Tour Down Under 2017: Porte trues af skarpe colombianere

Cykelsæsonen starter for alvor, når årets første WorldTour-løb - Tour Down Under - starter den 17. januar. Jesper Sørensen kigger nærmere på løbet i denne optakt, hvor der kigges på rytterne, favoritter, outsidere, odds og ruten.

Inden længe er cykelsæsonen tilbage med den første kappestrid. Tour Down Under er årets første WorldTour-løb, og selvom mange har det små-ambivalent med løbet, så er jeg personligt vild med det australske etapeløb.

Løbet bliver tit en meget tæt affære, der afgøres på meget få sekunder, og det skaber altid et interessant cykelløb.

Tour Down Under har så småt fundet sin identitet, og opskriften er i store træk den samme som altid: Et par sprinteretaper, et par udfordrende etaper og så konge-etapen, der slutter på toppen af Old Willunga Hill.

I år er feltet hamrende interessant, synes jeg. Vi har profiler som Peter Sagan, Simon Gerrans, Esteban Chaves og Richie Porte til start, mens også fire danskere har fundet vej til Australien.

Formen hos australierne er især meget god. Det skyldes primært at den australske løbssæson er i gang, og de fleste har deltaget i de nationale mesterskaber. Husk blot på sidste år, hvordan Caleb Ewan dominerede massespurterne, hvilket fik mange til at udråbe ham som supersprinter, der ville true Greipel og co. resten af året.

Der var han trods alt ikke endnu, og det viser måske meget godt, at Tour Down Under er et løb, der domineres af de ryttere, der har en god grundform i januar. Det giver os altså lidt tegn på, hvilke ryttere der har formået at træne godt og solidt over vinteren.

Bemærk at løbet naturligvis køres om natten/morgenen dansk tid. Det betyder at bookmakerne kan være lidt sløve med at få oddsene ud - er det tilfældet i år, vil jeg poste spil med snarligt spilstop i kommentarerne til denne artikel.

Odds & Tips - Tour Down Under 2017

Hold øje med tips fra BetXperts cykelekspert:

Jesper Sørensen

Favoritten

Som jeg ser det er der umiddelbart én klar favoritter. Løbet foregår i Australien, hvorfor Porte må være mest motiveret, men både Henao og Chaves kan matche australieren på stigningerne - hvis formen er der.

Richie Porte, BMC Racing Team

Chancevurdering: 30 % 

Jeg er ret sikker på, at jeg i hver eneste optakt siden min første Tour Down Under-optakt, har skrevet at Old Willunga Hill er nøglen i dette løb. Det er der, man vinder løbet, påstår jeg hver eneste gang.

Det gør jeg som sådan stadig. Men Richie Porte har vundet på Old Willunga Hill i de seneste tre år i streg - men han har endnu ikke prøvet at vinde løbet. Konkurrenterne har overlistet ham på de andre etaper, mens de ligeledes bare har været stærkere i sekundjagten end Porte er. 

Han har nemlig kun ét våben, virker det til: Old Willunga Hill-etapen. Det er her, han kan vinde løbet. På de øvrige etaper skal han begrænse tidstabet mest muligt, så han kan give den fuld skrue i bunden af Willunga-stigningen.

For hvem kan matche klatreren Porte op ad stigningen? Gerrans kan afgjort ikke (tabte 17 sekunder sidste år og 10 sekunder i 2014). Jeg tvivler på andre for alvor kan. Det er Portes stigning.

Men er det nok til at vinde løbet? Det kan det være, særligt hvis de øvrige konkurrenter udkæmper hinanden for at jagte småsekunder i bonusspurterne. Men det er en bagdel, at han ikke selv kan styre sin skæbne.

Øvrige favoritter

Porte er umiddelbart favoritten, men pas på colombianerne, der kan - hvis de har ramt formen - matche Porte på løbets stigninger.

Sergio Henao, Team Sky

Chancevurdering: 15 %

Sidste år blev Sergio Henao nummer tre i Tour Down Under efter en andenplads på Old Willunga Hill. Dengang havde jeg ikke den vilde tro på Henao, men det må jeg så have i år.

Colombianeren passer fint til de forskellige stigninger i løbet, om end jeg vil mene, at Old Willunga Hill ikke er helt optimal for ham. Men hvis han er formstærk nok, burde det ikke blive det vilde problem.

Han har et stærkt hold omkring sig. Rowe og Stannard kan i den grad guide Henao rundt på etaperne, og det er noget han ellers har haft problemer med. Fætter Henao og Thomas kan hjælpe ham på stigningerne ved at sætte det velkendte, drænende Sky-tempo.

Så skal han bare selv afslutte det. Umiddelbart tror jeg, at der er stærkere kort end Henao på Old Willunga Hill, men kan han formå at begrænse et eventuelt tidstab her til få sekunder, så bør han have rigtig gode chance for at vinde løbet.

Esteban Chaves, Orica-Scott

Chancevurdering: 11 % 

Esteban Chaves bliver delt kaptajn hos Orica-Scott sammen med Simon Gerrans, der har vundet løbet flere gange før.

Jeg er ikke overbevist om, at det er en god beslutning. Bevares - Chaves er vanvittigt populær, fordi han altid er smilende og glad og generelt har en fed personlighed. Og løbene i Australien er jo naturligvis vigtig for holdet, så derfor giver det kun god mening at bringe ham til start i løbet, så de australske fans for alvor kan forelske sig endnu mere i ham.

Måske er hans deltagelse også bare for at please de australske fans, mens han bruger løbet som tidlig opvarmning. Hvem ved, om han kører sig ud eller er i form.

Generelt ser man ikke alt for mange af de store klassementskanoner tørne ud i Tour Down Under (Froome starter dog også i Australien). Det er bare ikke en optimal start på sæsonen for mange af dem. De foretrækker at træne i bjergene på det tidspunkt.

Når det så er sagt, så tror jeg lige nøjagtigt at Chaves klarer den - og hvis formen er der, som jeg forventer den er på den australske 'hjemmebane', så kan han blive rigtig spændende i løbet.

Ingen har kunne true Richie Porte på Old Willunga Hill i de seneste tre udgaver af løbet, men det kunne jeg sagtens forestille mig, at Esteban Chaves gjorde en ende på. Han er eksplosiv nok og han elsker den type afslutninger, hvilket han da for alvor fik bevist i efteråret 2016.

Etapen i Paracombe er også med til at sparke fordelen over på hans side i forhold til holdkammeraten Simon Gerrans.

En motiveret og formklar Chaves kan sagtens løbe af med sejren her, og det ville være meget, meget populært i Australien.

Udfordrerne

Ruten virker til at være en del hårdere i år med Paracombe-etapen, hvorfor jeg egentligt tror mest på de rene klatrere - men hvis anden etape viser sig at være mindre hård, så er der især to ryttere der - qua bonussekunder mm. - kan ende med at løbe af med sejren.

Peter Sagan, Bora-hansgrohe

Hvis Peter Sagan er motiveret efter noget som helst og er i god form, så bør han være en af favoritterne her i Tour Down Under - men er han det?

Sagan er som regel stærk det meste af året, men han plejer (i de senere par år) at starte lidt roligt ud i januar, hvor han normalt har kørt Tour de San Luis, hvor han både mangler lidt i topfart, og ikke for alvor kører sig ud på stigningerne. Han har hentet solide resultater, men ikke noget, der tyder på speciel god form.

Det skal bemærkes, at Peter Sagan fik sit første gennembrud i løbet tilbage i 2010, hvor han stærkt forslået kørte op mod de allerbedste, og bestemt ikke havde de store problemer med Old Willunga Hill, hvor han langt hen ad vejen matchede Valverde og Evans (på en anden afslutning dog).

Hans store styrke er, at han kan vinde sekunder på hver eneste etape. Han kan vinde hver eneste etape i det her etapeløb. Det gør han sandsynligvis ikke - men han har gode chancer for at ende i top3 på langt de fleste etaper.

Havde han været australier, så var han højere vurderet - uden tvivl. Men motivationen og form kan være et problem for ham her. Det skal dog bemærkes, at han kom til Australien lidt tidligere end mange af konkurrenterne.

Selv siger han også, at han kun er her for træningens skyld, og peger i stedet på holdkammerat Jay McCarthy som klassementshåbet.

Lad mig understrege, at jeg tror årets udgave i højere grad er for klatrerne, hvilket lidt burde diskvalificere Sagan som favorit. Jeg tør dog ikke lukke døren helt for ham, selvom jeg heller ikke bliver lokket af hans vinderodds.

Simon Gerrans, Orica-BikeExchange

Simon Gerrans har vundet Tour Down Under fire år - tre gange siden 2012, mens løbet har haft WorldTour-status - og er dermed retmæssigt en af favoritterne alene på grund af sit navn.

Jeg ser det dog ikke ske, og jeg er - som kan ses på oddsene - helt uenig med bookmakerne hvad angår Gerrans' chancer. 

Australieren bliver 37 senere på året, og han kommer fra en sæson hvor intet for alvor flaskede sig for ham - altså med undtagelse af sejren i Tour Down Under i januar.

Sejrsvante Gerrans har ikke vundet en individuel etape uden for Australien siden slutningen af 2014, der nok var hans bedste sæson nogensinde. Han vandt dog to etaper i sidste sæsons udgave af løbet på vej mod den samlede sejr.

Meget afhænger også af Peter Sagan: Kører verdensmesteren efter sejren, så vil han kæmpe mod Gerrans på flere væsentlige etaper og tage værdifulde bonussekunder fra australieren. Gerrans har brug for alle de bonussekunder, han kan få.

For på Old Willunga Hill kører han næppe op mod fx Richie Porte, Esteban Chaves eller Sergio Henao. Det har vi set ved to ud af de seneste tre udgaver af løbet, hvor Gerrans er blevet sat på plads. 

Det betyder slet ikke, at han er uden chance. Form betyder rigtig meget på dette tidspunkt af sæsonen, og Gerrans har allerede kørt en række løb herunder de nationale mesterskaber, hvor han blev nummer to - hans grundform er nok bedre end mange af konkurrenternes.

Det kan vise sig at være det vigtigste argument i dette løb. Én ting er evner, men hvis man ikke har hverken motivation eller form, så får man svært ved at gøre sig gældende. Jeg vil gerne påstå, at Gerrans er både i form og er motiveret. Det her er hans løb. 

Outsiderne

Der er mange outsidere, der kæmper med om sejren - særligt fordi vi befinder os i januar. Hvis én rytter har trænet godt over vinteren, så kan han sagtens køre med om sejren, selvom evnerne måske ikke helt er hvor de skal være. Det kræver dog stadig, at man er solid afslutter og/eller stærk klatrer.

En af dem, der må forventes meget af i år, er Giovanni Visconti. Visconti er skiftet til det (i min optik) lidt svage mandskab, Bahrain Merida, og her må det forventes, at han bliver en af holds helt store profiler. Hos Movistar stod han ofte lidt langt nede i hierarkiet, men her bør der være plads til ham - og Tour Down Under er et løb, der passer ganske godt til hans egenskaber. 

En af de frække kandidater kunne være Petr Vakoc (Quick Step). Han startede som lyn og torden sidste år, men falmede lidt mod slutningen af sæsonen. Stigningerne passer dog ret godt til ham. 

Team Sky satser nok på Sergio Henao, men Geraint Thomas (Team Sky) er også på holdkortet. Henao bør være bedst her i løbet, men Thomas har tidligere imponeret i Tour Down Under, og han har store klassementsambitioner senere på året. Måske kan han allerede få vist formen frem her?

Rohan Dennis (BMC Racing Team) kan stå klar i kulissen, hvis Richie Porte ikke er helt skarp. Det bør han være, men Dennis har - modsat Porte - tidligere vundet løbet, og han er et stærkt kort at kunne spille ud.

Hos Team Sunweb kan man formentlig satse på Wilco Kelderman. Hollænderne har været et stort talent i mange år, men synes at være gået lidt i stå i sin udvikling. Måske kan han endelig få et stort gennembrud efter sit skifte?

Sidste år viste Michael Woods (Cannondale-Drapac) i Tour Down Under, at han kan være med de bedste. Han blev nummer fem, men var nummer tre på Old Willunga Hill. Han er bestemt værd at holde øje med, og mange vil nok vurdere ham højere end jeg. Holdet tæller også Tom-Jelte Slagter, der på en god dag kan køre med om sejren på Old Willunga Hill.

Hos AG2R sender man den spændende duo, Jan Bakelants og Domenico Pozzovivo. Jeg har svært ved at se nogen af dem vinde, men begge kan lave ballade i løbet, særligt Bakelants. Går det godt, får de en mand på podiet.

Det samme er colombianeren Jarlinson Pantano (Trek-Segafredo). Jeg er ikke helt sikker på, at hans egenskaber passer til løbet her, men i 2016 var han generelt ret stærk hele året, og det kan have givet ham nok selvtillid.

Afslutningsvist vil jeg pege på Diego Ulissi (UAE Abu Dhabi). Ulissi er tidligere blevet nummer tre i løbet, og har i bund og grund alle egenskaber til at være med her, men sidste år så han ikke alt for skarp ud i løbet, og løbet kommer måske lidt for tidligt på året. Rammer han formen, så er han dog farlig qua sin hurtige afslutning.

Danskerne i Tour Down Under 2017

Der er en del danskere, der stiller til start i årets Tour Down Under. Faktisk er der hele fire ryttere, hvoraf tre af dem kører på nye hold i denne sæson.

Lars Bak (Lotto Soudal) har ikke skiftet hold, og kommer nok til at få en åben rolle i årets løb. Greipel er ikke med, men det er Thomas de Gendt (udbrudsspecialist), Adam Hansen (australier, der ofte kører klassement her) samt Rafal Valls (en solid klatrer). Der burde være muligheder for Bak, selvom løbet ikke just er kendt for at give mange udbrudssejre væk.

Så er der Matti Breschel og Michael Valgren (Astana), der begge får debut for deres nye hold. Breschel har en hurtig afslutning, men han skal næppe køre spurterne. Valgren kunne være spændende at se i klassementet - Old Willunga Hill er i bund og grund en fin stigning for ham (om end den nok er lige en tand for svær trods alt). Jeg ved dog ikke helt, hvordan formen ser ud.

Afslutningsmæssigt er der Mads Pedersen (Trek-Segafredo). Jeg vil ikke tøve med at udråbe ham til vores største talent (hvilket siger meget). Det er hans første store WorldTour-etapeløb, men der er krummer i knægten. Han er dog nok mest med for at lære.

Hvis nogen skal levere, er det altså nok Valgren, der skal stå for resultaterne, selvom Breschel på en god dag godt kan overraske i en (hård og kaotisk) spurt og få en solid placering.

Ruten

Tour Down Under-ruten er ret klassisk. Hvorfor ændre alt for meget på noget, der virker? 

Få dage før løbet starter, køres kriteriet People's Choice Classic. Det er ikke decideret en del af Tour Down Under, men de samme ryttere kører med og får lidt kilometer i benene. Løbet ender altid i en spurt, og giver således et par vigtige erfaringer forud for etapeløbets massespurter.

Løbet starter med 1. etape fra Unley til Lyndoch. Etapen er 145 kilometer lang, og bør ende i en massespurt i Lyndoch. Men det er tidligt på sæsonen, hvilket åbner op for lidt mere overraskende udfald - fx et udbrud holder hjem. Finaleopløbet er nedadgående, hvorfor der kommer meget fart på i spurten.

Jeg skrev tidligere, at der ikke var ændret på alt for meget, men det passer faktisk ikke. På 2. etape starter løbet i den klassiske målby, Stirling og slutter i stedet i Paracombe små 149 kilometer senere. Finalen i Paracombe slutter på toppen af en kort bakke, og da den blev brugt i 2015 var det en ren klassementskamp. Rohan Dennis vandt etapen og gik siden hen og vandt løbet - den her etape kan blive lige så afgørende som Willunga Hill-etapen. Orica-Scotts sportsdirektør, Matt White, kalder denne etape for løbets konge-etape.

Sprinterne får sandsynligvis chancen på 3. etape, når etapen går fra Glenelg til Victor Harbor og er 144 kilometer lang. Ruteprofilen ser småkuperet ud, men det er småbakker, som ikke bør holde motiverede sprintere fra at køre om sejren i Victor Harbor. Finalen er så godt som flad.

4. etape går fra Norwood til Campbelltown og er 149,5 kilometer lang. Det er første gang nogensinde, at etapeløbet slutter i en forstad. Opløbet slutter opad, så en punchy sprinter som fx Lobato eller Michael Matthews bør have pænere chancer end normalt.

Løbets konge-etape venter på 5. etape, der går fra McLaren Vale til Willunga Hill og er 151,5 kilometer. Det er den sødvanlige opskrift siden de sidst ændrede på ruten: Feltet kører over stigningen to gange, men slutter på toppen af stigningen anden gang. Stigningen er - ifølge Velo Viewer - 3 kilometer lang og stiger i snit med 7,4 %. Der plejer at være en meget, meget intens kørsel op ad stigningen.

6. etape er løbets sidste etape og slutter som regel i en massespurt. Etapen er kun 90 kilometer lang, og de kører den samme rundstrækning på 4,5 kilometer 20 gange.