Hvad skete der i bettingbranchen i uge 12? Bwin.party laver Man Utd-kasino, Pinnacle får licens på Malta, etc. Læs BetXperts ugentlige nyhedsopsamling...
16/3 Tipico satser på Kahn og Schmeichel
Den tyske bookmaker Tipico har kastet sig ud i en større reklamekampagne med de to legendariske keepere Oliver Kahn og Peter Schmeichel, der begge er ambassadører for Tipico. Kampagnen "Das Grosse Spiel" vil køre i 5 afdelinger henover foråret.
16/3 Forsat nedgang for New Jersey-kasinoerne
Det ser ud til, at nedturen for kasinoerne i Atlantic City fortsætter i 2015. Spillemyndighederne i New Jersey (NJDGE) oplyser, at der i januar og februar var et fald i overskuddet på 7,2% i forhold til samme periode sidste år.
17/3 Bwin.party laver ny Manchester United kasino-app
Hvis du kunne tænke dig at opleve Wayne Rooney, Robin van Persie og David de Gea som kasino-guider på Old Trafford, så tilbyder Bwin.party dig en ny, unik Manchester United kasino-app med 3D-grafik og voice-over fra United-stjernerne.
18/3 New Jersey kæmper videre for sportsbetting-legalisering
Det har indtil videre taget 2½ år, men New Jersey har hver gang rendt panden ind i en lovmur hos de amerikanske domstole, der ikke vil godkende, at delstaten legaliserer sportsbetting. I denne uge skal advokaterne igen i aktion, når de tager endnu en omgang hos US Circuit Court of Appeals i Philadelphia.
18/3 Pokerstars satser på det asiatiske marked
Med massive reklamekampagner med tennisstjernen Rafael Nadal og den japanske topmodel Yuiko Matsukawa håber PokerStars på, at pokerfeberen rammer Asien. PokerStars vurderer, at der er stort potientiale i især det kinesiske og japanske marked.
19/3 Øgede afgifter og Betfair-konkurrence lukker WBX
Den britisk baserede person-til-person betting børs World Betting Exchange (WBX) har meddelt, at de lukker pga. øgede afgifter i det britiske samt den store konkurrence for spillebørsen Betfair*.
19/3 Betway bekræfter IBAS registrering
Betway har i dag bekræftet, at de har gennemført deres registrering i Independent Betting Adjudication Service (IBAS).
19/3 Pinnacle får licens på Malta
Spillemyndighederne har tildelt Pinnacle en licens, som bookmakeren vil benytte til at kaste sig over de regulerede markeder. Pinnacle Sports-chef Paris Smith udtaler, at den nye licens er et vigtigt fundament for deres aggressive vækst-strategi.
20/3 Jim Mullen ny CEO i Ladbrokes
Hos Ladbrokes stopper Richard Glynn som CEO, og man har netop offentliggjort, at Jim Mullen skal overtage hans job med en dertilhørende lønseddel på 500.000 dollars om året fra april. Mullen har tidligere været hos William Hill inden han i oktober 2013 kom til Ladbrokes.
Læs mere (betalingsside)
20/3 Sky Bet går efter større markedsandel
Tv-selskabet Sky har solgt 80% af aktierne i Sky Bet til CVC Capital Partners for 800 mio. pund, og nu udtaler CEO, Richard Flint, at Sky Bet går efter større markedsandele i Storbritannien, hvor bookmakeren i øjeblikket er den femte største.
Læs mere (betalingsside)
21/3 Kritik af politiets efterforskning i dansk matchfixingsag
Et centralt øjenvidne er ikke blevet afhørt af politiet i den omfattende sag om matchfixing af kampe i den danske 1.division. Det har skabt undren blandt eksperter på matchfixing-området. Retssagen begynder mandag ved Københavns Byret.
22/3 Centralt vidne overbevist om matchfixing i Hvidovre-kampe
Overfor Berlingske har bookmaker-ansatte Stan Lee erklæret, at han ikke er i tvivl om, at flere spillere fra Hvidovre IF havde aftalt at tabe deres kampe for at vinde omkring 900.000 kroner i betting-gevinster.