Der er hjemmebane-favoritter i samtlige fire returkampe i Champions League-slutspillet 2015/16, men kommer der mon overraskelser? Læs Pilantras gennemgang af ottendedelsfinalerne og se bookmakernes odds.

Vi har allerede fundet de fire første kvartfinalister, da Real Madrid, PSG, Wolfsburg og Benfica i sidste uge klarede skærene og står klar til at kæmpe om det prestigefyldte Champions League-trofæ.

Der er mest sandsynligt, at Atlético Madrid, Manchester City, Barcelona og Bayern München udrydder al modstand og går videre, men vi har før set større overraskelser og det kan måske blive et ret spændende opgør på Vicente Calderón, hvor hollandske PSV jagter sensationen.

Man skal vel heller ikke skal afskrive formstærke Juventus, der skal spille deres livs kamp for at tage fusen på mægtige Bayern München.

Stakkels Arsene Wenger og hans Arsenal-tropper er ikke levnet mange chancer mod Barcelona, mens det også ser mere end almindeligt svært ud for Dynamo Kiev, når de besøger Manchester City.

Går alle storfavoritterne videre eller får vi mon nogle overraskende resultater i returkampene?

Hold godt øje med Atlético Madrid

Barcelona løber med alle overskrifterne, og selv i Madrid har de fleste fodboldfans fokus på Zidane og Real-stjernerne. Men Atlético Madrid virker til at stortrives i underdog-rollen og cheftræner Diego Simeone har stor succes med fokus på kollektivet og udgangspunkt i den solide defensive organisation.

 

Der blev hentet et professionelt 0-0 resultat i Eindhoven, hvor PSV endda spillede sidste halve time med blot 10 mand efter udvisningen af den unge uruguayanske angriber Pereiro.

 

Hjemmestærke Atlético Madrid står dermed med gode kort til dette returopgør, men PSV-træner Philip Cocu kan eliminere de spanske favoritter med blot en enkelt scoring. Her kan ligatopscorer Luuk de Jong (19 mål i 27 kampe) blive en nøglespiller for de hollandske gæster.

 

Tirsdag 15. marts kl. 20:45 (Se MatchCenter)

Atlético Madrid
Uafgjort PSV
1,32 5,50 12,00
Unibet
NordicBet
Scandic Bookmakers

Manchester City favoritter på Etihad Stadium

Defensive fejl gav Manchester City-stjernerne en 3-1 sejr i Ukraine i første opgør, og selvom Manchester City endu ikke for alvor har sat deres fodaftryk på Champions League, så vil det være en stor sensation, hvis det lykkes Dynamo Kiev at skabe spænding om kvartfinale-billetterne.

Dynamo Kiev kan håbe på, at Manchester City tager for let på opgaven, og så må Dynamo-defensiven forsøge at finde en løsning på at bremse Agüero, Silva og Sterling.

Mon ikke Manchester City-fansene allerede ser frem til, at Pep Guardiola overtager managerposten, men erfarne Pellegrini kan slutte stærkt af med at satse fuldt ud på CL-slutspillet.

 

Tirsdag 15.marts kl. 20:45 (Se MatchCenter)

Manchester City Uafgjort Dynamo Kiev
1,56 4,40 6,20
Cashpoint
Unibet
888sport

´Uovervindelige´ Juve til eksamen mod Bayern

Den Gamle Dame fik fightet sig tilbage på 2-2, efter Bayern München ellers havde bragt sig foran 2-0 i Torino og dermed fik Juventus pustet til den lille gnist af håb for, at de leverer miraklet og indløser billet til kvartfinalerne.

Med en ustoppelig slutspurt i Serie A stormer Juventus mod endnu et Scudetto og den selvtillid skal Juve-spillerne tage med til München. Juventus nåede helt frem til CL-finalen sidste år, men den italienske træner Allegri skal gribe dybt i værktøjskassen for at finde samtlige taktiske kneb til at overliste den tyske storklub.

Sejrsvante Pep Guardiola har igen sendt Bayern München i udbrud i Bundesligaen og samlet en trup, der kun virker til at blive stærkere og stærkere.

Kan Bonucci og Chiellini bremse Lewandowski og Thomas Müller eller tromler Bayern hen over Juventus?

Over 2,5 Scoringer i kampen til odds 1,71 hos Unibet*

Begge hold kommer med masser af mål i støvlerne og 2-2 kampen giver håb om endnu en fodboldfest, hvor der kommer godt gang i netmaskerne. Bayern er uhyggelig farlige, men måske Juventus også melder sig på banen og udnytter, at Guardiola fortsat må undvære Boateng og Badstuber i det centrale forsvar.

Er der værdi i odds 1,71 hos Unibet* for Over 2,5 Scoringer? Kom gerne med input.

Bookmakerne har selvfølgelig Bayern München som solide favoritter, men de kan jo reelt nøjes med 0-0 og selv 1-1 vil sende dem videre i turneringen.

 

Onsdag 16. marts kl. 18:00 (Se MatchCenter)

Bayern München
Uafgjort Juventus
1,46 4,75 8,05
Cashpoint
Sportingbet
888sport

Arsenal jagter miraklet på Camp Nou

Arsene Wenger kan næppe være helt tilfreds med Arsenal-spillernes præstationer i de seneste kampe. De fik en lektion af Barcelona, der med to mål af Messi hentede en 2-0 sejr på Emirates Stadium i London.

Det ligner dermed, at Arsenal for 6. år i træk må forlade Champions League i ottendelsfinalerne, medmindre Barcelona-stjernerne render ind i et kollektivt kollaps. Og så vil det bestemt også hjælpe, hvis offensive Gunners-profiler som Giroud, Özil og Alexis Sánchez rammer dagen og udfordrer den katalanske defensiv.

Men Barca-spillerne sprudler af spilleglæde, og det kan sagtens igen ende med, at Lionel Messi, Luis Suarez og Neymar sparke Barcelona mod endnu en Treble-sæson.

 

Onsdag 16. marts kl. 20:45 (Se MatchCenter)

Barcelona Uafgjort Arsenal
1,27 7,00 13,00
Tipico
Betsafe
Sportingbet