigtige spillere.

CSKA-midtbanegeneralen Alan Dzagoev er ligesom før EM blevet skadet, og han kommer derfor ikke med til slutrunden. Efter holdkammerat Akinfeev var han formentlig Ruslands vigtigste spiller, så han er et stort tab.

Endnu en CSKA-holdkammerat, Mario Fernandes, er ude med en skade. Den brasilianskfødte højreback er først for nyligt blevet tilladt at stille op for Ruslands landshold, og han var forventet at få en stamplads.

Under træningslejren i Østrig måtte frontangriber Artem Dzyuba fra Zenit Skt. Petersborg melde afbud til turneringen med en skade. Han har været fast længe og var udset til at starte oppe foran sammen med Smolov.

I holdets første træningskamp blev midtbanespilleren Roman Zobnin ligeledes skadet. Zobnin har spillet en fantastisk sæson for Spartak, og han er et stort tab. Ligesom Dzyuba var den centrale midtbanespiller tænkt en rolle i startopstillingen.

De to målmandsreserver Andrey Lunev fra Zenit, der var udtaget til bruttotruppen, samt FC Krasnodars Stanislav Kritsyuk, senest med imod Belgien i marts, er ligeledes begge skadede.

Derudover er det interessant, at Cherchesov har fravalgt stjernerne Aleksandr Kokorin, Igor Denisov, Oleg Shatov og Pavel Mamaev på trods af, at de alle er fit for fight. Dette har vakt kritik i Rusland fra blandt andet den tidligere CSKA træner Valery Gazzaev.

Træner

53-årige Stanislav Cherchesov har stået i spidsen for Rusland siden august sidste år. Han har tidligere trænet blandt andet Spartak Moskva, Terek Grosnij, Amkar Perm, Dinamo Moskva og senest Legia Warszawa med hvem han vandt polsk mesterskab og pokalturnering i 2016.

Vejen til slutrunden

Rusland er som vært automatisk kvalificeret til turneringen.

 

Russerne skuffede fælt ved EM i Frankrig sidste sommer, hvor de sluttede sidst i Gruppe B. Turneringen startede ellers udmærket  med 1-1 imod England, men ruisserne blev senere udklasseret af både Slovakiet og Wales. De sluttede med blot et enkelt point og en målscore på minus fire, hvilket gjorde dem til det næstdårligste hold ved hele slutrunden.

Slutrunde-historie

Dette er første russiske Conf-deltagelse.

 

Mexico

Ved Frank Pilantra

Mexico jagter revanche og skal benytte Confederations Cup til at hente selvtillid og bevise de kan spille med på den store scene.

Mexico var ubesejret i 22 kampe i træk indtil Chile besejrede dem med 7-0 ved Copa América ´16. Den lussing viste med stor tydelighed, at der er enorm forskel på at møde CONCACAF-hold som Panama og Jamaica og at skulle stå overfor stærkere mandskaber med klassespillere.

Selv om det nu er et år siden, og det sådan set går ganske fornuftigt i VM-kvalifikationen, så hænger det 0-7 nederlag stadig over det mexicanske landshold.

Der er ikke de store forventninger til at ´El Tri´ stryger til tops ved Confederations Cup, da truppen mangler stjernespillere til at afgøre de tætte kampe. De har selvfølgelig Javier Hernandez, som har fået godt gang i netmaskerne i Leverkusen, men det mexicanske landshold består hovedsageligt af en række middelgode spillere, som Vela, Peralta, Herrera og Molina, der nok skal ramme topform for at Mexico når langt i Rusland.
 

Bud på ideal-startopstilling

Ochoa - Layún, Moreno, Reyes (Araújo), Salcedo - Molina (Corona), Herrera, Guardado - Peralta, Jiménez (Corona), Hernandez

Taktik

Der er fokus på defensiven hos dette mexicanske landshold, og der har da også været kritik i kølvandet på 0-0 kampe mod Honduras og Panama. Men der lader til at være kommet godt styr på organisationen på holdet, og Osorio har fået bygget en grundstamme op med spillere fra europæiske klubber.

Det giver derfor god mening at dele landsholdet op i to dele og lade ligalandsholdet spille i sommerens Gold Cup og satse på de ´europæiske´ spillere til Confederations Cup.

Bud på straffeskytte

Javier Chicarito Hernandez lader til at være førstevalg, men tidligere har også Giovani dos Santos, Raul Jiménez og Andres Cuadrado fået lov til at sparke straffespark. 

Markante spillere

Som udgangspunkt skal Javier ´Chicarito´ Hernandez have snøret målstøvlerne rigtigt, hvis Mexico skal have succes.

Derudover skal PSV-spillerne Hector Moreno og Andres Guadrado også benytte deres rutine til at føre tropperne til sejr.

Også Porto-trioen Miguel Layún, Héctor Herrera og Jesús Corona kan overføre deres samarbejde fra klubplan til landsholdet.

Stjerneskud

Man bør bør holde øje med Carlos Salcedo (forsvar, 23 år, Fiorentina, 9 landskampe) i defensiven.

Der har længe været store forventninger til Hirving Lozano (angriber, 21 år, Pachuca, 14 landskampe, 1 mål) og Jürgen Damm (hurtig fløjspiller, 24 år, Tigres, 6 landskampe), men begge mangler endnu at slå igennem og tilspille sig en bærende rolle på det mexicanske landshold, og af de to er det kun Lozano der er med i Conf-truppen.

Fravær

Mexico må undvære den skadede Paul Aguilar (forsvar, América, 54 landskampe), mens der ikke blev plads til Guadalajaras Alan Pulido (angriber, 8 landskampe, 5 mål), der i stedet nok får en hovedrolle ved sommerens Gold Cup.

Den høje midterforsvarer Nestor Araujo har døjet med en brækket finger, men bør kunne spille uden videre besvær. 

Træner

Juan Carlos Osorio (siden 2015). 

Det var først efter den dramatiske play off-kamp mod USA i oktober 2015, at Juan Carlos Osorio satte sig i landstrænerstolen og overtog dermed posten fra Miguel Herrera. Osorio overlevede sidste års 0-7 nederlag til Chile ved at komme med en stor undskyldning for den sløje præstation. 

Siden har Mexico sat sig på 1.pladsen i VM-kvalifikationsgruppen og virker til at have sikker kurs mod næste års slutrunde.

Vejen til slutrunden

Efter en 1/8-finale ved VM i 2014 vandt Mexico i 2015 Gold Cup-turneringen efter at have besejret sensationen Jamaica med 3-1 i finalen.

I oktober 2015 kvalificerede Mexico sig så endeligt til Confederations Cup ved at besejre USA med 3-2 i den forlængede spilletid af play off-kampen på Rosebowl Stadium i Los Angeles. På et mål i 118. minut blev Paul Aguilar den store helt, der sparkede Mexico til Rusland.

Som optakt til Confederations Cup har Mexico først to vigtige VM-kvalifikationskampe på programmet, den 8. juni mod Honduras (3-0-sejr) og så skal de den 11. juni møde USA på det legendariske stadion Azteca.

Slutrunde-historie

Mexico har deltaget i Confederations Cup en del gange. Som værtsnation vandt de endda turneringen tilbage i 1999, og så blev det til en semifinaleplads i Tyskland i 2005. Mexicanerne deltog også i seneste udgave af Confederations Cup i Brasilien i 2013, hvor de dog blev elimineret i gruppespillet.

New Zealand

Ved Jesper Sørensen

New Zealand ligner på forhånd turneringens svageste hold, men derfor kan landet fra Oceanien såmænd være interessant nok. Truppen indeholder mange unge spillere, vi ikke normalt ser i Europa. 

Kiwierne må undvære kaptajnen Winston Reid og mangler generelt profiler i forhold til de øvrige nationer, men mandskabet føres an af en meget ung (men godt skolet) træner, der måske kan sparke gejst ind i sit hold. 

NZ har været med i turneringen tre gange tidligere, men jagter endnu deres første sejr i Confederations Cup-sammenhæng. Kommer den mon her?

Bud på ideal-startopstilling

Marinovic - T. Smith, Boxall, Tzimopoulos - Colvey, McGlinchey, Tuiloma, Doyle - R. Thomas - Wood, Rojas

Taktik

Landstræner Hudson spiller som regel i en 3-5-2-opstilling (eller en 5-3-2 om man vil). Det bør han også gøre her i Confederations Cup.

Tre i bagkæden plus to halv-offensive backs. Eventuelt kan han finde på at bruge en højreback, der normalt er centerforsvarer (Boxall) for at sikre bagkæden yderligere mod de bedre nationer.

Bud på straffeskytte

Chris Wood

Markante spillere

Chris Wood - Leeds-angriber - 19 mål/48 landskampe

Bill Tuiloma - talentfuld balancemand/oprydder på midtbanen - er kun på andetholdet i Marseille (dvs klubbens andethold i den fjerdebedste franske række), men er bæende kraft på landsholdet - vil helst spille på den defensive midtbane, men kan også gøre sig i forsvaret

Michael McGlinchey - rutineret defensiv-midtbanemand med 43 landskampe

Noter

Målmand Stefan Marinovic har vist usikkert spil, men alternativet er 34-årige Glen Moss, der heller ikke spiller på højeste niveau. Marinovic ligner førstevalget.

Der er mere tvivl om tremands-midterforsvaret. Tommy Smith og Michale Boxall ligner som udgangspunkt relativt sikre valg, men den sidste plads er i høj grad i spil. Tzimopoulos er mit bud, men det kan lige så vel blive Andrew Durante eller den noget yngre Bill Tuiloma, der dog selv foretrækker at spille på midtbanen. 

Højre wingback er interessant. Kip Colvey kan få pladsen, men han presses af den blot 17-årige Dane Ingham (der fik én kamp mod Fiji), mens også Storm Roux kan få pladsen, selv om han ikke har spillet på landsholdet siden 2015. Også på den modsatte back er der tvivl- bliver det Deklan Wynne eller Tom Doyle? Begge fik hver én kamp mod Fiji tidligere på året.

På den defensive midtbane bør McGlinchey og Tuiloma være relativt sikre. På den offensive midtbane er spørgsmålet om man satser på Ryan Thomas eller Clayton Lewis, men de kan jo rotere en smule. 

I angrebet Chris Wood er tæt på det sikreste navn på holdkortet efter en forrygende sæson i Leeds (27 mål i 44 ligakampe). Hans makker kan blive (midtbanemand) Marco Rojas, Kosta Barbarouses eller Shane Smeltz. Rojas og Smeltz fik hver én kamp mod Fiji tidligere på året. Der bliver roteret her – Hudson leder efter den perfekte makker til Wood. Rojas kan vinde lidt på at være mere defensivt indstillet end konkurrenterne.  

Stjerneskud

Man kunne pege på den 17-årige Dane Ingham, der kun har fået én kamp på landsholdet, men som sagtens kunne overhale Colvey undervejs i turneringen på højrebacken

Den mest markante unge spiller er dog nok førnævnte Bill Tuiloma, 22-årig midtbanemand

Der er også den 20-årige offensiv-midtbanemand Ryan Thomas, der har bidt sig fast hos Zwolle i den hollandske Æresdivision.

  

Fravær

Det mest markante fravær må være den tidligere FC Midtjylland-spiller, Aston Villa-midterforsvarer Winston Reid, der i midten af maj blev dømt ude af turneringen. Anføreren døjer med en knæskade.

Træner

Anthony Hudson (siden 2014). 36 år. Søn af Alan Hudson der spillede i Chelsea og Arsenal i 70'erne.

Vejen til slutrunden

Efter at Australien har forladet Oceanien, er det New Zealand, der er verdensdelens stærkeste nation. 

Det beviste man igen - dog ikke helt uden problemer - i OFC Nations Cup 2016, hvor man smertefrit gik videre fra gruppespillet efter tre sejre og en målscore på 9-1. I semifinalen tog man en solid 1-0-sejr over Ny Kaledonien, og så stod den på en finale mod Papua New Guinea. 

Kampen endte overraskende 0-0, og så skulle der forlænget spilletid til. Heller ikke her scorede nogen af mandskaberne, så finalen måtte afgøres i en straffesparkskonkurrence, og her var New Zealand stærkest og vandt 4-2. 

Slutrunde-historie

Oceanien har haft ét hold med i turneringen siden 1997, og New Zealand har kvalificeret sig hver anden gang. Første gang de deltog var i 1999, hvor de tabte alle tre gruppekampe. 

Det samme skete i 2003 i Frankrig, men denne gang indkasserede de hele 11 mål i de tre kampe – og scorede blot ét mål. 

I 2009 var man atter igen med i turneringen, da den blev afholdt i Sydafrika. Her formåede man at spille 0-0 mod Irak, og således var deres første point i turneringen nogensinde tikket ind på kontoen. Man formåede dog ikke at score og sluttede turneringen af med 1 point og en målscore på 0-7.

Gruppe B: Odds	Vinder gruppe	Vinder turnering
Tyskland	2,25	3,75
Chile	2,50	4,00
Cameroun	9,00	26,00
Australien	17,50	51,00

Tyskland

Ved Jens Bøye

Verdensmester Tyskland er draget til Rusland med noget der ligner et b-hold. Et par idealstartere er der – Kimmich og Draxler - men ellers en række boblere og reserver. Talenter, bevares, men Neuer og Boateng er der ikke just tale om.

Vanen tro er det nok et løbestærkt og intelligent tysk hold vi får at se, og der er skam også interessante individualister, men den manglende rutine bør gøre teutonerne mindre slagkraftige end ellers.

Bud på ideal-startopstilling

ter Stegen – Kimmich/Rüdiger, Mustafi, Ginter/Hector - Can/Rudy - Brandt/Kimmich, Goretzka, Draxler, Hector/Younes - Stindl, Wagner

Taktik

Tyskland spiller ofte 4-2-3-1, men kan også vælge fx 3-4-2-1 eller 3-3-2-2 (eller 3-1-4-2). De to sidstnævnte blev brugt mod henholdsvis Danmark og San Marino, og tre midterforsvarere plus to wingbacks ligner altså Conf-formationen.

Uanset hvilken formation og hvilke spillere, kræver Löw normalt stort løbearbejde, defensivt som offensivt, pres og hurtige omstillinger

Bud på straffeskytte

Werner? Draxler?

Markante spillere

Mustafi – bomstærk midterforsvarer i Arsenal der gik glip af sæsonafslutningen (og FA Cup-sejren) pga en hjernerystelse pådraget midt i maj

Kimmich – fleksibel forsvarer/midtbanemand der ikke er fast starter i Bayern, men som har været bestanddel (højreback) af den tyske startellever i VM-kvalifikationen – er den med næstflest landskampe (27) i denne Conf-trup

Draxler – intelligent og teknisk dygtig PSG-offensivmand; mest til venstre, men kan også ligge som central kreatør – er den med flest (28) landskampe i denne Conf-trup

Stjerneskud

Der er diverse unge talenter i truppen, så der kan sagtens være flere tyske stjerneskud (fx den driblestærke Ajax-venstrefløj Younes) i denne turnering, men lad mig fokusere på een:

Werner – hurtig tekniker (svaghed: hovedspillet) - den kun 21-årige Leipzig-angriber scorede 21 mål (2 på straffe) i seneste BL-sæson og blev dermed ligaens mest scorende tysker. Truppens to andre angribere, Wagner og Stindl, er en del ældre, men mangler endnu A-landskampsdebut (Werner har én kamp) og scorede hver kun 11 BL-mål i 16/17, så Werners startchancer ser pæne ud. Han kan i øvrigt også ligge på kanten. OPDATERING: Mod DK og San Marino var det Wagner og Stindl der startede i front.

Fravær

En række idealstartere mangler: målmand Neuer, midterforsvarerne Boateng og Hummels, midtbanefolk Kroos, Khedira, Özil, angriber Müller

Mangler også: En række spillere der hvis de ikke er idealstartere, så i hvert fald er oplagte afløsermuligheder: back/midterforsvarer Höwedes, midtbanefolk Gündogan og Weigl, offensivfolk Sané, Reus, Götze, Schürrle, Gómez

Andre fravær, spillere der kunne være interessante: midterforsvarer Tah, offensivfolk Meyer, Gnabry, Bellarabi, Volland

Træner 

Joachim Löw (siden 2006)

Vejen til slutrunden

Tyskland er med som forsvarende verdensmester.

Efter at være blevet slået i kvartfinalen (af Frankrig) ved EM sidste sommer, har tyskerne maksimumpoint (målscore efter fem kampe: 20-1) i indeværende VM-kvalifikation.

Det er dog sket med et andet hold end der stilles med ved denne slutrunde. Conf-truppen har disse kampe:

Træningskamp mod Danmark 6. juni: 1-1

VM-kvalkamp mod San Marino 10. juni: 7-0

Slutrunde-historie

Har deltaget i Conf Cup to gange: 1999 (gruppespil) og 2005 (bronze)

Chile

Ved Frank Pilantra

Chile har kvalificeret sig til Confederations Cup for første gang nogensinde og kommer med et energisk hold anført af midtbanekriger Arturo Vidal og angrebsdribler Alexis Sanchez.

Trods problemer i en tæt sydamerikansk VM-kvalifikation, er der god stemning omkring dette rutinerede, chilenske mandskab, hvor der er opbygget en fast grundstamme med en række spillere, der har spillet cirka 100 landskampe sammen.

Den ukuelige fightervilje og sammenholdet kan bære dette erfarne chilener-mandskab helt til tops og Alexis Sanchez ligner også et godt bud på en turneringstopscorer efter endnu en flot sæson for Arsenal.

Bemærk dog at den rutinerede målmand Claudio Bravo (112 landskampe) ikke har spillet siden april og i det hele taget har haft en svær første sæson i Premier League med Manchester City. Han går i øvrigt glip af i hvert fald førsterunde pga en skade.
 

Bud på ideal-startopstilling

Bravo - Isla, Jara, Medel, Beausejour - Aránguiz, Vidal, Diaz, Fuenzalida - Vargas, Sanchez 

Taktik

Den chilenske spilestil blev fastlagt helt tilbage i Marcelo Bielsa-æraen (landstræner fra 2007-2011) med fokus på hurtigt pasningsspil og højt pres på modstanderne.

Det er en meget krævende spillestil, som forlanger benhårdt arbejde og stort løbepensum fra spillerne. Stilen blev videreført af Jorge Sampaoli (landstræner 2012-2016), og senest har Juan Antonio Pizzi overtaget taktikbrættet uden at ændre væsentligt på Bielsa-stilen.

Chile-spillerne giver de berømte 110% og spillerne går ofte over stregen i deres arbejdsraseri. Der bliver spillet med følelserne udenpå trøjen og det kan føre til disciplinære problemer. 

Bud på straffeskytte

Arturo Vidal 

Markante spillere

Der er helt faste roller på det chilenske landshold, hvor den krigeriske Inter-spiller Gary Medel holder styr på forsvarskæden, mens Arturo Vidal skal dirigere midtbanen og gå først i nærkampene. I frontlinjen står Alexis Sanchez med det offensive ansvar.

Man skal dog ikke overse Marcelo Diaz, der har stor betydning som balancespiller. 

Stjerneskud

Den 22-årige Martín Rodríguez (offensiv midt, Cruz Azul, 1 landskamp) fik pladsen i Confederations Cup-truppen i stedet for de mere rutinerede Jorge Valdivia og Matías Fernández. Til daglig spiller Martín Rodríguez for mexicanske Cruz Azul og han kan måske få et gennembrud ved Confederations Cup, hvis han får chancen til at vise kvaliteterne som teknisk stærk kreatør på den offensive midtbane.

Fravær

Grundet skader, eller taktiske hensyn, blev der ikke billet til Jorge Valdivia (offensiv midtbane, Al Wahda, 75 landskampe), Matías Fernández (offensiv midtbane, Milan, 72 landskampe), Carlos Carmona (midtbane, Atalanta United, 51 landskampe) og Mark González (fløj, Colo Colo, 56 landskampe).

Træner

Juan Antonio Pizzi (siden 2016)

Vejen til slutrunden

Som værtsnation vandt Chile Copa América-turneringen i 2015 med en finalesejr over Argentina efter straffesparkskonkurrence.

Allerede året efter lykkedes det for den nye landstræner Juan Antonio Pizzi at føre Chile til endnu en Copa América-triumf, da USA var værtsnation for en udvidet turnering. Chile besejrede undervejs Mexico med 7-0 inden de eliminerede et stærkt colombiansk landshold i semifinalen med 2-0. I finalen blev Argentina igen besejret i straffesparkskonkurrence.

I den igangværende VM-kvalifikation i Sydamerika er Chile på fjerdepladsen; har skuffende tabt fem ud af 14 kampe.

Slutrunde-historie

Vandt Copa América Centenario 2016 og Copa América 2015. Nåede frem til ottendedelsfinalerne ved VM2010 og VM2014; begge gange elimineret af Brasilien.

Cameroun

Ved Jens Bøye

Cameroun vandt CAN i februar med en fraværsramt og uerfaren trup.

Den eneste storliga-klub der var repræsenteret i landets finale-startellever, var den franske bundklub Lorient (samt Sevilla, men ret beset var det klubbens andethold der var repræsenteret). Ellers bestod finaleholdet af folk fra belgisk fodbold, MLS, Tjekkiet, tysk BL2, fransk L2 – ja, sågar den danske Superliga...

Et hold af urutinerede nobodies, men med en solid defensiv og en stærk psyke. Klart bedre end man de seneste år har set fra Camerouns A-landshold (diverse stjerner har skuffet stort).

Det er cirka samme hold (Ajax-keeper Onana og Marseille-defensivmidtbanemand Anguissa er dog kommet til) der sendes til Rusland og samme træner, så jeg forventer samme indstilling, men de kan have sværere ved at overraske – modstandertrænerne har nok læst på lektien.

OPDATERING: Cameroun må undvære venstreback Oyongo.

Bud på ideal-startopstilling

Ondoa/Onana – Fai, Ngadeu, Teikeu, Ngwem – Siani, Djoum - Bassogog, Zoua (Anguissa), Moukandjo – També/Aboubakar

Taktik

Ved CAN brugtes 4-2-3-1. Men det er meget muligt at træner Boos vil være mere konservativ ved Confederations Cup og bruge 4-3-2-1. Sidstnævnte blev brugt i kvalkampen mod Marokko.

Ved CAN fokuserede Cameroun på en solid defensiv, inkl mange afleveringer til siden og bagud, krydret med lange bolde fremad hvor targetman També headede ud til en kantspiller. Godt hovedspil og farlige dødbolde. Men også hurtige omstillinger.

Bud på straffeskytte

Moukandjo

Markante spillere

Ondoa – 21-årig målmand - kom på Turneringens Hold ved CAN (ikke helt korrekt, synes jeg – han havde gode redninger, men viste også usikkerhed), men har kun været reserve på Sevillas andethold i denne sæson og kunne godt tænkes at miste sin landsholds-startplads til den jævnaldrende Ajax-keeper Onana der manglede ved CAN

Ngadeu-Ngadjui – midterforsvarer i Slavia Prag – kom på Turneringens Hold ved CAN

Bassogog – højrefløj – var en ret upåagtet AaB-spiller indtil CAN hvor han blev kåret som Turneringens Bedste Spiller og scorede sig en (også for AaB) indbringende kontrakt med kinesiske Henan – for hvem han har scoret 4 mål i 11 kampe dette forår

Moukandjo – rutineret og snu offensivmand – er netop rykket ned fra den franske Ligue 1 med Lorient

Aboubakar – hurtig Besiktas-angriber der kun var indskifter ved CAN, men som afgjorde finalen med et flot mål og siden har gjort det klart bedre i Tyrkiet end han gjorde i efteråret

Stjerneskud

Der er næppe en Cameroun-spiller der overgår hvad Bassogog bedrev ved CAN hvor den daværende AaBer blev kåret som Turneringens Spiller, men den jævnaldrende, dvs 21-årige, Onana kunne godt få sit gennembrud. Han er kun noteret for én landskamp og var ikke med til CAN, men han er fast starter i Ajax (var således med i EL-finalen). Konkurrenten Ondoa (også kun 21 år) stod ved CAN, men er blot reserve på Sevillas andethold. Bemærkd dog: Ondoa stod i kvalkampen mod Marokko, Onana i "reservernes" kamp mod Colombia.

  

Fravær

Som ved CAN mangler en række markante og rutinerede folk: Fx målmænd Assembé og Kameni, midterforsvarerne Chedjou og Matip, backs Nyom og Bedimo, midtbanefolk Mbia, N'Guemo, Song, angriber Choupo-Moting.

Nye fravær: Midterforsvarer Nkoulou og angriber/fløj Njie. Men selv om de var med til CAN, spillede de en begrænset rolle, var ikke faste startere. Nkoulou blev dog skiftet ind efter en halv time i finalen og scorede.

OPDATERING: Cameroun må undvære venstreback Oyongo. I stedet går startpladsen nok til Ngwem der spiller i Angola.

Træner

Hugo Broos (siden februar 2016). Den erfarne belgier har en del tunge klubtrænerjobs på sit. Dette er hans første landstrænerjob, men CAN-triumfen tyder på at han har pænt styr på det.

Vejen til slutrunden

Cameroun vandt De Afrikanske Mesterskaber i februar. 3 uafgjorte, 3 sejre (inkl 2-1 over Egypten i finalen) og en målscore på 7-3.

Træningskampe: I marts blev det 2-1 over Tunesien, men også 1-2-tab mod Guinea (her stillede Cameroun dog med en del reserver, cirka 7).

10. juni vandt Cameroun 1-0 over Marokko i VM-kvalifikationen, 13. juni blev det 0-4 mod Chile. Dog markant turnover - startopstillingen talte kun tre fra formationen mod Marokko.

Slutrunde-historie

To deltagelser: 2001 (gruppespil) og 2003 (sølv)

Australien

Ved Jesper Sørensen

Efter i mange år at have domineret Oceanien, skiftede Australien i 2006 til hårdere vilkår i Asien, og det har båret frugt nu: Socceroos vandt de asiatiske mesterskaber i 2015 (dog på hjemmebane) og kan altså bryste sig at være den første Confederations Cup-deltager nogensinde der har kvalificeret sig via to verdensdele.

Landstræner Postecoglou stopper efter VM-slutrunden næste år - eller i år, efter kvalifikationen hvis denne kikser. Og det kan den gøre. Australien er pt kun nr 3 i sin kvalpulje - hvilket har mindsket Down Under-folkets begejstring for den ellers populære landstræner.

Der er ikke de største forhåbninger til Socceroos, men faktisk har de tidligere leveret pæne præstationer i Confederations Cup: sølv i 1997, bronze i 2001.

De møder med en trup, der indeholder alle stamspillere, bortset fra den fraværende midterforsvarer Spiranovic, og for nyligt spillede de en vigtig VM-kvalifikationskamp mod Saudi-Arabien og vandt 3-2.

(OPDATERING: Australien må undvære anfører Jedinak på den defensive midtbane og Brad Smith på venstre back. To markante skader).

Det ser svært ud for australierne, men de kommer med en sammenspillet trup og visheden om at de kan spise kirsebær med de store, ikke bare med Oceaniens lilleput-nationer.
 

Bud på ideal-startopstilling

4-2-3-1: Ryan - Degenek, Sainsbury, Wright, Behic - Mooy, Milligan - Leckie, Rogic, Troisi - Juric

3-2-4-1: Ryan - Degenek, Sainsbury, Milligan/Wright - Luongo, Irvine/Milligan - Leckie, Rogic, Mooy, Behic - Juric

3-4-1-2: Ryan - Degenek, Sainsbury, Milligan/Wright - Leckie, Mooy, Irvine/Milligan, Behic - Rogic - Kruse/Cahill, Juric

Taktik

Ange Postecoglou, der står i spidsen for Australien, varierer sin taktik lidt fra kamp til kamp. I starten var det primært en 4-3-3 eller variationer heraf, men på det seneste er han begyndt at eksperimentere med en bagkæde bestående af tre spillere.

Jeg tror ikke, han tør spille med tre i bagerste kæde mod de store nationer. I kvalifikationskampen mod Japan spillede han 4-4-2, mens han i kampen mod Thailand hoppede over i en 4-3-3. Det ligner, at han går med fire spilere i de sværere kampe – og det må man formode, at han betragter Confederations Cup-kampene som.

Jeg tror, at han som udgangspunkt går med en 4-3-3 – ellers må vi lure lidt i testkampene.

Opdatering efter træningskampen mod Brasilien 13. juni (fjerde kamp i træk med tre midterforsvarere): Det ser ud til at Postecoglou vil spille 3-2-4-1 eller 3-4-1-2.

Bud på straffeskytte

Juric?

Markante spillere

Mathew Ryan - stærk Genk-målmand med 31 landskampe

Tim Cahill - den teknisk dygtige og hovedstødsstærke angriber har scoret 48 mål i 96 landskampe, og selvfølgelig er han med til denne slutrunde - men han er efterhånden 37 år og er muligvis kun at regne som joker

Noter

Målmandsposten bør være ganske sikker. Mathew Ryan er det klare førstevalg, skønt Stuttgart-keeperen Langerak har fået et par kampe i kvalifikationen.

Forsvaret afhænger naturligvis af, om det bliver fire eller tre mand i bagerste kæde. Her antages det at bliver fire: I midterforsvaret er der som oftest valg til Trent Sainsbury trods manglende spilletid hos Inter. Hans makker ligner Bailey Wright i fraværet af den normale startekollega, Matthew Spiranovic. Degenek virker til at have overtaget tøjlerne på højreback (selv om han egentlig er midterforsvarer), mens Behic kan få chancen til venstre i fraværet af Smith.

På midtbanen var Mile Jedinak sikker starter, men han er nu ude pga en skade. Det kan betyde at både Aaron Mooy og Jackson Irvine kan starte inde, men rutinerede Milligan ligner en oplagt Jedinak-afløser, medmindre han skal bruges i et tremands-midterforsvar.

Den kreative Celtic-spiller Tomas Rogic bør have en plads.

Og så er der angrebet. Mathew Leckie virker sikker nok på højefløjen. Han har spillet i de fleste kvalifikationskampe. Han har spillet mere eller mindre fast hos Ingolstadt, men i 32 kampe i denne sæson er det blevet til 0 mål.

Postecoglous faste frontangriber er Tomi Juric, og det er et valg, der deler australske fans, hvoraf mange hellere havde set Tim Cahill i opstillingen som en falsk nier. Trods sine 37 år er han stadig solid, men det rationelle valg må være Tomi Juric, der har scoret to gange i kvalifikationskampene.

På venstrefløjen har man længe haft Robbie Kruse, men han blev fravalgt i sidste kamp. Kruse er klubløs og kan måske spille sig varm gennem turneringen, men det kunne ligne, at James Troisi får valget frem for ham. I enkelte kampe har Postecoglou eksperimenteret med Brad Smith som venstrefløj.

Stjerneskud

Australiens trup indeholder kun een spiller under 23 år: Den venstrebenede offensivmand Ajdin Hrustic der tjener til dagen og vejen i hollandske Groningen. Det 20-årige talent er kun indskifter i Holland og har endnu sin A-landsholdsdebut til gode, men han er med i Conf-truppen og bliver forhåbentligt luftet på eet eller andet tidspunkt i løbet af turneringen.

  

Fravær

Matthew Spiranovic -  normalt makker i midterforsvaret med Sainsbury - missede en landsholdskamp i marts på grund af en skade og nåede ikke tilbage i form

Kort før slutrunden: Afbud fra landsholdsanfører Mile Jedinak - skudstærk midtbane-jernmand med stor Premier League-rutine og 70 landskampe (15 mål). Samt fra venstreback Brad Smith der ellers også var ét af de sikreste på holdkortet. To markante skader.

Træner

Ange Postecoglou (siden 2013)

Vejen til slutrunden

Australien har skrevet historie forud for årets Confederations Cup. Normalt har landsholdet kvalificeret sig som vinder af Oceaniens cupturneringer, men siden 2006 har Australien figureret i de asiatiske kvalifikationsgrupper, hvor de har fået klart mere modstand (årsagen til skiftet).

Det har naturligvis reduceret den australske chance for Conf-deltagelse, men nu er det alligevel lykkedes. Australien vandt nemlig Asian Cup i 2015. På hjemmebane, men stadig et flot resultat.

Det blev til en andenplads i gruppespillet efter et nederlag i sidste gruppekamp til Sydkorea. I slutspillet besejrede Aussierne klart Kina og de Forenede Arabiske Emirater, og så var der lagt op til en revanchekamp mod Sydkorea i finalen.

Her skulle der forlænget spilletid til før Australien kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret. Kampen endte 2-1 på stadionet i Sydney, hvor mere end 75.000 tilskuere overværede den australske triumf.

Opdatering: 13. juni tabte Australien en træningskamp mod Brasilien med 0-4.

Slutrunde-historie

Australien har deltaget ved Confederations Cup tre gange og har faktisk oplevet flot succes. I 1997 spillede man sig hele vejen i finalen, hvor det dog blev til et 6-0-nederlag til Brasilien.

Fire år senere fik man revanche mod Brasilien, da man mødte dem i kampen om tredjepladsen. Her blev det til en 1-0-triumf til de australske socceroos.

Anderledes gik det dog i 2005, hvor man kom i gruppe med Tyskland, Argentina og Tunesien. På trods af tre mål mod Tyskland samt to mål mod Argentina gik man fra banen uden én eneste sejr.

Siden skiftede Australien verdensdel, og landet kvalificerede sig ikke til slutrunderne i 2009 og 2013.